Svar: Næsten 3 år og aftenritual

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen tilbage - og stort tillykke med, at du venter dig igen, dejligt at høre fra dig endnu engang:)

Jeg vil meget gerne knytte et par kommentarer og komme med lidt forslag til, hvordan du kan håndtere de to situationer, som du beskriver :)

1) I forhold til putning, så vil rigtig mange børn omkring 2.5 års alderen begynde at protestere mod putning. I den alder begynder mange børn at blive lidt bange for mørke, og de kan også være bange for små dyr og insekter. De kan derfor have brug for ekstra tryghed og nærhed, når de skal sove, - og jeg tænker, at dette udviklingsspring hos jer naturligt kan gøre, at din datter pludselig i gennem de sidste måneder har søgt at sidde lidt mere på skødet i forbindelse med putning, ligesom hun pludselig har svært ved at overgive sig til søvnen på egen hånd.

Du har ret i, at en natlampe nogle gange kan give for meget lys og gøre det sværere for hende at finde ro. I stedet kan du tænde lidt lys i gangen uden for værelset, så når døren står åben, så kommer der stadig lidt lys ind til hende. Og det er en rigtig god idé netop at lade døren stå åben, da det giver tryghed, fordi det signalerer, at hun kan komme ind til dig eller kalde på dig, hvis hun føler sig utryg ved at sove eller f.eks. vågner om natten af en ond drøm.

Du har også helt ret i, at din tilstedeværelse nogle gange kan gøre, at hun hopper mere og mere rundt og tror, at I skal være aktive og lege - og det at du går, kan være med til at signaler, at det er sovetid og ikke legetid nu. Så længe hun ikke er ked af det, er der derfor intet i vejen for, at du går kortvarigt fra hende, hvis hun så er mere parat til at lægge sig ned og finde roen, når du kommer tilbage.

Du skal være opmærksom på hendes puttetidspunkt. Sover hun stadig nogle gange til middag? Hvis hun gør det, så skal du regne med, at hendes puttetidspunkt er ca. 6 timer efter, at hun er stået op af sin middagslur. Det betyder, at hvis hun f.eks. er stået op af luren kl. ca 14, så vil hun ofte være parat til at sove omkring kl. 20, som du forsøger at putte hende nu. Er hun stået senere op af sin lur, skal hun puttes det senere, og har hun sprunget middagsluren over, så skal hun puttes tidligere, da al hendes søvn så skal dækkes som natten. Du skal også være opmærksom på, om hun nogle gange falder i søvn på vej hjem fra børnehave - hvis hun gør det, så vil dette naturligt påvirke hendes putning og evne til at overgive sig til søvnen om aftenen.

Aftenbadet er en god idé. Det bør dog ligge ca. en time før putning, hvis det skal have effekt, og det vil være rigtig godt, hvis du kan afslutte badet med lidt massage og f.eks. blive smurt med lidt creme. Hun må også meget gerne få en godnatgrød eller anden form for godnatmåltid, det kan også være rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle serveret sammen med et stykke brød eller lidt frugt.

Derefter skal hun naturligt have børstet tænder, og er hun igang med alt slippe sin dagsble, så kan hun tisse af, før I så går på værelset for at sove. Hun skal naturligt stadig have ble på til natten. I kan finde et par bøger, som skal læses, og derefter vil jeg anbefale, at du putter hende i seng.

Det er en god idé, hvis hun kan ligge i sengen og få læst historie, imens hun netop ligger der. Så du på den måde hjælper hende med at finde roen i sengen, hvor du gerne vil have, at hun sover. Hvis hun rejser sig op, så kan du stille og roligt bede hende om at lægge sig ned. Du må meget gerne vise hende billeder, når du læser højt, så hun kan følge lidt med i historien og ikke behøver rejse sig for at se billederne i bogen. Er der mørkt i værelset, kan du evt. sidde med din telefon i skødet, så den lyser billederne i bogen op, og hun kan se billederne, men så der stadig er mørke omkring hendes seng, hvor hun ligger. På den måde kan hun også følge med i historien, selvom lyset er slukket, og hun behøver ikke rejse sig.

Det er fint at læse f.eks. to historier, og du må gerne holde fast i denne regel, også selvom hun beder om flere historier eller beder om, at du læser samme bøger igen. Du kan forklare hende, at der ikke er flere historier, at hun skal sove, og at I læser igen i morgen. Og så kan du kysse hende godnatnat. Herefter skal du så vurdere, om du skal blive siddende hos hende til hun sover, eller om du skal gå.

Hvis du oplever, at hun er rolig og falder bedst i søvn ved, at du netop bliver siddende, så skal du gøre det. Det kan være okay, at du her sidder med f.eks. din telefon og kikker lidt på den. Sluk lampen på telefonen, så det kun er skærmen der lyser op. På den måde er du der, men signalerer, at det er sovetid for hende.

Hvis du oplever, at det er bedst, at du går, fordi din tilstedeværelse forstyrrer hende, så hun har sværere ved at finde ro, så er det fint, at du går fra hende og lader hende selv fald i søvn. Hvis hun begynder at hoppe rundt, går efter dig eller bliver ked af det, så kan du også vælge at bruge det, som jeg kalder strygetøj-metoden. Det går ud på, at du henter f.eks. strygebræt og vasketøj og stiller dig på værelset eller lige uden for døren i gangen, så du er i nærheden og laver noget praktisk.

Det er meget vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng. Hun skal ikke behøve rejse sig eller stige ud af sengen for at sikre sig, at du stadig er der. Og så stiller du dig og lægger tøj sammen eller stryger tøj.

Du må meget gerne tale lidt med hende og svare hende, hvis hun kalder. Hvis hun f.eks. siger "Moaar", så svarer du "ja, jeg er lige her, jeg står lige og stryger tøj". Hvis hun hopper rundt, så kan du give hende den lille kærlige besked "læg dig ned skat, læg dig ned" - fordi det, at hun selv lægger sig, betyder, at hun lettere vil kunne blive liggende. Hvis du igen og igen går hen til hende og lægger hende ned, så kan det virke som en fjeder, hvor hun rejser sig igen og igen, eller hun kan begynde at blive ked af det.

Når du står og laver noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende lige nu. Det, der foregår, er kedeligt, og hun kan derfor lige så godt lægge sig til at sove. Hun har naturligt en alder, hvor hun er meget bevidst om, at når hun er puttet i seng, så sidder du i stuen, hygger i sofaen, og det vil hun naturligt gerne være en del af. At signalere at hun ikke går glip af noget, og derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove, er derfor en god idé.

Hvis hun kaster med sin sut eller nusseklud, så lader du dette ligge på gulvet, stryger skjorten færdig - før du så går hen, samler det op, giver det til hende og putter hende igen, og derefter vender du så tilbage til dit strygetøj. Så hun på den måde stille og roligt lærer, at hun ikke kan kaste med tingene, og du så med det samme kommer med det, for så bliver det meget hurtigt til en leg. Men så hun naturligt stadig får sine putteting, så hun bedre kan finde ro.

Stille og roligt kan denne metode så udvides. Du kan udnytte det at lave noget praktisk med at gå frem og tilbage. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige en ren skjorte", og så går du kortvarigt og kommer tilbage med en ny skjorte, der skal stryges. På den måde kan hun igen vænne sig til, at hun fint kan blive liggende i sin seng, du kommer tilbage lige om lidt, og det er derfor stadig trygt og fint at lægge sig til at sove. Og derfra kan du så begynde at være væk i længere tid, før du tjekker op på, om hun er faldet i søvn.

2) I forhold til din oplevelse af, at hun ikke viser sig respekt og ikke hører efter, hvad du siger, så er det helt normalt, at man som forældre nogle gange kan have disse følelser - altså en følelse af, at barnet ikke hører efter, ikke respekterer os, måske virker utaknemmeligt eller provokerende - men det er meget vigtigt, at du ved, at din datter ikke reagerer, som hun gør, for at være imod dig eller fordi hun ønsker at starte en konflikt med dig - hun reagerer, som hun gør, fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal gøre.

Jeg er helt med på, at du ved ...

---

---

... at forsøge med "jeg" i dine formuleringer, forsøger at hjælpe hende med at vide, hvad det er, du vil have eller ikke vil have, ligesom at du med ordet "stop" forsøger at få hende til at stoppe op, høre efter, så du kan forklare hende, hvad du vil eller ikke vil... og disse ord er også gode at bruge i visse sammenhænge. MEN, det er endnu bedre, hvis du generelt kan forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag hendes handlinger, hvad det er, hun forsøger at sige til dig, med det hun gør.

Når hun f.eks. løber fra dig, når natbleen skal på, så oplever du det som om, at hun ikke vil høre efter, at hun provokerer dig, at hun er imod dig. Derfor reagerer du med at tage hende i armen, holde fast og sige f.eks."nu bliver mor sur, du skal høre efter!" Men det hun prøver at sige til dig kan f.eks. være, at hun ikke er færdig med at lege. Derfor vil det være bedre, at du anerkender dette og f.eks. siger: "øv, det er også rigtig ærgerligt, at legen stopper nu". Og måske giver hende håb "du kan lege igen i morgen".

Hun kan også løbe væk fra dig, som en måde at bede om din nærhed og kontakt. Hun ved godt, at lige om lidt er det sovetid, og I vil være adskilt. Dagen og det hyggelige slutter, og hun har brug for at mærke lidt ekstra, at du er der for hende, så dagen kan slutte på en god måde. Ved at løbe sin vej, så får hun dig til at løbe efter hende og fange hende - altså en måde at få din nærhed på. I stedet for at tage hende i armen og skælde ud kunne du f.eks. sige "din lille bølle, du skal ikke løbe væk, så kiiiilder jeg dig" og på den måde give hende den nærhed, som hun søger - og efter en kildetur vil hun måske bedre kunne høre, hvad du siger.

Det kan også være, fordi hun har brug for at føle sig inddraget. Det er jo dig, som bestemmer det hele - nu skal du i bad, nu skal du have ble på, nu skal du have børstet tænder, nu skal du lægge dig ned og sove... Og hun har naturligt brug for at mærke, at du ser hende, og at hun også har indflydelse på de ting, som skal ske. I stedet for at sige "kan du hjælpe mig med undertrøjen", hvortil hun ofte vil svare nej eller løbe væk, så kan du sige "vil du selv tage undertrøjen på, eller skal mor hjælpe dig?". På den måde anerkender du hendes selvstændighed, og du hjælper hende samtidig med at finde ud af, hvad der skal ske nu.

Når din datter reagerer med at grine, og du føler dig grint af, så provokerer det, og du bliver mere og mere vred. Men, her skal du være opmærksom på, at når hun griner, så er det faktisk, fordi du bliver så frustreret og vred. Hun bliver meget usikker i situationen, hvor du skælder ud. Hun ved simpelthen ikke, "hvilket ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om, de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Hvis du generelt oplever, at din datter griner, når du skælder ud, at hun har svært ved at se dig i øjnene, at hun virker ligeglad med det, du siger, så handler det højst sandsynligt om, at du ofte kommer til at skælde for meget ud. Du skriver blandt andet, at du "altid har været klar i spyttet, sagt stop, når det er nok, løftet pegefingre og gjort det bedste for at opdrage hende godt". Men måske skal du prøve at skifte lidt fokus. Det lyder lidt som om, at du måske har tendens til at sige lidt for meget "Nej" og fokusere på at skælde ud over de ting, som du føler, at din datter gør forkert - og jeg forstår godt, at det er for at lære hende visse regler :)

Men fokus kan hurtigt blive på alt det, som du ikke vil have, hvor du faktisk glemmer at fortælle hende, hvad du vil i stedet for. Det er vigtigt, at vi også husker at fortælle vores børn, hvad det er, de skal.

Et par eksempler på dette kan f.eks. være:

Sig ikke "du må ikke gå ud på vejen". Sig i stedet "jeg vil gerne have, at du går på fortovet".

Sig ikke "kom så, ellers får du ikke morgenmad". Sig i stedet "hvis du skynder dig at komme, så kan du nå at spise morgenmad".

Det er også vigtigt, at du forsøger at holde fokus på, hvad der ligger bag hendes reaktioner og møder hendes følelser, så hun netop føler sig lyttet til og forstået. Et par eksempler på dette kan være:

Sig ikke "der er ikke noget at være ked af". Sig i stedet "bliver du ked af det nu?".

---

---

---

Sig ikke "du behøver ikke være sur". Sig i stedet "du bliver vred over, at jeg siger nej".

Sig ikke "stop så, jeg gider ikke sige det mere". Sig i stedet "er det lidt svært at høre, hvad mor sige lige nu?".

På den måde giver du din datter mulighed for at sige f.eks. "ja", og du kan berolige med "det er okay, jeg hjælper dig" eller lignende, og sammen kan I så komme videre.

Og så er der naturligvis også tidspunkter, hvor du måske ikke ved, hvad det er I skal, eller hvad løsningen er, men også her kan fokus være, at din datter måske har forslag eller kan forklare sig. Sig derfor ikke "Nu bliver mor sur, du skal høre efter!". Sig i stedet "hey skat, hvad er det du vil?", imens du sætter dig ned, giver hende kontakt, nærhed, ser roligt og imødekommende på hende.

Mange forældre taler om "respekt". Hvordan sætter man sig i respekt, og hvordan får man respekt. Hvordan får du din datter til at vise dig respekt og gøre det, du beder hende om" - især i de situationer hvor du ender med at hæve stemmen, tage fat i hende og skælde hende ud.. Det korte svar på dette spørgsmål er, at du ikke kan forvente, at din datter respekterer dig, blot fordi du er hendes mor, eller fordi du er den voksne. Respekt opstår i det samspil, som I har til daglig, det opstår i måden, I møder hinanden på.

Det betyder, at både du og din datter har ret til at føle jer lyttet til og taget alvorligt. Du skal lytte til din datters behov, se hende og de signaler, hun sender. Du skal prøve at sætte dig ind i hendes verden og forsøge at møde hende der, hvor hun er. Men du skal naturligvis også udtrykke dine egne behov. Ikke sådan, at hun skal tage særligt hensyn til dig, men netop sådan, at det bliver gensidigt - for respekt er gensidigt, det går begge veje:)

Din datter lærer at tale pænt til dig, hvis du taler pænt til hende. Din datter lære at lytte til dig, hvis du lytter til hende. Din datter tager dig alvorligt, hvis du tager hende alvorligt. Du skal altså vise hende det, som du gerne vil lære hende.

Det betyder ikke, at du ikke gerne må sige nej, og det er helt fint, at du har visse regler, som du ønsker bliver fulgt, og som du naturligt gerne vil lære hende. Men det er meget vigtigt, at du, når du sætter grænser, har regler og stiller krav, stadig gør det med respekt for din datter, så hun ikke føler sig forkert. Ingen kan lide at føle sig forkerte, det er ikke rart for nogen, hvis man føler, at der er noget galt med en, at man ikke er god nok, som man er.

Det handler også om, at du skal kunne rumme hende, de følelser hun har, og at hun ikke altid er enig med dig. Du skal kunne holde ud, at hun har det, som hun har det. At hun måske nogle gange er i dårligt humør, at hun er ked af det, vred, sur, frustreret.. det skal være lige så okay, som at hun er drillesyg, glad og i rigtig godt humør.

Du skriver blandt andet, at du har "sat dig ned i børnehøjde, sagt det er ikke okay, sagt stop, haft roligt stemmeleje osv." og du skriver, at du gerne vil vise hende, at DU er den voksne. Det er rigtigt, du er den voksne, men det betyder ikke, at du er mere værd, end hun er. Det er meget vigtigt, at du møder hende ligeværdigt. Det betyder ikke, at hun skal bestemme alt på lige fod med dig, men det er vigtigt, at du møder hende og ser hende som det lille menneske, som hun naturligt er, og at hun generelt vokser op med en følelse af, at hendes meninger og hendes behov har lige så meget værdi som dine, også selvom du er voksen.

Jeg ved ikke, om du har min bog "Helens bog om børn og opdragelse", men ellers ville den måske være en idé at læse:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge dig og din lille familie endnu engang:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---