Svar: Eget værelse? - 17 mdr.
Kære Mor til H
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur.
Jeg vil tage udgangspunkt i det sidste, du skriver, netop H's alder. Det er nemlig sådan, at der ofte kommer en urolig periode, når børn bliver mellem 18-20 måneder gamle, og det kan derfor være en god idé, at I flytter H. på eget værelse nu - og ikke om en måned eller to. Alternativt skal I vente, men så bliver han det ældre og dermed langt mere bevidst. Det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at flytte ham, men det bliver ikke nødvendigvis lettere, jo længere I venter...
Det er super godt, at han sover i egen seng. Han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og er tryg ved at sove i sin seng. Han har sandsynligvis nogle rutiner i forbindelse med putning allerede - f.eks. at komme i bad, få ren ble og nattøj på og blive puttet med puttebamse, godnathistorie og sang. Disse rutiner må I eget gerne holde fast i, faktisk er det ret vigtigt, at alt omkring putning er, som det plejer at være - eneste forskel skal være, at hans seng bliver flyttet til værelset.
Jeg er helt med på, at I har en flot dyr seng stående på hans værelse, og I kan naturligvis også godt forsøge at putte ham i den. Det kommer dog helt an på, hvordan han reagerer på dette - hvis sengen virker for stor og fremmed for ham, fordi han ikke forbinder den og værelset med at skulle sove, så kan det være bedre at flytte den nuværende seng til værelset. På den måde kan han vænnes til værelset og det at sove adskilt fra jer, før han skal vænnes til en ny og større seng. Måske kan I skifte til den større seng i forbindelse med, at han fylder to år.
Netop 2 års alderen kan være en god periode at skifte seng - for når han bliver omkring 2.5 år (+/-) så vil mange børn begynde at protestere ekstra mod søvnen. De kan blive bange for mørke, bange for insekter og andre små dyr - og det kan gøre, at de pludselig ikke vil sove, lyset skal være tændt osv. Derfor er det godt, hvis han her er vænnet til den nye og større seng.
Han er lige nu inde i en god periode og sover godt. Det lyder ikke som om, at der sker nogle større ændringer i jeres liv, og årstiden gør f.eks. også at sygdomstendensen osv. lige nu er mindre. Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge med eget værelse nu, og når han så bliver omkring 2 år bibeholde de rutiner, som I får lavet nu - og her så skifte til den større og mere åbne seng. Når og hvis han til den tid så stiger ud af sin seng, så kan I følge ham tilbage til eget værelse og putte ...
... ham i sengen igen, så I stille og roligt husker ham på, at det er sovetid, og det er der han naturligt sover.
Jeg synes, det er et forsøg værd at flytte ham nu, og hvis det lykkes, så er det jo godt, hvis det ikke lykkes, så er det naturligvis helt okay. Det er ikke en falliterklæring at prøve og så flytte ham tilbage til soveværelset, hvis det viser sig at være nødvendigt - og så kan I prøve senere.
Da han er vant til, at I er der, og du har på fornemmelsen, at det har stor betydning for ham, at han kan høre jer og blive beroliget af jeres ord og nærhed, så kan I en overgang vælge at have en madras på gulvet i børneværelset. På den måde kan I stadig ligge ved siden af ham, når han skal sove - ligesom I nu måske ligger i dobbeltsengen. Vågner han op sen aften og skal beroliges og hjælpes videre i søvnen, så kan I gå ind til ham, nusse ham lidt osv. og hvis det ikke er nok, så kan I igen lægge jer på madrassen. Så fokus lige nu er, at han lærer at sove i eget værelse. Og derfra kan I så begynde at undvære madrassen helt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han vågner tidlig morgen og har brug for jer, så synes jeg stadig, at han skal have lov til at komme ind i dobbeltsengen. Det er, som du skriver, naturligvis hyggeligt, og jeg har den holdning, at børn som udgangspunkt skal have lov til at komme ind til os forældre, når og hvis de vågner om natten og har brug for os.
Men, når det er sagt, så skal I være opmærksomme på, at tidspunktet ikke rykkes frem. Nogle gange sker det, at han vågner kl. 05, men så pludselig kl. 04, 03, 02 og til sidst starter han i dobbeltsengen, og det var jo ikke meningen. Så prøv at holde fast i de gode rutiner, som I gradvist får lavet - og giv ham den tid og den omsorg og nærhed, som er nødvendig for at han stadig er tryg ved at sove på eget værelse. Tryghed er alfa omega for en god søvn.
Til sidst vil jeg lige nævne, at det naturligvis er vigtigt, at I forældre er enige om og parate til, at jeres dreng skal sove på eget værelse. Hvis det er svært for dig, så vil han kunne mærke det på dig, og han vil derfor blive usikker på det hele. Din usikkerhed og dit savn kan gøre, at han føler, at det stadig er bedre at være i soveværelset. Derfor skal du gå helhjertet ind i projektet - og hvis det er svært for dig, så lad far tage over. Og er jeres dreng vitterligt ked af det og utryg ved eget værelse, så er det som sagt ikke en falliterklæring at tage ham ind til jer igen og så forsøge, når han er blevet lidt ældre:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt eget værelse:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"