Annonce

Annonce

Svar: Baby på 4 mdr. sover pludselig dårligt


23. august 2023

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Emma

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster - og velkommen tilbage:)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg umiddelbart, at der kan være flere ting, som spiller ind hos jer.

Du nævner Four Months Sleep Regression, som naturligt sagtens kan spille ind hos jer. Netop i 4 måneders alderen begynder mange børn at powernappe, de har svært ved at sove sammenhængende - og skal have hjælp til at komme fra et søvnstadie til et andet. De ændrer ofte også rytme, så de begynder at gå senere i seng til natten. Mange forældre forventer, at børn i denne alder senest skal sove kl. 20, men sådan er det ofte ikke. I denne alder er der mange børn, som ikke sover før klokken måske er 22, fordi deres rytme lige nu er anderledes.

På den måde kan man godt sige, at tiden naturligt arbejder lidt for jer, for denne periode varer naturligt ikke ved, og derfor vil det nogle gange løse af sig sig selv. MEN, det afhænger naturligt meget af, hvordan I arbejder jer igennem denne periode, og her nævner du et par ting, som er værd at medtænke...

Du fortæller blandt andet, at hun puttes i slyngevugge om aftenen, og hun falder på den måde fint i søvn, bliver lullet i søvn af vuggens bevægelse. Når hun så vågner efter ca. 2-3.5 time eller i løbet af natten, så skal hun op til dig. Du svøber hende, og så skal du sidde med hende i dine arme og vugge hende tilbage i søvn. Og det lyder for mig som om, at der derfor godt kunne være en sammenhæng mellem, at hun falder i søvn i slyngevuggen, og at hun har brug for at blive vugget af dig om natten.

Det handler om søvnassociationer. Det vil sige de ritualer, som I bruger i forbindelse med at lillesøster skal puttes. Hvis hun f.eks. forbinder søvn med at skulle være i bevægelse, så vil hun have brug for at blive bevæget - både for at falde i søvn, men også for at kunne komme fra et søvnstadie til et andet. Hun vil naturligt have mange små opvågninger undervejs i sin søvn, og når hun vågner op, så registrerer hun, at alt er, som da hun faldt i søvn. Hvis det er det, så sover hun trygt videre, hvis det ikke er det, så vågner hun op og kan først sove, når det igen virker genkendeligt og dermed trygt.

Det betyder, at du måske skal begynde at ændre lidt på jeres vaner med at slyngevuggen skal være i bevægelse, når hun skal sove. Simpelthen for at hjælpe hende med ikke at have behov for, at du tager hende op og vugger hende, hver gang hun vågner - så hun lærer at sove videre liggende stille.

Hvis I har motor på slyngevuggen, kan det derfor være en god idé at slukke for den. Du kan også prøve at lægge dig med hende, og lade hende falde i søvn liggende ved siden af dig. Ikke fordi hun skal lære at sove i din seng, men fordi det kan være nødvendigt at vænne hende til at falde i søvn uden bevægelse, før hun vænnes til at sove adskilt fra dig. Slyngevuggen virker naturligt også favnene, som en lille hule - og når du tager hende op i din favn, og vugger hende i din favn, så minder det om at sove i slyngevuggen. Derfor kan det nogle gange hjælpe, at du lader hende være i din favn og først fjerner bevægelsen, altså vænner hende til at ligge stille, før hun vænnes til at skulle undvære favn og dermed dig.

Derudover, så skal du naturligvis være opmærksom på, at hun måske er ved at være så stor, at hun har behov for mere mad. Det vil hun netop ofte vise ved at vågne hyppigere og søge bryst eller ...


Annonce

... flaske hyppigere. I første omgang vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at give hende lidt mere mælk hele dagen igennem, så du sikrer dig, at hun bliver fyldt rigtig godt op.

Med den alder hun har nu, så vil hun ofte være meget opmærksom på verden. Hun kan se længere, og hun fornemmer rummet, som I er i, på en helt ny måde. Hun skelner meget mere tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller bedsteforældre eller andre - og denne spirende opmærksomhed gør, at hun ofte lader sig forstyrre, når hun skal spise. Hun spiser, slipper, tager fat og sutter lidt mere, slipper igen, smiler til dig, tager fat, spiser lidt mere, slipper så atter, pludrer med dig. Så kommer far eller storesøster, og pludselig er de langt mere spændende, end det er at spise... På den måde får hun måske ikke helt den mængde mælk, som hun egentlig har behov for, og så vil hun naturligt søge det ekstra om natten.

Derfor er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på lige nu at få fyldt hende ekstra op med mælk i løbet af dag og aften. Og hvis dette ikke ændrer noget, så kan det være tegn på, at I måske skal igang med lidt skemad. Jeg vil her lige nævne, at det stadig er helt normalt, at hun har brug for mælk en gang i løbet af natten, så hun f.eks. får mælk omkring midnat, midt nat og tidlig morgen. Det er først i 6-7 måneders alderen, at du kan forvente, at hun ikke længere behøver mælken midt nat, og at sove igennem i denne alder vil være 5-6 timer:)

Med hensyn til rytmen og de ændringer, som I lavede med storesøster, så skal du i denne situation se på, hvor meget lillesøster generelt sover i døgnet og kikke på søvnen samlet. Når hun pludselig kan være vågen et par timer mellem kl. 4-6 om morgenen, så kan det nemlig godt hænge sammen med, om hun generelt har sovet det, hun har behov for, og naturligt derfor ikke kan sove mere på dette tidspunkt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal regne med, at hun har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være rigtig godt fordelt, hvis hun sover ca. 5 timer i løbet af dagen - ofte fordelt på 3 lure - og hun så sover ca. 10 timer om natten.

Det betyder igen, at hvis hun f.eks. står op kl. 8 om morgenen, så vil hun ikke kunne sove før kl. 22. Hvis du putter hende allerede kl. 19-20, så vil hun tidlig morgen allerede have sovet sine 10 timer, hvorfor hun så vågner op, er vågen et par timer og derefter så faktisk tager sin første lur... Det kan også være, at hun har sovet mere end 5 timer i løbet af dagen, hvilket hun gerne må - men nattesøvnen vil så være det kortere, og nogle gange vil nattesøvnen blive delt i to med en længere vågenperiode undervejs. Derfor er du nødt til at se lidt på, hvordan hele dagen er skruet sammen, og måske skal der ændres noget her:)

Også her, kan det nogle gange vende igen af sig selv i takt med, at hun bliver ældre, og hendes rytme naturligt ændrer sig - introduktion af skemad, længere vågenperiode i løbet af dagen, udvikling osv. vil naturligt spille ind, MEN, også her gælder, at det ofte vil være en god idé, at du forsøger at hjælpe hende med en rytme, som både kan fungere for jer og for hende i løbet af både dag og nat. Og at du f.eks. indføre nogle putteritualer, nogle søvnassociationer, som også vil fungere for tiden frem:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg håber, at mine råd giver lidt idé til, hvad I kan arbejde videre med :) Glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce