Annonce

Annonce

Svar: Søvn - formiddagslur og varighed


7. august 2023

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre - og nu selv har fået lyst til at skrive, velkommen til:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og det første jeg vil sige er, at i princippet er det rigtig godt med den lidt længere formiddagslur. Din datter vågner tidligt om morgenen, ofte starter hun dagen allerede kl. 05-06, og hun har naturligt derfor ekstra brug for sin formiddagslur. Når hun sover formiddagsluren, så får kroppen mulighed for at restituere sig, oplevelser bliver bearbejdet, hendes humør og overskud vil være større, når hun vågner, så hun er klar til nye oplevelser og læring. Hun vil også få styrket sine motoriske færdigheder, få styrket sit immunforsvar og meget mere. Så den lange formiddagslur er god for hende.

Der er således intet i vejen for, at hun sover en lang lur om formiddagen og en kort middagslur - det må hun gerne. Samlet lyder det som om, at hun får hun sit søvnbehov fint dækket, hun vågner glad og smilende, er frisk, griner og snakker, og hun sover igennem om natten. Det fungerer, og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, som fungerer:)

Jeg er derfor lidt i tvivl om, hvorfor du gerne vil ændre på hendes rytme. Det er ikke sådan, at fordi hun nu er 1 år gammel, så skal hun nøjes med en længere lur, det er helt normalt, at hun har brug for sine to lure stadigvæk. Har hun brug for at sove 2 timer i løbet af dagen, så må dette gerne være fordelt sådan, at hun sover 1.5 time + ½ time.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan nøjes med en lidt længere lur midt på dagen, og din datter er blot lige blevet 1 år - og det er for tidligt for hende at arbejde på blot en enkelt lur.

Når det bliver aktuelt at gå fra 2 til 1 lur, så er det lidt forskelligt, hvordan man gør dette - det afhænger helt af situationen. Nogle gange er løsningen, præcis som du skriver, at rykke formiddagsluren til gradvist at ligge senere og senere, og på den måde nå frem til en længere lur midt på dagen. Men, da din datter vågner så tidligt om morgenen, som hun gør, så lyder det ...


Annonce

... ikke til at være en mulighed for jer. Hun vil simpelthen blive for træt, og det vil være synd at holde hende vågen mod hendes behov. Det vil ikke hjælpe hende til at sove bedre, når hun så endelig falder i søvn, tværtimod.

Hvad er jeres planer for det næste halve år? Skal hun i dagpleje, vuggestue? Hvis hendes hverdag ændrer sig markant på denne måde, vil jeg ikke anbefale, at du ændrer noget nu. Det, at starte i pasningsordning, vil ofte være med til at give hende en anden rytme, en masse nye oplevelser osv. og det vil naturligt påvirke hendes søvn. Derfor vil jeg se tiden an og se hvad fremtiden gør ved søvnen.

Det er nemlig også meget tænkeligt, at hun af sig selv begynder at sove en kortere formiddagslur. Det ser man tit, og når hun begynder at sove lidt kortere tid her, så vil hun naturligt kunne sove en lidt længere middagslur.

Du nævner, at du oplever, at din datter lige nu gennemgår et udviklingsspring, hvor hun er lidt mere klyngende, og at hendes rytme i den forbindelse også har ændret sig en smule. Ud fra dette, samt hendes alder taget i betragtning, så har jeg en formodning om, at hendes rytme vil ændre sig yderligere de næste måneder, og jeg synes derfor ikke, at du skal ændre på noget nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis hun skal passes ude, så er det meget fint med putning omkring kl. 8.30/09 og igen kl. 12. Det vil passe meget fint ind i dagplejens eller vuggestuens hverdag. Hvis du passer hende hjemme, så passer det også fint ind i dagen, at hun sover en længere lur om formiddagen, og du behøver ikke kæmpe med søvnen i to timer til middag, men kan blot lade hende sove det, som hun viser behov for. Hold fast i, at hun samlet får sit søvnbehov fint dækket, hun sover godt om natten, og hun lyder til at stortrives:)

Hvis der er et eller andet, som jeg har overset i dit brev, som gør, at du ønsker at få hende til at sove én længere middagslur, i stedet for de to nuværende lure, så må du meget gerne skrive igen. Jeg vil naturligvis gerne hjælpe:)

Jeg håber, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen og tænker som sagt, at tiden arbejder lidt for jer :)

Rigtig meget held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce