Svar: Hvordan hjælper jeg min datter?

---

Kære mor

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres datter, og alle dine tanker :)

Det, du fortæller, lyder rigtig hårdt. Jeres dage lyder til at være fyldt med konflikter, og det slider naturligt rigtig meget på jer - intet synes at virke, og du fortæller, at I forældre føler jer "tyndslidte", som "kæmpefiaskoer", og det slider på jer. Det kan jeg godt forstå!

Det lyder dog også som om, at jeres datter har det rigtig svært. Og når jeg læser din beskrivelse af hende - hendes voldsomme fortvivlelsesanfald, hendes problemer med søvn og spisning, hendes manglende overskud, og en følelse af kaos - så tænker jeg umiddelbart, at lillepigen er stresset eller måske snarere, at hun har et overbelastet nervesystem.

Symptomer på et overbelastet nervesystem kan sagtens være, at man reagerer med at slå, sparke, skrige, råbe, løbe sin vej. Det kan også være det modsatte, at man trækker sig, bliver stille - men det er ikke unormalt, at man reagerer udadvendt, som jeres datter. Andre symptomer er f.eks., at hun sover dårligt, at hun har svært ved at koncentere sig om leg, at hun er meget impulsstyret, virker meget urolig, bliver agressiv, har svært ved at deltage i sociale aktiviteter...

Når børn er stressede over længere tid, så aktiveres og belastes det sympatiske nervesystem, og det resulterer i ovenstående symptomer, som så igen resulterer i, at barnet får skæld ud, konflikterne optrappes, og det hele bliver værre og værre.

Der er flere forskellige ting, som I kan gøre, for at hjælpe jeres datter og dermed også jer selv:

Det er vigtigt, at I begynder med at skabe en fast rytme i løbet af dagen. I skal prøve at planlægge dagen sådan, at I hver dag har en helt fast rytme. Strukturerede rutiner og en forudsigelig dagsorden vil hjælpe hende med en følelse af stabilitet, og det vil være tryghed for hende.

Det betyder f.eks. at hun skal op til samme tid hver morgen, uanset om det er hverdag eller weekend. Hun skal sove til middag til samme tid (hvis hun stadig gør det), og hun skal puttes til samme tid hver aften. Hun skal også have faste spisetider. Jo mere fast rytme I kan skabe, jo mere vil det påvirke hendes indre ur og hendes fornemmelse for mæthed og sult - så hun rent faktisk føler sig parat til at spise, når det er spisetid. Ligesom hun skal føle sig parat til at sove, når det er puttetid.

I skal regne med, at hun har brug for godt 12 timers søvn i døgnet. Hvis hun stadig sover til middag, vil det være fint, at hun sover ca. 1 time til middag f.eks. mellem kl. 12.30-13.30. Hvis I starter dagen ca. kl. 6.30, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen være omkring kl. 19.30. Hvis hun ikke sover til middag, så må I gerne putte hende lidt tidligere, og så vil hun måske også sove lidt længere om morgenen. Det må hun gerne.

Det er vigtigt, at I tilbyder hende 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad, og derudover også giver hende mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Hun må også gerne få et godnatmåltid før sengetid f.eks. en banan eller en portion havregryn med letmælk eller måske rester fra aftensmaden. Det er vigtigt med de små hyppige måltider, fordi de stabilisere hendes blodsukker og dermed hendes humør.

Det er samtidig vigtigt, at I giver hende sund og nærende mad, der mætter over længere tid, og dermed mad, som ikke indeholder for meget sukker. Sukker vil hæve hendes blodsukker, så kort efter hun har spist det, så er humøret højt, men det brænder hurtigt af, og det gør humøret så også, og så bliver hun ked af det og vil lettere bryde sammen. Frisk frugt er derfor bedre end tørret frugt. Mælk og vand er bedre at drikke end saft og smoothies. Havregrynsboller, groft knækbrød og rugbrød er bedre end lyst brød.

Det er vigtigt, at I forsøger at skabe et beroligende miljø. Det betyder, at I f.eks. slukker for skærmene, at I undgår meget høje lyde og skarpt lys, da det vil påvirke hendes nervesystem i negativ retning. Måske kan I købe et lille legetelt eller bygge en hule eller lignende, med bløde puder, tæpper, en beroligende lyskæde osv. som hun kan krybe ind i og måske ligge i sammen med jer. Det kan også nogle gange være en idé med en form for himmel eller skærmning af stof ved hendes seng.

Forsøg at skabe nogle rutiner, hvor I naturligt bruger lidt beroligende aktiviteter. Det kan være lege med blødt legetøj som f.eks. bamser. Det kan være lytte til beroligende musik, det kan være at tegne, male med fingermaling eller læse bøger. Nogle børn har også glæde af, at man laver mindfuldness og åndedrætsøvelser med ...

---

---

... dem.

Brætspil og forskellige små spil der passer til hendes alder, vil være rigtig godt. Det kan være spil, hvor I øver former og farver, øver at tælle. Det kan være huskespil, vendespil, eller f.eks. vildkatten. Det kan også være forskellige puslespil med få brikker, som hun kan overskue. I kan bygge togbane, lege med biler i garage, lege med bondegård.

Motion og udendørs aktiviteter er vigtigt. Det er vigtigt, at hun bruger sin krop, så hun også oplever en fysisk træthed i kroppen. Det kan være øve sig i at cykle, løbe på trehjulet løbehjul, sparke til en bold, grave i sandkasse, lege og bygge med vandbane. Det kan også være blæse sæbebobler eller måske tage med op for at vaske bilen.

I skal give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Massage vil være rigtig godt, men også knuse og kramme hende, lade hende sidde på skødet, kærtegne hende, kysse hende er vigtigt:

- Når I rør ved hinanden, så frigives der oxytocin, som også kaldes vores kærlighedshormon. Det skaber en følelse af tillid, tilknytning og ro, og det reducerer stresshormoner som f.eks. kortisol.

- Berøring og massage har en beroligende effekt på det parasympatiske nervesystem, og det hjælper kroppen med at blive afslappet og finde ro. Det sænker hjertefrekvensen, åndedrættet og blodtrykket.

- Fysisk kontakt og nærhed med jer, vil skabe en følelse af, at I hører sammen, og det vil give hende en følelse af stabilitet og beskyttelse, så hun på den måde også falder mere til ro og bliver mindre stresset.

- Nærhed med jer, massage og berøring påvirker hendes sensoriske system positivt. Hun får hjælp til at regulere sine sanseindtryk, og det skaber en følelse af at være i balance og i kontrol i en verden, der lige nu nok opleves kaotisk og overvældende for hende.

---

---

---

- Fysisk kontakt kan også distrahere hende og faktisk blokere for visse stressorer, og det kan derfor hjælpe hende med at skifte fokus og finde trøst og ro. Så hun på den måde lettere kommer fra en situation til en anden - f.eks. når hun bryder sammen på værelset og ikke kan overskue at skulle til middagsbordet, så kan fysisk kontakt hjælpe hende med at finde ro og dermed kunne gå med ud at spise.

- Nærhed, berøring og massage udløser også endorfiner, som er kroppens naturlige stoffer, der fremmer følelsen af glæde og velvære.

Jeg tænker, at I skal prøve at huske på nærhed og fysisk kontakt i løbet af dagen. I skal være fysisk sammen med hende, og det vil være rigtig godt, hvis I om aftenen f.eks. indføre en rutine, hvor hun får et dejligt bad, bliver smurt med creme, får lidt massage, nattøj osv. på - før hun så evt. tilbydes et godnatmåltid og kommer i seng.

Det er præcist, som du skriver "hun spiser dårligt og sover dårligt og bliver derfor mere frustreret og ked af det, og har så endnu sværere ved at spise og finde ro" - og derfor ligger der nu en kæmpe opgave for jer i at skabe en hverdag, som hjælper hende med at få ro i systemet igen.

Jeg er helt med på, at du savner konkrete råd til, hvad I kan gøre i forhold til jeres datters spisning og hendes søvn. Jeg tænker dog, at I skal starte et helt andet sted. Men ganske kort kan jeg f.eks. foreslå, at I inddrager hende i madlavningen. Det kan være en god idé med et læringstårn, hvis I har plads til et sådan. Det kan stå i køkkenet, og hun kan således selv kravle op og være med, når der f.eks. skal laves mad.

Hun har en alder, hvor det er vigtigt, at I indddrager hende, anerkender hendes selvstændighed og giver hende en følelse af at blive set. Derfor skal hun være med i køkkenet. Hun skal være med til at bage boller og også være med til at dække bord, tømme opvaskemaskine osv. Og så smager hun måske lidt undervejs, og hun kan også være den der kalder og siger til de andre "kom, vi skal spise nu":)

Med hensyn til søvn, så er det vigtigt, at hendes puttetidspunkt er rigtigt, og at I hjælper hende med at finde ro - ved at være opmærksomme hele dagen jf. ovenstående:) I skal naturligt ikke acceptere, at hun sparker og slår ud efter jer - men jeg tror, det handler om, at hun har det rigtig svært, og at hendes indre er i oprør - og at hun derfor har brug for jeres hjælp til at finde ro, mere end hun har brug for, at I forsøger at trumfe putningen igennem eller går fra hende...

Der findes både fysio- og ergoterapeuter, som har specialiseret sig i børn med overbelastningssymptomer, måske ville I have glæde af at opsøge en sådan:)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke - og stort knus herfra til jer alle:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---