Svar: Stramt læbebånd
Kære du
Tak for dit brev :)
Læbebåndet sidder på bagsiden af over- og underlæbe og hæfter på gummen i enten over- eller undermund (vi har to læbebånd, et under overlæben og et under underlæben), og nogle børn bliver født med et meget stramt eller meget kort læbebånd.
Det er ofte uden større betydning, hvis barnet fødes med et kort eller stramt læbebånd, men for nogle nyfødte, giver det problemer med at spise. Når det lille barn skal spise af bryst eller flaske, så skal barnet krænge sine læber udad og svøbe omkring brystet eller flasken, når barnet sutter. Hvis læbebåndet er meget stramt eller kort, så er det svært for barnet at krænge læben tilstrækkeligt ud, og dermed svært at lave tilstrækkeligt vakuum, og dermed også svært at få mælk nok ud. Når man er opmærksom på stramt læbebånd, er det altså ofte i forbindelse med spisning ved fødslen. Hvis barnet fint kan spise og tager fint på, så gør man ofte ikke noget ved det.
Man kan skelne mellem forskellige grader af læbebåndsstramning:
Mild stramning: Læbebåndet er lidt tykt eller kortere end normalt. Der er en minimal begrænsning af læbens bevægelse, og funktioner som amning, sutning og tale udføres tilfredstillende.
Moderat stramning: Læbebåndet er tykkere eller kortere end normalt. Der er en begrænsning af læbens bevægelse, som påvirker barnets evne til at sutte korrekt, danne bestemte lyde og udføre visse mundfunktioner som at kysse eller strække læberne fuldt ud.
Alvorlig stramning: Læbebåndet er betydeligt tykkere eller kortere end normalt. Der er en markant begrænsning af læbens bevægelse, og barnets mulighed for at udføre mundfunktioner korrekt - f.eks. sutning, spisning, tale og måske også udviklingen af kæbe og tænder. Der kan være udtaleproblemer og også påvirkning af ansigtsudtryk.
Ekstrem stramning: Læbebåndet er meget tykt eller ekstremt kort. Der er en alvorlig begrænsning af læbens bevægelse eller ingen bevægelse overhovedet. Amning og sutning kan være umuligt, og der er markante udfordringer med tale og ansigtsudtryk.
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så lyder det ikke som om, at hun generelt har haft problemer med at spise - jeg ved dog ikke, om du har ammet eller givet flaske. I hvertfald spiser hun godt i dagplejen, og du beskriver også umiddelbart en pige, der vokser og udvikler sig som hun skal. Selvom man har konstateret et stramt læbebånd, da hun var spæd, så er det derfor sandsynligvis ikke noget, man har gjort yderligere ved, netop fordi hun trivedes med det og udviklede sig fint.
Men du beskriver nu en pige, hvor læbebåndet er så stramt, at du ikke kan løfte hendes overlæbe, når hun f.eks. skal have børstet ...
... tænder, og du fortæller også, at du kan se, at læbebåndet ser ud til at påvirke hendes tænder.
Du fortæller også, at hun nu har problemer med spændinger i kæben og nakken, og jeg tænker faktisk, at der godt kan være en sammenhæng her.
Hvis børn har et meget stramt læbebånd, så kan det naturligt påvirke musklerne og vævsstrukturen i munden og kæben, og være med til at skabe spændinger. Det kan give ekstra smerter i kæben f.eks. under spisning, hvor hun naturligt skal tygge, og det kan også give problemer med at åbne munden tilstrækkeligt højt op, hvis der er spændinger i kæben. Vedvarende spændinger i kæben kan naturligt også påvirke tænderne og forårsage tandproblemer f.eks. bidproblemer senere hen. Derfor er det rigtig godt, at du har været opmærksom på og stadig får det behandlet :)
Det er bestemt ikke alle børn, som har et stramt læbebånd, som vil opleve spændinger i kæben, men jeg kan ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng, og du skriver jo, at både kranio sakral terapeuten og kiropraktor har konstateret, at hun har spændinger i kæben og i nakken.
Du skriver, at hun bruger sut - og et meget stramt læbebånd ville normalt gøre det lidt svært at holde sutten i munden. Det problem har hun dog ikke. Men hun kan naturligt godt søge sin sut ekstra meget, hvis hun har ondt i kæben... og hun har måske fundet en måde at bruge sutten på, som fungerer for hende:)
Jeg tænker faktisk, at du bør drøfte det med jeres læge. Det vil være rigtig godt at få en vurdering af din datters læbebånd, kæbe og tænder - og det er egen læge, som skal henvise jer videre til en børneafdeling, hvor man kan vurdere, hvorvidt det er noget, som man bør gå videre med og behandle.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er også den mulighed, at du kontakter børnetandplejen og spørger, om de vil se hende og vurdere hendes læbebånd og påvirkningen af hendes fortænder. Men hvis man skønner, at det skal behandles, så tænker jeg umiddelbart, at dette skal ske via børneafdelingen. Tal derfor med jeres læge omkring det.
Hvis det viser sig, at hendes læbebånd påvirker hendes sprogudvikling, så skal der naturligvis også sættes ind her, men det vil man først kunne vurdere, når hun bliver ældre og naturligt får mere sprog:)
Hvis det viser sig, at hun har så stramt et læbebånd, at det påvirker hendes kæbe og nakke, og gør at hun har ondt, så er det naturligvis vigtigt at få det behandlet, for ja - det vil naturligt kunne påvirke hendes spisning, hendes søvn og hendes overskud.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre : )
Rigtig meget held og lykke med det hele, hvad I så end finder ud af, og du må naturligvis meget gerne give mig en tilbagemelding :)
God sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte