Svar: Stramt læbebånd
Kære du
Tak for dit brev :)
Læbebåndet sidder på bagsiden af over- og underlæbe og hæfter på gummen i enten over- eller undermund (vi har to læbebånd, et under overlæben og et under underlæben), og nogle børn bliver født med et meget stramt eller meget kort læbebånd.
Det er ofte uden større betydning, hvis barnet fødes med et kort eller stramt læbebånd, men for nogle nyfødte, giver det problemer med at spise. Når det lille barn skal spise af bryst eller flaske, så skal barnet krænge sine læber udad og svøbe omkring brystet eller flasken, når barnet sutter. Hvis læbebåndet er meget stramt eller kort, så er det svært for barnet at krænge læben tilstrækkeligt ud, og dermed svært at lave tilstrækkeligt vakuum, og dermed også svært at få mælk nok ud. Når man er opmærksom på stramt læbebånd, er det altså ofte i forbindelse med spisning ved fødslen. Hvis barnet fint kan spise og tager fint på, så gør man ofte ikke noget ved det.
Man kan skelne mellem forskellige grader af læbebåndsstramning:
Mild stramning: Læbebåndet er lidt tykt eller kortere end normalt. Der er en minimal begrænsning af læbens bevægelse, og funktioner som amning, sutning og tale udføres tilfredstillende.
Moderat stramning: Læbebåndet er tykkere eller kortere end normalt. Der er en begrænsning af læbens bevægelse, som påvirker barnets evne til at sutte korrekt, danne bestemte lyde og udføre visse mundfunktioner som at kysse eller strække læberne fuldt ud.
Alvorlig stramning: Læbebåndet er betydeligt tykkere eller kortere end normalt. Der er en markant begrænsning af læbens bevægelse, og barnets mulighed for at udføre mundfunktioner korrekt - f.eks. sutning, spisning, tale og måske også udviklingen af kæbe og tænder. Der kan være udtaleproblemer og også påvirkning af ansigtsudtryk.
Ekstrem stramning: Læbebåndet er meget tykt eller ekstremt kort. Der er en alvorlig begrænsning af læbens bevægelse eller ingen bevægelse overhovedet. Amning og sutning kan være umuligt, og der er markante udfordringer med tale og ansigtsudtryk.
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så lyder det ikke som om, at hun generelt har haft problemer med at spise - jeg ved dog ikke, om du har ammet eller givet flaske. I hvertfald spiser hun godt i dagplejen, og du beskriver også umiddelbart en pige, der vokser og udvikler sig som hun skal. Selvom man har konstateret et stramt læbebånd, da hun var spæd, så er det derfor sandsynligvis ikke noget, man har gjort yderligere ved, netop fordi hun trivedes med det og udviklede sig fint.
Men du beskriver nu en pige, hvor læbebåndet er så stramt, at du ikke kan løfte hendes overlæbe, når hun f.eks. skal have børstet ...
... tænder, og du fortæller også, at du kan se, at læbebåndet ser ud til at påvirke hendes tænder.
Du fortæller også, at hun nu har problemer med spændinger i kæben og nakken, og jeg tænker faktisk, at der godt kan være en sammenhæng her.
Hvis børn har et meget stramt læbebånd, så kan det naturligt påvirke musklerne og vævsstrukturen i munden og kæben, og være med til at skabe spændinger. Det kan give ekstra smerter i kæben f.eks. under spisning, hvor hun naturligt skal tygge, og det kan også give problemer med at åbne munden tilstrækkeligt højt op, hvis der er spændinger i kæben. Vedvarende spændinger i kæben kan naturligt også påvirke tænderne og forårsage tandproblemer f.eks. bidproblemer senere hen. Derfor er det rigtig godt, at du har været opmærksom på og stadig får det behandlet :)
Det er bestemt ikke alle børn, som har et stramt læbebånd, som vil opleve spændinger i kæben, men jeg kan ikke udelukke, at der kan være en sammenhæng, og du skriver jo, at både kranio sakral terapeuten og kiropraktor har konstateret, at hun har spændinger i kæben og i nakken.
Du skriver, at hun bruger sut - og et meget stramt læbebånd ville normalt gøre det lidt svært at holde sutten i munden. Det problem har hun dog ikke. Men hun kan naturligt godt søge sin sut ekstra meget, hvis hun har ondt i kæben... og hun har måske fundet en måde at bruge sutten på, som fungerer for hende:)
Jeg tænker faktisk, at du bør drøfte det med jeres læge. Det vil være rigtig godt at få en vurdering af din datters læbebånd, kæbe og tænder - og det er egen læge, som skal henvise jer videre til en børneafdeling, hvor man kan vurdere, hvorvidt det er noget, som man bør gå videre med og behandle.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er også den mulighed, at du kontakter børnetandplejen og spørger, om de vil se hende og vurdere hendes læbebånd og påvirkningen af hendes fortænder. Men hvis man skønner, at det skal behandles, så tænker jeg umiddelbart, at dette skal ske via børneafdelingen. Tal derfor med jeres læge omkring det.
Hvis det viser sig, at hendes læbebånd påvirker hendes sprogudvikling, så skal der naturligvis også sættes ind her, men det vil man først kunne vurdere, når hun bliver ældre og naturligt får mere sprog:)
Hvis det viser sig, at hun har så stramt et læbebånd, at det påvirker hendes kæbe og nakke, og gør at hun har ondt, så er det naturligvis vigtigt at få det behandlet, for ja - det vil naturligt kunne påvirke hendes spisning, hendes søvn og hendes overskud.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre : )
Rigtig meget held og lykke med det hele, hvad I så end finder ud af, og du må naturligvis meget gerne give mig en tilbagemelding :)
God sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.