Svar: Tvillinger og søvn - 2 år, 1 mdr.
Kære Therese
Tak for dit brev, og dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om, at jeres børn stortrives på alle måder og har rigtig stor glæde af hinanden. De nyder hinandens selskab og kan let finde på narrestreger... præcis som det skal være :) Jeg forstår dog godt behovet for, at putningen ikke skal vare et par timer hver aften;)
Mit umiddelbare forslag vil være, at I sætter jer på en stol mellem børnenes senge, og så skal I læse eller fortælle dem en historie. Nu, hvor de er to år gamle, så kan de godt forstå og føle en lille kærlig kommando som "læg dig ned, læg dig ned, skat". Det vil være rigtig godt, hvis I med jeres ord kan fortælle dem, hvad der skal ske nu, og hvad der forventes af dem. Samtidig vil det, at de selv lægger sig gøre, at sandsynligheden for, at de bliver liggende, er større. Og så vil I naturligt, når I sidder og læser, også kunne lære dem, at for at I netop læser højt, så skal de ligge stille og lytte. I læser, viser dem billeder, og de ligger i deres seng imens.
Det kan også være en idé at fortælle dem en historie, der handler om dem selv. "Der var engang en lille pige og en lille dreng, der hed.. de boede sammen med deres mor og far, de gik i vuggestue, og de elskede at lege med... om morgenen... om aftenen skulle de sove..." osv. osv. Så I på den måde får dem til at lytte og igen ligge stille, og så de hver især mærker roen komme over sig og får en fornemmelse af, hvad det er, der skal ske nu.
De har en naturlig uro i kroppen sidst på dagen, og de har naturligt svært ved at slippe dagen, koble fra og finde ro både fysisk og mentalt. Når I putter dem og går fra dem, så ved de ikke, hvad de skal gøre af sig selv, derfor begynder de at hoppe rundt, tage tøjet og bleen af osv. Og de har brug for jeres hjælp til netop at finde roen. Derfor er det vigtigt, at I bliver hos dem og netop hjælper dem til dette.
Har de en puttebamse, slaskedukke eller lignende? Det vil være rigtig godt, hvis de har en form for tøjdyr, som de kan putte sig med om aftenen. Det vil også hjælpe dem med at finde ro, og det vil naturligt på sigt erstatte behovet for, at I er der.
Det kan også være en god idé at give dem et bad om aftenen. Badet skal afsluttes med frottering med håndklædet, lidt massage, blive smurt med lidt creme osv. Og badet skal helst ligge en time før putning, for at effekten er god.
Efter badet kan det være godt med et godnatmåltid. Det kan f.eks. være en havregrød eller en banan. Det kan også være rester fra aftensmaden. Så kan de få børstet tænder og blive puttet i deres senge, med bamse, godnatlæsning, fortælling, sang eller lignende.
Derudover er det naturligvis vigtigt at se på hele dagens rytme og sikre sig, at puttetidspunktet er rigtigt. I skal regne med, at de har behov for ca. 13 timers søvn i døgnet, og det vil ofte være rigtig fint fordelt, hvis de sover ca. 11 timer om natten og 2 timer til middag. Hvis de sover 2.5-3 timer til middag, så vil deres nattesøvn naturligt blive det kortere.
I skal se på, hvornår dagen begynder.. Og hvis de starter dagen f.eks. kl 06, så vil de naturligt ikke kunne sove før klokken er 20 - hvis de sover ca. 3 ...
... timer til middag. Står de ofte først op kl. 07, så er det på samme måde naturligt, at de ikke kan sove før kl. 21. Samlet får de jo så de ca. 13 timers søvn. Hvis I derfor putter dem allerede kl. 19, så er de ikke trætte nok og kan derfor ikke finde ro og får derfor lettere kørt sig selv op.
De lærer også, at putningen er noget, der trækker ud, og at deres ritual netop handler om, at de skal tonse rundt, tage tøjet og bleen af, kaste med tingene osv., og at mor og far render frem og tilbage. Og det I gerne vil lære dem er et ritual, hvor de gerne falder i søvn inden for ca. 15 minutter. Derfor er I nødt til at putte dem på det tidspunkt, hvor de forventes at være parate til at sove.
Normalt vil man ikke anbefale at fjerne en time af deres middagslur fra den ene dag til den anden. Dagssøvnen giver dem nogle vigtige ting, som nattesøvnen ikke kan give på samme måde, og de har brug for det afbræk i løbet af dagen. I stedet vil man anbefale, at I putter dem så sent, at I med sikkerhed ved, at de kan falde i søvn, og at I så gradvist rykker deres puttetidspunkt frem.
I takt med at de lærer, at putteritualet består i, at I sidder og læser bog, viser billeder, taler om dagen, fortæller historie om dem selv osv. og puttetidspunktet passer med at de er parate til at sove, og de derfor falder i søvn inden for ca. 15 minutter, så vil I naturligt kunne forlænge deres nattesøvn, I kan gradvist putte dem tidligere og tidligere - og så vil dagssøvnen naturligt også blive kortere.
Når det så er sagt, så sker det dog nogle gange, at børn, trods ihærdige forsøg på at forlænge nattesøvnen, stadig sover meget lang middagslur, og her kan man godt være nødt til at vække dem. Hvis det viser sig nødvendigt, så er det dog vigtigt, at man afkorter middagsluren med lidt af gangen. Så i takt med at nattesøvnen forlænges med 15, 30, 45 minutter, så afkortes middagsluren tilsvarende.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kræver et tæt samarbejde med daginstitutionen, og man skal være enige om og have forståelse for, hvad det er, man arbejder hen imod og hvorfor. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra barnet, men om at hjælpe barnet med at få søvnen på mere hensigtsmæssige tidspunkter.
Har I sommerferie nu eller i nærmeste fremtid? Så kunne det være en idé at arbejde på at ændre rytmen i ferien, netop fordi I ved præcist, hvornår de er faldet i søvn og ud fra dette så kan beregne middagslurens længde, så de stadig får søvn nok sammenlagt. Beregningen skal naturligt også laves ud fra, hvornår de starter dagen, og samlet skal I gå ud fra, at de har brug for ca. 13 timers søvn i døgnet.
Det tager tid at ændre på en rytme - det kan sagtens tage 5-6 uger - men hvis I kan bruge de næste 2-3 uger på bevidst at hjælpe dem med en fast dagsrytme og få afkortet tiden I bruger på putning om aftenen og gradvist få forlænget deres nattesøvn, så vil deres indre ur stille og roligt begynde at vænne sig til netop dette, og deres dagssøvn derfor også blive kortere - og det vil vuggestuen så kunne arbejde videre med, når ferien er slut:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.