Svar: Bøvl med putning - 20 mdr.

---

Hej med jer

Tak for brevet og den fine beskrivelse :)

Der er, som jeg ser det, lidt forskelligt, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer:)

Vi har alle sammen brug for det, som kaldes søvnassociationer. Det er de ting, som vi forbinder med at skulle sove. De rutiner vi har i forbindelse med at gå i seng. For det lille barn er søvnassociationer f.eks. ofte at blive ammet og blive vugget. Det hjælper barnet til at finde ro og overgive sig til søvnen, men i takt med at barnet bliver ældre, så skal der stille og roligt nye søvnassociationer til. Barnet skal ikke længere ammes i søvn, og barnet skal lære at sove uden bevægelse:)

Der er gode søvnassociationer:

At blive puttet med en bamse, putteklud, godnatsang, godnathistorie, blive puttet med bestemte kærtegn og blive puttet i egen seng...

Der er mindre gode søvnassociationer:

At blive puttet med bryst, flaske, sut, blive vugget i søvn, hoppet med på en pilatesbold, blive gået med i mors eller far favn...

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor det skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Jeres datter er ammet i søvn, til hun var 1 år gammel. Hun har derfor altid haft bryst og favn som søvnassociation, det er det hun har forbundet med at skulle sove. Da du stoppede med at amme, så valgt I at gå med hende - så hun har stadig været i din favn, men hun har der også lært, at hun skulle gås med, være i bevægelse. Jeg er helt med på, at I gerne har ville give hende trygheden ved at være i favn, når brystet er fjernet, men jeres løsning har tilføjet en ny søvnassociation, som på sigt er uhensigtsmæssig.

Jeres næste løsning var så, at far puttede sig med hende i jeres seng - og han kunne nusse hende i søvn på 5 minutter. Dette lyder faktisk helt perfekt. For det har netop givet hende den nærhed og tryghed, som hun kender fra at være i jeres favn, men hun har samtidig lært at ligge stille, når hun skulle falde i søvn.

Jeres ferie hjemmefra gjorde så, at du igen begyndte at gå med hende for at få hende til at sove.. og igen blev bevægelse nødvendigt. Hjemme igen, er I så begyndt at putte i egen seng, hvilket lillepigen protesterer voldsomt imod.

Jeg skriver ikke disse ting for at være efter jer på nogen måde, det er mere for at forklare, hvorfor hun protesterer så voldsomt, som hun gør lige nu. Det handler om, at hun ikke har de søvnassociationer, som gør hende i stand til at falde i søvn uden jeres hjælp. Det hun har lært er, at hun skal være i jeres favn, og hun skal være i bevægelse for at sove - og når hun bliver lagt i sin seng, så er det alt andet end det. Det er væk fra jeres favn, hvorfor hun også græder, når I går fra hende, og sengen står stille, så hun har ingen bevægelse, ikke noget, der luller hende ind i søvnen.

Samtidig er hun naturligt træt, når det er tid til at komme i seng, men hun kan ikke finde ud af at falde i søvn, for hun har ikke lært det, og hun savner naturligt det hun kender, nemlig jeres favn og bevægelse. Det svarer lidt til jeres behov for en hovedpude, som er jeres søvnassociation. I har vænnet jer til at sove med jeres hovedpude, I har måske nogle rutiner omkring puden, måske skal den rystes, måske foldes på midten, måske lægges skråt.. og puden bliver lagt på en bestemt måde under jeres hoved, når I skal sove. Hvis I pludselig skal gå i seng, og hovedpuden mangler, så vil det være uvant for jer, og dermed rigtig svært at sove. Det vil tage tid for jer at finde ud af at sove uden jeres hovedpude, og det vil tage tid for jer at vænne jer til at bruge noget andet end den pude, som I er vant til.

Jeres datter har brug for at lære at sove uden at skulle gås med, og hun har brug for at få en søvnassociation, som erstatter jer. Det kan f.eks. være en puttebamse eller måske en aflagt t-shirt af jeres, som dufter af jer, og som forbindes med jer. Hun har også brug for at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove, men lige nu tænker jeg, at det er vigtigt, at hun først lærer at sove uden bevægelse, da det naturligt gør det lettere for hende på sigt at skulle falde i søvn i en stillestående tremmeseng.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I går tilbage til at lægge jer med hende i dobbeltsengen, så hun hjælpes til ro, stadig har jeres nærhed og fysiske kontakt ved sig, og starter med at vænne hende fra bevægelse. Dette har fungeret rigtig godt før, så den løsning tænker jeg vil være god for jer og hende.

Det er vigtigt, at I søger for at holde en fast rytme hele dagen igennem, da det påvirker hendes indre ur og dermed også fornemmelse for træthed. Det er vigtigt, at hun føler sig parat til at sove, når hun puttes, så hun kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter. Det er vigtigt, at I ikke putter kl 19, 20 eller 21, men forsøger ...

---

---

... at putte på samme tidspunkt aften efter aften og netop ved at lægge jer med hende, og på den måde hjælpe hende med at overgive sig til søvnen på en tryg og rolig måde. Og jo flere aftener det lykkes, jo bedre er det. Og tidspunktet vil naturligt passe sig ind, hvis dagsrytmen holdes.

Når I ligger med hende, så kan I læse bog, synge godnatsang og også putte hende med en bamse, t-shirt eller lignnede. Så I her indføre de rutiner, som I gerne vil have, at hun har med sig i egen seng. Så ritualet hele tiden ligner sig selv så meget som muligt, så I ændrer med små skridt.

Når I har ligget med hende i en periode, og hun på den måde kan falde i søvn uden større problemer, så kan I begynde at sætte jer op. I læser stadig historie, hun putter stadig med sin bamse, I synger stadig en sang osv. Og først når hun på den måde kan falde i søvn, ved at I sidder der, så kan I flytte hende til egen seng.

Igen skal rutinerne være det, I har lært hende - putte med bamse, t-shirt, læse i bog, synge en sang, men nu ligger hun i sin egen seng, og I sidder ved siden af sengen. Det minder altså så meget som muligt om måden, hun tidligere er blevet puttet på, forskellen er "kun", at hun ligger et andet sted, ellers er alt som det plejer at være.

Og derfra kan I så måske begynde at putte hende, læse historie, synge sang osv. og gradvist gå.. men det er først, når hun har lært at falde i søvn uden bevægelse, når hun har vænnet sig til sine nye søvnassociationer, og når hun er tryg ved at sove, fordi det hele naturligt er genkendeligt for hende. Når hun har lært at forbinde det at sove med at hun ligger ned, putter med sin bamse, og I sidder ved siden af læser og synger. Og det er også, når dagsrytmen er ens, så I kender hendes puttetidspunkt, og hendes indre ur fortæller hende, at hun er klar til at sove.

Derudover, så sker der udviklingsmæssigt også rigtig meget med hende lige nu. Det viser sig ofte ved, at hun har behov for ekstra tryghed og nærhed, når hun skal sove, ligesom hun også kan vågne og græde om natten. Det handler om, at hun nu begynder at have lidt fornemmelse for, at verden er farligt. Hun oplever det i løbet af dagen, hvor hun bevæger sig hurtigere omkring, hun falder, slår sig, kravler op på sin stol, skubber måske højstolen hen til køkkenbordet, kravler op og kan ikke selv komme ned.

Hun oplever også mere modstand dagen igennem, det kan være fra jer, fordi I siger mere og mere nej i løbet af dagen, I holder fast i hende, når I går ved vejen osv. Og hun oplever også modstand fra andre børn, de skubber, tager legetøjet fra hende, måske bider de eller slår...

Den øgede farefornemmelse gør, at hun har sværere ved at sige farvel til dagen. Det er sværere at finde ro, når hun skal sove, det er sværere at koble mentalt fra. Når hun endelig sover, så drømmer hun også mere, hvilket forklarer hvorfor børn i denne alder ofte også græder om natten. Og så gør den motoriske udvikling også, at hun kan have svært ved at ligge stille - altså at hun også har svært ved at finde ro fysisk. Hun har en rastløshed i kroppen, som gør, at hun ofte rejser sig, hopper rundt, sparker med benene osv. Ikke fordi hun nødvendigvis vil op, men fordi det er svært at slappe fysisk af.

---

---

---

I kan hjælpe hende med et bad ca. en time før putning. Badet skal afsluttes med god frottering med håndklædet og blive smurt med creme, få lidt trykmassage osv. Det kan også hjælpe med et godnatmåltid efter badet, som en del af hendes putning. Og så kan det ofte også hjælpe at tale dagen lidt igennem med hende. På den måde kan I hjælpe hende af med lidt af dagens oplevelser, så hun bedre kan koble fra mentalt.

Det vil sige, at en aftenrutine f.eks. kunne se således ud:

Aften 18: I spiser sammen, almindelig aftensmad til hele familien, og I hygger omkring aftenbordet.

Hun kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får nattøj på osv.

Tilbydes et godnatmåltid ca. 19.30. Et godnatmåltid kan være en havregrød, en banan, lidt yoghurt med havregryn eller måske rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle med et stykke rugbrød. Mælk eller vand af kop. Derefter får hun børstet tænder.

Puttes så til natten ca. 19.45: Lige nu sammen med jer, så hun lærer at falde i søvn og overgive sig til søvnen inden for ca. 15 minutter, gradvist øger I den fysiske afstand mellem jer og indfører bamse osv. I læser, synger sang osv. og indfører på den måde alt det, som I gerne vil lære hende, og når hun kan falde i søvn på denne måde, så flytter I ritualet til hendes egen seng og bibeholder på den måde så meget som muligt. I holder samtidig fast i rytmen hele dagen, så I med sikkerhed ved, at hun er træt og parat til at sove, når I putter:)

Jeg håber, at ovenstående tanker giver lidt idé om, hvad jeg tænker sker hos jer lige nu, og hvordan jeg derfor tænker, at I kan komme lidt videre hos jer :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---