Annonce

Annonce

Svar: Nægter at overgive sig


7. juli 2023

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Camilla

Tak for dit brev :)

Når man har et barn, der ofte ikke sover før sen aften, så er der lidt forskellige ting, som man skal overveje:

Det ene er, om jeres dreng ofte tager en lille lur på vej hjem fra vuggestuen? Hvis han har tendens til at falde hen på dette tidspunkt, så "æder" denne søvn af nattesøvnen, og det vil forklare, hvorfor han ikke kan sove, når I forsøger at putte ham f.eks. kl 20.

Man skal også se på barnets dagssøvn - altså hvor lang er hans middagslur, og hvad tid ligger denne lur. Som jeg læser dit brev, så sover jeres dreng ofte ca. 3 timer til middag, og det må han gerne - men I skal regne med, at han har brug for at sove ca. 13 timer i døgnet, og hvis han sover 3 timer til middag, så vil hans nattesøvn skulle vare ca. 10 timer.

Derfor skal I også se på, hvornår han står op - for hvis han f.eks. står op kl. 06, så er det rigtig fint med putning kl 20, men sover han f.eks. til kl 08, så er det naturligt, at han ikke kan sove, før klokken er 22 om aftenen.

Middagslurens længde kan også have betydning - den kan både være for lang, så nattesøvnen naturligt bliver for kort, men den kan også blive for kort, så han ender med at blive overtræt om aftenen, fordi han mangler dagssøvn, og så forklarer det også, hvorfor han ikke kan sove.

Dagssøvnen kan reparere på dårlig nattesøvn, så derfor er det vigtigt, at han får sin middagslur, når han sover så sent, men når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt at finde en balance mellem dagssøvnens og nattesøvnens længde.

Det er også vigtigt, at have et nogenlunde fast stå op tidspunkt, da det er tidspunktet om morgenen, som sætter rytmen for resten af dagen. Hvis I f.eks. tænker, at I vil lade ham sove, fordi han er faldet sent i søvn, så rykker hele hans rytme sig, og hans indre ur bliver forvirret. Det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i tidspunkterne, og at han kommer op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag, weekend, sommerferie. Jo mere ens rytme, jo mere vil hans indre ur indstille sig, og jo mere vil han naturligt føle sig parat til at sove, når det er sovetid.

Så spiller det ind, at I har kæmpet med ham længe. Hvis I gennem længere tid har puttet ham kl. 20 og kæmpet 2 timer med ham hver aften, så har han naturligt lært, at det er sådan putningen foregår. Han lærer, at når han skal sove, så består hans ritual i, at han bliver puttet, og så går I fra ham, han hopper rundt, rejser sig, kaster med sutten, og mor og far render frem og tilbage, mere og mere frustrerede, ligesom han bliver mere og mere frustreret og grædende.

Derfor er det vigtigt, at han puttes på et tidspunkt, hvor I ved, at han er parat til at sove og normalt ville løsningen være, at han først bliver puttet kl 22. Men det lyder ikke helt rigtigt hos jer, da jeg tænker, at flere ting i løbet af dagen nok spiller ind. Derfor er mit forslag, at I forsøger at putte ham omkring kl. 20, og så holder fast i rytmen hele dagen. Samtidig er det vigtigt, at I indfører et ritual, som lærer ham, at det er sådan det foregår, når han skal sove. Og hos jer, er I nødt til at forsøge at vurdere, hvad det er han posterer imod, og hvorfor han græder.

Du skriver, at han "kører helt op", og det er med "meget gråd, fysisk reaktion i form af benene, der bliver sparket ned i sengen, og kroppen der generelt er på overarbejde". Du fortæller også, at "I har forsøgt med musik, blive derinde, tage ham ned og putte senere, forsøgt at lade ham putte inde ved jer".

Det lyder for mig som om, at jeres dreng er utryg ved sin seng og hele putteseancen. Det starter allerede, når I gå ovenpå og vil forsøge at putte. Han forbinder det hele med noget, som ikke er rart... Derfor er I nødt til at sige til jer selv, ...


Annonce

... hvad I kan gøre for at gøre det rart for ham, hvad der skal til, for at han kan føle sig tryg ved at sove.

Da han har en stor fysisk uro i kroppen, så tænker jeg, at han har brug for fysisk kontakt og nærhed. Og jeg tænker, at I bør starte med et bad om aftenen. Badet må gerne ligge en time før putning. Og badet skal afsluttes med massage, blive smurt med lidt creme, få trykmassage og lignende, så I på den måde hjælper ham med at slappe af i krop og ben. Efter badet, vil det være rigtig godt, hvis I kan give ham et godnatmåltid. Det kan være en grød, det kan være en banan, lidt yoghurt med havregryn eller rester fra aftensmaden.. gerne sammen med en kop mælk. Derefter skal han have børstet tænder og så skal han puttes. Gerne omkring kl. 20. Og så skal dagen starte mellem 06.30-07, det vil sige, at han skal vækkes kl. 07, hvis han ikke er vågnet af sig selv. Det vil på sigt også være med til at afkorte hans middagslur lidt:)

I skal overveje, om I lige nu er nødt til at lægge jer med ham, holde om ham og på den måde skabe den ro, som han har behov for. Jeg er med på, at I gerne vil lære ham at sove i egen seng og falde i søvn på egen hånd, men han lærer det ikke ved, at I presser ham til det, og lige nu lyder det som om, at han har brug for at føle sig holdt og betrygget. Når han hopper rundt, så bed ham om at lægge sig ned og hold så om ham.

Lyset skal være slukket eller dæmpet, der skal ikke være nogen skærme. I må gerne ligge og synge en sang for ham, I kan også ligge og tale lidt om dagen og alle oplevelserne, fortælle ham en historie om ham selv. Og I må meget gerne indføre nogle små beroligende sætninger og ord, som "vi skal sove nu, skat", "sshh-sshh, nat-nat", "jeg er lige her, jeg ligger lige og holder om dig, sshh-sshh", "mor/far passer på dig, sove nu" osv. Hvis han er tørstig kan han få lidt vand af den drikkedunk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil også være rigtig godt, hvis han har en puttebamse eller lignende, som kan han putte sig med, ligge og holde om. Hen af vejen skal den naturligt erstatte jer, og behovet for at I ligger tæt, når han skal sove. Han kan flyttes til egen seng senere om aftenen, når I selv går i seng, så han stadig sover i egen seng om natten. Men lige nu tror jeg, at han har behov for at føle sig holdt og betrygget i, at det er helt okay at skulle sove, det er helt okay at skulle slippe dagen og finde ind i søvnen.

Jeg er med på, at jeg tidligere har anbefalet jer, at du lagde ham i seng, gik ud og far kom ind, og at I gradvist øgede antallet af gange, hvor du gik frem og tilbage, men at far så stadig skulle hjælpe.. Dette råd var ud fra det faktum, at far kunne putte på 15 minutter, og det for dig ofte tog 2 timer, så det var for at vænne jeres dreng til at falde i søvn inden for kort tid og gøre det muligt for jer begge at putte. Jeg har også anbefalet jer, at I gik ind til ham efter 3-5 minutter og ikke først, når han blev ked af det.

Det lyder dog som om, at jeres dreng bliver dybt ulykkelig, når I går, og det har aldrig været meningen. Det, er I derfor nødt til at lave om på nu, og derfor er mit umiddelbare råd i dag, at I lægger jer med ham og giver ham den tryghed og ro, som han beder om. Det er vigtigt, at det at skulle sove forbindes med noget trygt, dejligt og rart.

Når han er tryg ved at sove, så kan I begynde at gøre ham tryg ved igen at være i sin seng, og når han er tryg ved at være i sin seng, så kan I begynde at gøre ham tryg ved, at I går. Men lige nu lyder det som om, at I er nødt til at være der for ham, så han ikke føler sig alene, og så han netop forbinder søvn og det at skulle sove med en hyggestund, og noget som han kan se frem til :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce