Annonce

Annonce

Svar: Mor igen - lillebror halvanden måned


13. juni 2023

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Saher

Hvor er det bare dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med, at I har fået en lillebror:) Og det er naturligvis helt okay, hvis du skriver for at komme af med lidt følelser omkring at blive mor for 3. gang - det er der naturligvis altid plads til :)

Det lyder som om, at lillebror er påvirket af en del luft i armene, og måske også har refluks (silent refluks), og det er rigtig godt, at I har fået ham tjekket igennem af børnelæge og egen læge. Det er jo ikke meningen, at små børn skal græde rigtig meget, og det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad årsagen til gråden er.

Det er vigtigt at få afklaret, om han græder, fordi han f.eks. har ondt i hovedet, ondt i nakken, skuldre, bækken. Det kan være, fordi han har et umodent tarmsystem og problemer med luft i maven. Det kan også være fordi hans nervesystem er lidt umodent.

Hvis jeres dreng har et lidt umodent nervesystem, så vil han let blive overvældet af indtryk og vil derfor let begynde at græde - og ofte vil han være længere tid om at falde til ro. Han lader sig altså ikke umiddelbart trøste, han holder ikke automatisk op med at græde, fordi I tager ham op, og holder ham i jeres favn. Det tager lidt tid for ham at fornemme og mærke jeres ro, så han selv kan finde roen. Han vil derfor både græde lidt mere og også ofte græde længere tid af gangen.

Der er ingen tvivl om, at det er rigtig hårdt at have et barn, som græder rigtig meget, og som er svær at trøste. Der er jo ikke noget du hellere vil end hjælpe din lille dreng, og når du ikke umiddelbart kan trøste ham, så får du naturligt en følelse af afmagt, en følelse af ikke at være god nok, men sådan er det ikke. Du er rigtig god til at hjælpe ham, din mand er rigtig god til at hjælpe ham, og det er netop vigtigt, at I går rundt med ham osv. så I giver ham masser af nærhed og tæt kontakt. Det vil netop være med til at modne hans nervesystem.

Har i en bæresele? Den skal være beregnet til nyfødte, og han skal sidde anatomisk korrekt, så er det ikke så tungt for jer, og I kan give ham masser af nærhed og tæt kontakt og samtidig også få lavet lidt praktisk...

Det er rigtig godt, at du ammer ham både før og efter en lur. Han lyder til at sove nogle gode lange lure - og det er rigtig godt for jer alle sammen Du fortæller, at han ofte sover lure af 2 timers varighed, og om dagen også kan tage en rigtig lang lur på 3-4 timer. At han er vågen i 1-1.5 time mellem sine lure, lyder helt perfekt.

Det lyder for mig som om, at tiden skal arbejde lidt for jer. I takt med at lillebror stille og roligt bliver ældre, så vil hans mave- og tarmsystem samt hans nervesystem naturligt modnes og gråden blive mindre, så prøv at holde ud lidt endnu. Ofte mærker man en ændring i 3 måneders alderen:)

Sæt ord på overfor dine to andre børn, og de følelser, som du tænker, at de har. Du må gerne sige til dem, at du forstår, hvis de føler, at du bruger ekstra meget tid på lillebror. Du må gerne sige til dem, at du forstår, hvis de synes, det er irriterende, at han græder så meget. Du må gerne sætte ord på, at du savner at bruge mere tid sammen med dem. Hvis du lover dem, at du vil prioritere tid med dem hver især senere hen, så skal du naturligvis holde det - du skal ikke love dem noget, som du ikke holder. Men det er helt okay at tale med dem om at lige nu, hvor lillebror er så lille, så er det lidt ekstra hårdt.

De grønne afføringer er, som din sundhedsplejerske har sagt, meget normale. Børn der bliver ammet har oftest gul afføring, men afføringerne kan være grønne, og nogle mødre oplever faktisk, at barnets afføring kan skifte farve alt efter, hvad mor spiser. Som udgangspunkt skal du spise helt normal, sund og varieret kost, men du kan naturligt godt overveje, om du har tendens til at spise noget, som via din mælk kan give lidt mavekneb... det er ikke videnskabeligt bevist, men nogle kvinder oplever, at hvis de nedsætter deres indtag af f.eks. kål, spinat, rå løg, jordbær, chokolade, kaffe... så får barnet mindre ondt i maven.

Hos ca. 1/3 af alle ammebørn skifter afføringen fra gul til grønlig omkring 2 måneders alderen. Det skyldes først og fremmest at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til en grønlig farve. Nogle oplever derfor også god gavn af at tilbyde barnet mælkesyrebakterier. Du kan evt. forsøge med en kombination af d-vitamin og mælkesyrebakterier, for at se om det vil gøre en forskel hos jer. Prøv at spørge på apoteket, hvad de vil anbefale.

Det er også sådan, at modermælken består af flere forskellige dele, hvor den første del af mælken er mere tynd og vandholdig, og den sidste del er mere tyk som fløde. Hvis lillebror har tendens til at spise kortvarigt på hvert bryst, så vil han få en forholdsvis stor mængde af den ...


Annonce

... vandholdige mælk, og det vil give ekstra uro i maven. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få ham til at spise så lang tid som muligt på ét bryst af gangen.

Du kan med fordel skifte mellem ammestillingerne, så han f.eks. starte med at spise i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn, og når han så har spist godt på denne måde, så kan du tage ham op, lade ham bøvse godt af, og så kan du prøve at lægge ham til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. På den måde kan han lettere nå ind til den lidt federe mælk, som ligger tungere i maven. Det vil være med til at gøre, at han får mere ro i maven og at hans tendens til tilbageløb og sure opstød mindskes.

Samtidig kan skift af ammestillinger også have betydning for, hvor meget luft han sluger, når han spiser. Hvis han har problemer med meget luft i maven, kan det derfor være en god idé at se lidt på ammestilligerne og hans sutteteknik:)

Med hensyn til at malke ud, så du ikke skal amme i det offentlige rum, og så du nogle gange kan tage væk og far give flaske, så er det naturligvis også en mulighed. Det kan være et rigtig godt valg, men det er dogvigtigt, at du ved, at det kan få konsekvenser for din amning.

Jo mere du malker ud og giver flaske, og jo mindre din dreng kommer direkte på brystet, jo mere vil din mælkeproduktion nedsættes. Det er meget vigtigt, at din dreng dier hos dig, hvis du vil opretholde din mælk, og en brystpumpe kan ikke stimulere på samme måde, som han kan. Det er også lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst, og derfor vil mange børn begynde at foretrække flasken og afvise brystet, og jo yngre barnet er, jo større sandsynlighed er der for, at dette vil ske.

Du skal derfor overveje, hvad du har det bedst med - ikke bare nu, men på sigt. Hvis du har det sådan, at du egentlig ikke ønsker at amme, men meget gerne vil kunne gå over til flaske, fordi det gør, at far kan tage mere over og hjælpe dig, og du får frigivet tid til at være sammen med jeres to øvrige børn, så kan I godt begynde at give flaske. Men, hvis du har et ønske om at amme så længe som muligt, så er det ikke en god idé at give flaske.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis du ønsker at kunne give en enkelt flaske en gang imellem og satse på, at du stadig kan bibeholde amningen ved siden af, så kan det anbefales at bruge en Medela Calma Flaske. Den er lavet sådan, at sutteteknikken minder mest muligt om sutteteknikken ved brystet, så barnet ikke så let begynder at foretrække flaske fremfor brystet.

Hvor meget mælk, han skal have, afhænger af hans vægt, så hans behov vil hele tiden ændre sig. Lige nu vejer han 5 kg, og hans døgnbehov vil være godt 800ml. Hvis vi siger, at han skal spise 6-8 hovedmåltider dagligt, så skal han altså have mellem 100-135 ml til hvert måltid. Der skal naturligt her være plads til, at appetitten kan variere efter tidspunktet på dagen, og at han af en flaske nogle gange spiser en lille smule mere (netop fordi det er lettere at få mælken via flaske). Men tilbyder du en flaske med ca. 140 ml, så burde det være rigtig fint og dække hans behov.

Han er for lille til at have en rutine. Han vil stadig sove meget forskelligt fra dag til dag og du kan endnu ikke forvente en fast rytme. Det sker ofte i 3 måneders alderen. Lige nu kan du dog indføre lidt putterutiner, så der stille og roligt skabes genkendelighed og dermed tryghed. Det handler om at lære ham at forbinde visse ting med at skulle sove, så han lettere kan overgive sig til søvnen, når han puttes.

Putterutiner kan f.eks. være, at du starter med at skifte ham og gøre ham klar til søvn med ren ble, nattøj osv. Derefter ammer du ham, og så lægger du ham fra dig f.eks. i barnevognen eller i hans vugge/seng, og du gør det på samme måde hver gang. Putter ham evt. med en sut, måske koblet til en klud, der dufter lidt af dig, kærtegner ham på samme måde, nynner måske en lille sang eller tænder for en musikuro, luller ham måske ind i søvnen med dine hænder på hans krop eller triller måske barnevognen lidt.

Det kan være en god idé at putte ham lidt væk fra familien, så der ikke er for meget uro, hvor han skal sove. Han kan let blive forstyrret, hvis fjernsynet kører, hvis I hører musik, hvis I voksne, eller de ældre søskende, griner, leger osv. Hvis han kan sove på altanen, i haven, eller i soveværelset, så er der mere ro omkring ham. Det vil hjælpe ham til at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen.

Du skal regne med, at han nok har behov for ca. 16 timers søvn i døgnet, og så lille et barn vil ofte fordele søvnen sådan, at de sover 9-10 timer om natten og 6-7 timer om dagen. Antallet af lure varierer fra dag til dag.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie endnu en gang:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce