Svar: Autisme? - 18 mdr. Del 3

---

Kære Mette

Tak for dit brev - og jeg skal nok prøve at svare igen :)

Ja, manglende øjenkontakt kan være et symptom på mange forskellig ting:

- Det kan f.eks. være et tegn på, at barnets syn ikke udvikler sig, som man normalt ville forvente. Altså at barnet ikke ser så godt og måske har brug for briller.

- Det kan også være et symptom på andre ting - der findes forskellige sygdomme og syndromer, hvor manglende øjenkontakt kan være et ud af flere symptomer.

- Det kan, som du selv er bekymret for, være et tidligt tegn på autisme eller anden udviklingsforstyrrelse.

- Det kan også være tegn på manglende kontakt, reaktion, samspil med omgivelserne.

- Det kan være... noget helt femte...

Din datter er stadig meget lille, hun er ikke mere end 18 måneder gammel, og man stiller normalt ikke diagnosen autisme før 3 års alderen. Børn kan naturligt godt have symptomer på autisme før - og ja, manglende øjenkontakt er ofte et symptom, men der er flere symptomer.

Din datter er som sagt stadig ikke ret gammel, og du beskrev i dit første brev en pige, som på rigtig mange punkter lyder til at udvikle sig helt normalt og alderssvarende. Du fortæller f.eks. at hun normalt er en rigtig glad pige, der sover og spiser fint. Hun trives i vuggestuen, hun elsker at lege med andre børn og vil rigtig gerne være med, når der sker noget. Hun småsnakker rigtig meget, selvom hun ikke siger mange ord endnu. Du beskriver også en pige, som ofte opsøger knus og fysisk kontakt, og som også er begyndt at vise empati og f.eks. putter sine bamser under dynen osv. Alt sammen ting, der ikke umiddelbart tyder på autisme.

Da du fortalte, at hun har haft mange gentagende mellemørebetændelser på trods af, at hun har fået lagt dræn, så var min umiddelbare tanke, at din oplevelse af manglende kontakt og din fornemmelse for, at hun ikke altid reagerer, når du f.eks. kalder eller siger hendes navn, måske er sammenhængende med dette - og at hun måske har svært ved at høre. Og jeg tænker, at I stedet for at fokusere på autisme lige nu, så vil det være relevant at fokusere på hendes sproglige udvikling, og på hvordan du kan støtte kommunikationen og hjælpe hende med at høre, hvad du siger. Det vil også være med til at give dig lidt idé om, hvorvidt hun ser dig, hører dig:)

Derfor er det f.eks. også en rigtig god idé, hvis du kan begynde at inddrage hende i hverdagens gøremål, f.eks. i madlavning, borddækning osv. Ligesom det er vigtigt, at I ikke ser tv eller ser på anden skærm, når I f.eks. sidder ved bordet og skal spise - så du netop udnytter muligheden for at have kontakt, så I her kikker på hinanden og er nærværende sammen.

Derudover, så skal du naturligvis være opmærksom på, hvordan hun generelt er i sin kontakt, og at I skal have øjenkontakt rigtig mange gange dagligt, som en helt naturlig ting og ikke noget, som kræver "særlige øvelser". Du skal ikke have en oplevelse af, at din datter lever i sin ...

---

---

... egen verden og generelt bliver sværere og sværere at få kontakt med. Hun skal f.eks. begynde at følge dit blik og kikke på ting, som du peger på. Hun skal selv begynde at pege på ting, fordi hun f.eks. gerne vil have, at du sætter ord på dette og f.eks. begynde at sige "a´det?". I skal kunne se på "et fælles tredje", og hun skal vise mere og mere interesse for de ting, som du viser hende, ligesom hun skal vise dig ting, som hun ser. I skal altså dele oplevelser sammen, som noget helt naturligt.

Det er helt okay, hvis hun ikke siger mange ord endnu. Hvis hun har svært ved at høre, så vil hendes sproglige udvikling naturligt kunne være forsinket, og det er okay. Men du skal have en oplevelse af, at hun forsøger at kommunikere med sin mimik, sine ansigtsudtryk, med sine hænder, gestikuleren osv. og at hun hen af vejen får mere og mere verbalt sprog. Du skal have en oplevelse af, at hun interesserer sig for dig og er interesseret i at kommunikere med dig. Du må ikke have en oplevelse af, at hendes interesse for dig og hendes evne til at engagere sig i dig og ting, I gør sammen, bliver mindre og mindre eller sværere og sværere for hende. Ligesom du skal have en oplevelse af, at hendes sprog bliver bedre, ikke udvikles langsommere eller måske helt ophører.

Jeg har mødt børn, som på grund af manglende hørelse, var lang tid om at få et sprog, og som derfor også havde svært ved helt at følge med og som f.eks. ikke reagerede på voksnes tale, hvis man talte, når de havde ryggen til, eller de ikke tydeligt kunne se en - men hvor det netop var hørelsen, som var problemet.

---

---

---

Jeg har mødt børn, som viste sig at have behov for briller, og hvor det første smil, som barnet sendte sine forældre, da det pludselig kunne se dem, gjorde en kæmpe forskel. Pludselig var øjenkontakten der, som man ikke havde oplevet før:)

Jeg har desværre også mødt børn, som udviklede sig fuldstændig alderssvarende indtil de var 1.5-2, 3, 4 år eller ældre, og som alligevel fik en diagnose senere hen - og hvor man, når man ser tilbage, måske godt ville kunne se visse tegn. Der er desværre aldrig nogen garantier, og jeg skriver det naturligvis ikke for at gøre dig unødigt bekymret. Det er mere for at sige, at du naturligvis skal reagere, hvis du oplever, at din datters kontakt bliver dårligere, eller du på anden måde oplever, at hun ikke udvikler sig alderssvarende, eller som du normalt ville forvente:)

Derudover så vil jeg gentage, at jeg jo ingen mulighed har for at vurdere din datter, hendes kontakt og kommunikation gennem brevkassen. Derfor bør du drøfte det med pædagogerne i vuggestuen, og du kan som nævnt også kontakte din sundhedsplejerske og bede hende om at aflægge et behovsbesøg. Det er vigtigt, at du taler med nogen, som kan se din datter, indgå i dialog med din datter, og som generelt ser din datter i kontakten med andre.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

Viden om børn:

---