Svar: Autisme? - 18 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, men vil også sige, at jeg naturligt ikke kan sætte nogle diagnoser, og det er altid rigtig svært at vurdere et barns udvikling via en brevkasse. Derfor er det rigtig godt, hvis du drøfter din datters udvikling og reaktioner med pædagogerne i vuggestuen, og/eller med jeres læge :)
Autisme kan vise sig på mange forskellige måder, og det er forskelligt, hvor tydelige tegn barnet viser. Derfor opdager man ofte først autisme i børnehave- eller skolealder, og børn får ofte ikke diagnosen autisme, før de er ca. 3 år gamle. Hos nogle børn ser man dog tidlige tegn på autisme, og ny forskning viser, at det især er barnets øjenkontakt og gråd, som man skal være opmærksom på.
Børns Vilkår har lavet en liste med opmærksomhedspunkter, som kan være mulige tegn på autisme:
Barnet undviger øjenkontakt
Barnets motoriske udvikling er ikke alderssvarende
Barnet har mange humørsvingninger og græder ofte
Barnets gråd er svær at afkode, og det kan være vanskeligt at trøste barnet
Barnet responderer ikke på eget navn, selvom det aldersmæssigt er forventeligt
Barnet har sværere ved at spise
Barnet sover dårligt med flere opvågninger om natten
Barnet udviser mindre psykisk varme og bryder sig ikke om nær fysisk kontakt
Barnet er mere interesseret i legetøj frem for menneskelig kontakt
Barnet er mindre tilbøjeligt til at dele oplevelser med andre
Når autisme opstår, før barnet fylder 3 år, så kalder man det infantil autisme. Her vil man se, at barnet har vanskeligt ved kontakt, og svært ved at indgå i et socialt samspil med andre. Barnet vil ofte også have et dårligt udviklet sprog, og barnets aktiviteter vil ofte være ensformige, det er de samme ting, som barnet interesserer sig for, og der vil ofte være mange gentagelser og mange ritualer forbundet med barnets interesser og leg.
Du beskriver en pige, der er meget glad og social, som spiser og sover fint, og som generelt trives og rigtig gerne vil lege med andre børn f.eks. i puderummet. Du fortæller også, at hun gerne opsøger knus og fysisk kontakt, hun er begyndt at lade sine bamser knuse hinanden, hun putter dynen på dukker osv. hvilket er rigtig godt, og du fortæller også, at hun elsker familiearrangementer, hun kan rigtig godt lide, når der sker noget. Derudover kan hun lege selv, nyder at stable klodser, bygge med lego osv. Det lyder alt sammen rigtig fint.
Du bliver naturligt ekstra bekymret, når vuggestuen nævner, at de oplever, at hun kan være svær at komme i kontakt med, og at hun ofte ikke reagerer, når de henvender sig til hende. Det er naturligvis en vigtig observation, og også noget, som du og de skal holde øje med - men når man hører, hvordan hun ellers er, så tænker jeg, at dette måske godt kan hænge sammen med de voldsomme øreproblemer, som hun har.
Du fortæller, at hun har fået lagt dræn, og at hun trods dette har haft mellemørebetændelse en gang om måneden de sidste 10 måneder. Det betyder, at hun højst sandsynligt har haft lange perioder med nedsat hørelse. Når man er forkølet eller har væske i mellemøret, så nedsættes hørelsen, og når hun ikke kan høre så godt, så vil det naturligt kunne påvirke både hende opmærksomhed og hendes sprog.
Jeg tænker derfor, at du lige nu skal være ekstra opmærksom på at støtte hendes sprog så meget som muligt. Sørg for at læse bøger og synge sange med hende dagligt og sæt ord på alt, hvad I laver sammen i løbet af dagen:
- Når du læser højt, så tag hende på skødet, så du sidder bag hende og dermed har din mund bag ved hendes øre - på den måde kan hun bedre høre dig, og de ord du siger.
- Kræv ikke, at hun siger noget bestemt, men fortæl, peg, giv viden fra dig i små korte sætninger. Når hun prøver at sige noget, så lyt, ...
... gentag, så hun føler sig forstået, og hører dig sige ordet korrekt, uden at du retter på hende. Det er vigtigt for, at hun bliver ved med at tale og forsøger at kommunikere med ord.
- Hvis hun ser en hund og siger vov-vov, så kan du støtte hendes sprog ved f.eks. at sige "ja, det er en hund, vov-vov, siger hunden". På den måde ser I hunden sammen, I deler oplevelsen, du giver hende følelsen af at blive forstået, og du støtter hende sprogligt.
- Sæt ord f.eks. påklædning. Når hun skal have tøj på, så kan du sige "først skal blusen på", "så skal blusen over hovedet", "så den ene arm", "så den anden arm".. Brug også gerne leg som "borte, borte, tit-tit", når du trækker blusen over hendes hoved, så I har direkte kontakt i denne situation, kan grine og nyde situationen sammen. Sæt på samme måde ord på, når I spiser, når hun er i bad, når hun skal have skiftet ble, når hun...
- Giv hende små opfordringer. Det kan være f.eks. "kan du finde en bog", "kan du hente din bamse", "hvor er din sut henne?" og lignende. Hun må f.eks. også gerne være med til at dække bord, og du kan sige: "Kan du sætte tallerkenen over på bordet?".
- Hvis hun peger på noget, så sæt ord på det "ja, det er mælk, vil du gerne have et glas mælk?", og når hun drikker, så kan du sige "mmm, dejlig kold mælk, mælken smager godt" og lignende.
- Se på hendes kropssprog, og sæt ord på det du ser. Det kan være "du bliver bare så glad", eller "hov, blev du helt forskrækket", "vil du gerne op?" eller "vil du gerne kramme, sikke et dejlig kram, skat".
- Spejl hendes kropssprog. Brug din egen krop som et spejl, så hvis hun f.eks. viser begejstring og glæde, så brug dit kropssprog til at vise hende, at du også bliver begejstret og glad - ved at klappe, smile osv.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Brug dit kropssprog sammen med dine ord. Brug f.eks. dine fagter til at vise hende ting f.eks. pege. Det kan være at far kommer ind af døren, så kan du pege og sige "se, far kommer nu", "der er far, hej far" - og du peger og vinker.
- Når du taler med hende, så prøv også at have fysisk kontakt med hende. Sæt dig ned på hug, så du kommer i øjenhøjde, læg en arm på hende, tag hendes hånd eller lignende, så hun ved, at du taler til hende. Hjælp hende på den måde med at blive opmærksom på, at du taler til hende, og så skal du helst have en fornemmelse af, at hun her er i stand til at indgå i kontakt med dig:)
Min umiddelbart tanke, når jeg læser din beskrivelse af din datter, er, at hendes tendens til at virke "drømmende" og "svær at få kontakt med, når hun leger", godt kan hænge sammen med nedsat hørelse. Det virker på mig nærliggende at medtænke, at øreproblemer påvirker hendes hørelse, og at det derfor er netop hørelsen og sproget, som man skal være opmærksom på lige nu :)
Du skal naturligvis også gøre, hvad du kan for at nedsætte antallet af mellemørebetændelser (hvilket du sikkert allerede gør, men jeg nævner det alligevel):
- Sørg for en god hygiejne - håndvask, rengøring af legetøj, afspritning osv.
- Undgå at hun bliver udsat for passiv rygning.
- Vær opmærksom på hendes kost, og sørg for at hun spiser så varieret som muligt, så hendes immunforsvar også styrkes indefra.
- Nedsæt hendes brug af sut. Prøv at holde sutten til trøst og når hun skal sove, men sutten skal helst ikke være i munden i løbet af dagen.
- Lad hende følge børnevaccinationsprogrammet.
Derudover, så tænker jeg også, at du skal tale med ørelægen om, hvorvidt din datter kan have en hørenedsættelse, og om hvorvidt det måske vil være relevant at fjerne hendes polypper... - det er vigtigt at finde ud af, hvorfor hun får så mange mellemørebetændelser...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og sender dig et stort knus med på vejen - rigtig meget held og lykke herfra, og du må naturligvis meget gerne fortælle, hvordan det videre går jer:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.