Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter 9 mdr.


23. maj 2023

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Når jeg læser dit brev igennem, så tænker jeg umiddelbart, at flere ting spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Der er ingen tvivl om, at alder og udvikling spiller ind hos jer. Du fortæller, at jeres datter er motorisk fremmelig og allerede er begyndt at rejse sig og tæt på at tage sine første skridt - det er super dejligt! Men, når børn udvikler sig rigtig meget motorisk, så giver det ofte lidt ekstra udfordringer med søvnen.

Det, at hun motorisk bevæger sig så meget omkring, giver en uro i kroppen, en rastløshed, og det er ekstra svært for hende at finde ro og slappe af, når hun skal sove. Det er på samme måde svært at ligge stille, når hun endelig sover, og hun vil sandsynligvis lægge sig i stillinger om natten, som stadig er svære for hende at komme væk fra. Hun lægger sig måske op i kravlestilling, ligger og rokker frem og tilbage, og hun kan ikke selv finde ud af at få sig lagt rigtigt igen - her har hun brug for din eller fars hjælp.

Det, at hun motorisk bevæger sig så meget omkring, selvom hun ikke er ældre end hun er, gør også, at hun lige nu oplever verden meget større end tidligere. Hun får rigtig mange stimuli dagen igennem, og det gør det ekstra svært at koble mentalt fra, når hun skal sove. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne. Samtidig giver det ofte også ekstra drømmeaktivitet om natten, for alt hvad hun oplever, skal bearbejdes i drømme, og derfor kan hun om natten både smågræde, klynke, småpludre, grine og komme med mange andre lyde - og hvor hun ikke altid har brug for din hjælp, netop fordi det foregår i drømme...

Jeres datter er i separationsfasen, hvilket betyder, at hun forsøger at separere sig, adskille sig, fra jer forældre. Det gør hun netop ved at udforske verden mere og mere på egen hånd, øge den fysiske afstand mellem jer, og for at kunne dette, så er hun nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil børn i denne alder ofte virke ekstra tryghedssøgende, de søger favn og ofte bryst lidt ekstra, de har brug for at se mor/far og kan blive rigtigt kede af det, når man går fra dem - også selvom det kun er på toilettet, eller I går i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Hun har brug for at se jer for at vide, at I ikke er forsvundet. Og hun vil ofte søge kontakten ekstra, når hun skal sove om aftenen.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du er begyndt på arbejde, og far holder barsel lige nu - det er super dejligt! Men, det betyder naturligt, at hun jo skal undvære dig i dagtimerne, og det kan godt gøre hendes behov for at have dig ekstra tæt på større. Det kan godt gøre, at hun f.eks. søger din favn og dit bryst ekstra om aftenen og være en del af årsagen til, at putningen trækker ud.

Når det så er sagt, så er det rigtig godt, hvis du kan forsøge at adskille bryst, favn og søvn. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, og at hun ikke falder i søvn i din favn - og også at hun ikke falder i søvn med vugning. Det handler om søvnassociationer.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnatsang, godnathistorie, ”sshhh” og andre beroligende ord, bestemte kærtegn osv.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn, gået rundt med, hoppet med på en pilatesbold og lignende.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Det er helt naturligt, at jeres datter har brug for bryst og favn, når hun skal sove. Det hjælper hende med at koble fra, og det er genkendelighed og tryghed for hende. Men hvis hun falder i søvn i din favn, og hvis hun falder i søvn med bevægelse, så vil hun naturligt forbinde dette med at skulle sove - og når hun så har sine opvågninger i løbet af natten, så vil hun mangle dette og vil ikke kunne falde i søvn igen, før du atter ammer hende eller tager hende op og vugger hende.

Det svarer til, at du putter dig ind til din mand og falder i søvn ved siden af ham. I løbet af natten vågner du op, vil putte dig ind til ham igen, men han er der ikke. Du rækker ud efter ham, men sengen føles kold, og han er forsvundet. I sådan en situation vil du ofte ikke kunne sove videre, du vil vågne yderligere op, måske ...


Annonce

... lytte for at fornemme, om han mon bare er på toilettet, men hvis du ikke kan høre ham, så vil du ofte vågne op, kalde på ham, rejse dig og gå ud og lede efter ham - fordi det er forkert, at han er forsvundet i løbet af natten. Og på samme måde kalder jeres datter og bliver urolig, når hun føler, at du skal være der, og du pludselig ikke er der.

Derfor er det vigtigt, at du ikke ammer din datter i søvn og ikke sidder og vugger hende til hun sover dybt, men at du putter hende fra dig, før hun sover helt, og hun derfor registrerer, at hun sover i sin seng. Årsagen til at slyngevuggen virker, er netop fordi den giver hende følelsen af at være holdt og blive bevæget/vugget, det hun forbinder med at skulle sove.

Det kan være svært at ændre på rutinerne, fordi hun er i separationsfasen, men det kan være en god idé at forsøge, for hun bliver naturligt mere og mere bevidst. En måde at hjælpe hende kan være at du lægger dig med hende i din seng om aftenen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, især når hun motorisk er så aktiv, som hun er. Hun må ikke kunne falde ud af din seng.. måske kan hendes seng kobles til din seng, så hun stadig kan puttes i egen seng, og du ligger ved siden af hende. Og vågner hun så i løbet af natten, så kan hun kravle ud og putte sig ind til dig.

Fordelen ved at lægge sig med hende er, at hun stadig får masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men hun lærer at sove liggende og uden bevægelse, og hun lærer at kunne nøjes med mor, hun behøver ikke brystet. Hun skal stadig ammes som en del af putteritualet, men hun skal slippe brystet, før hun sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor du ligger ned og ammer hende, så slipper hun, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Derudover er det vigtigt, at du om natten sover med en t-shirt eller lignende, så hun ikke selv kan finde brystet, det er dig, som styrer, hvornår hun kan ammes, og hvor meget :) Det kan altså være en idé at tilbyde hende ekstra kontakt og nærhed ved at sove sammen med hende, men fjerne bryst og bevægelse - og så derefter flytte hende til egen seng igen.

Derfor skal I måske netop udnytte jeres sommerhusferie til at få skabt nye puttevaner. I har der ikke mulighed for at vugge hende, og I kan ikke have slyngevuggen med - så muligheden er måske at sove sammen med hende. På den måde får hun også ekstra nærhed i sommerhuset, hvilket kan være trygt og rart for hende, når I skal sove et nyt sted med nye lyde, skygger osv. og samtidig udnytter i ferien til at fjerne bryst og vugning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er også den mulighed, at I vælger at lade far tage over om natten. Det vil være relevant, at jeres datter ammes før putning, og hun må også stadig meget gerne blive ammet før midnat, men efter midnat skal hun helst sove igennem uden mælk. Nærheden kan hun dog godt have behov for, og den kan far sagtens give hende. En mulighed er derfor, at mor sover i et andet rum, og far tager over - i hvert fald efter midnat. Lillepigen kan sove sammen med far i dobbeltsengen, og han kan give hende al den nærhed og tryghed, som hun har behov for, men ikke amme. På den måde kan hun lære at sove uden mælk og uden at skulle op, vugges med osv.

Det bliver naturligt sikkert hårdt, for jeres datter vil sikkert protestere, men far er i forvejen på hele dagen, og de to har et nært bånd. Far kan sagtens trøste, berolige og betrygge og netop med alt mulig andet end bryst. Ofte siger man, at efter 3 nætter vil far kunne mærke forskel. Han vil opleve, at lillepigen græder mindre, søger brystet mindre og er lettere at berolige.

Det vil også være en god idé at I overvejer, hvordan hun falder i søvn om dagen. Da far har barsel, så bliver hun jo ikke ammet her - og hun kan således godt falde i søvn uden brystet, men måske vugges hun i slyngevugge om dagen? I givet fald så kan det være en god idé at ændre på dette også, så hun generelt vænnes til, at hun ikke skal være i bevægelse hele tiden for at sove. Sluk evt. for slyngevuggens motor...:)

Hvor meget ammer du om dagen og om aftenen? Det er naturligt vigtigt, at hun får væske nok hele dagen igennem, så hun ikke søger brystet, fordi hun reelt er tørstig. Køb en sugerørskop, en drikkedunk f.eks. en Camelbak Eddy kids eller lignende, og sørg for at hun får masser af vand hele dagen:)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad jeg tænker spiller ind hos jer:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god tur i sommerhuset :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce