Svar: Drømme

---

Kære Karls mor og far

Tak for jeres brev, dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og haft glæde af de svar, som jeg har givet andre - og velkommen til :)

Det lyder som om, at I har haft nogle ret voldsomme nætter for ca. et års tid siden. Jeres dreng har haft flere anfald af natteskræk, og for at trøste og berolige, har I derfor valgt at købe en større seng, så I kunne lægge jer med ham og på den måde skabe bedre ro og søvn for både ham og jer. Det lyder som en rigtig god beslutning, og som I skriver, så skal man naturligt være der for sit barn, når han drømmer, er bange og ked af det! Ingen tvivl om det.

Når det så er sagt, så lyder det dog også som om, at det stille og roligt er blevet en vane for jeres dreng, at mor eller far skal sove sammen med ham i sengen. Som jeg læser jeres beskrivelse, så har han brug for, at I ligger ved siden af ham om aftenen, når han skal falde i søvn, og han har også brug for jer om natten, når han vågner - I skal ind til ham og putte jer tæt med ham, så han kan mærke jer tæt på. Og de to ting tænker jeg hænger sammen - altså at han har brug for jer, når han skal falde i søvn og brug for jer, når han har sine opvågninger om natten.

Det handler om søvnassociationer - og for jeres dreng er det en søvnassociation at putte med mor og far. Han er afhængig af, at kunne mærke jer tæt på for at kunne falde i søvn - og hvis I så forsvinder, når han sover, så savner han jer naturligt om natten og kan ikke sove, før I vender tilbage til hans seng igen. Det kan sammenlignes med, at I forældre går i seng sammen om aftenen, putter jer ind til hinanden og falder i søvn. Men i løbet af natten, så står den ene af jer op. Den anden vågner, vil putte sig ind, som da I faldt i søvn - men hvis man ligger alene, kan man ikke sove videre. I vil vågne mere og mere op, begynde at lytte efter den anden, for det er simpelthen forkert, hvis I pludselig er alene. Derfor vil I vågne yderligere op, og I vil til sidst kalde på eller rejse jer, gå ud, og I vil begynde at lede efter den anden.

Og det er præcis det, som sker for jeres dreng. Når han falder i søvn liggende sammen med jer, og I så forsvinder i løbet af natten, så er det svært for ham at sove videre. Så kan han ikke falde i søvn igen, før I atter vender tilbage til hans seng, før alt er, som da han faldt i søvn. Og det er sandsynligvis også derfor, at han hos farmor og farfar sover uden større problemer. Han er ikke vant til, at de sover sammen med ham, og han har ikke behov for dem, han er vant til mor eller far, og han har brug for netop jer:)

Derfor er mit råd til jer, at I nu begynder at ændre på hans putterutiner, og det bliver I nok nødt til at gøre med små skridt.

- I første omgang tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I kan sætte jer op og ikke ligge ved siden af ham, når han skal sove. På den måde er I der stadig, I kan give ham fysisk kontakt og nærhed, men I ligger ikke tæt og holder om ham.

- Det vil være rigtig godt, hvis I kan indføre et putteritual, som kan berolige og betrygge, samtidig med at den fysiske kontakt mellem jer øges stille og roligt. Jeg vil f.eks. anbefale, at I læser en godnathistorie eller taler dagen igennem (forklaring følger længere nede).

- Det vil også være rigtig godt, hvis han har en puttebamse, slaskedukke eller lignende, som han kan putte sig med, og som kan erstatte kontakten med jer. Det vil sige, at I stedet for at ligge og nusse og kramme med jer, så skal han begynde at bruge sin bamse, som en ny sovepartner.

- Næste skridt kan være, at I sætter jer ved siden af hans seng. I sidder hos ham, læser historie, taler om dagen, synger en sang, eller hvad der nu er behov for - men I sidder på en stol ved siden af hans seng. I er der stadig, I kører samme putteritual, som han kender og er vant til, men der er ikke længere tæt fysisk kontakt mellem jer. Han lærer at falde i søvn i egen seng, uden at I behøver være i sengen sammen med ham.

- Derefter kan det nogle ...

---

---

... gange være en idé at bruge det, som jeg kalder "stryge-tøj-metoden", hvor I stiller jer på værelset eller lige uden for døren og laver noget praktisk. På den måde er I stadig til stede, han kan kalde, fornemmer, at I er der, men I er nu nogle meter væk.

- Derfra, kan I så begynde at gå til og fra. I kan f.eks. sige "Jeg henter lige noget rent tøj, så kommer jeg igen", og så går I og kommer tilbage med en skjorte, der skal stryges. I har på den måde et formål med at gå, som ikke handler om, at han skal sove, men om at I har noget kedeligt at lave - og han øver at ligge alene på værelse. Og da det er ret kedeligt, så kan han lige så godt lægge sig til at sove.

- Og til sidst kan I putte ham, læse historie, kysse godnat og gå ud - og så kikke lidt ind til ham en gang imellem eller naturligt komme, når og hvis han kalder. Så han på den måde lærer, at det er helt okay at være alene i sin seng på sit værelse og derfor også kan være det, når han har sine opvågninger om natten.

Med hensyn til godnathistorie eller snak om dagen, så kan disse to ting være med til at mindske hans drømme og dermed opvågninger om natten. De bøger, I læser, skal være små positive og sjove historier, som har en lykkelig slutning - det må ikke være bøger, som skaber en utryghedsfølelse eller gør ham ked af det. Og det skal være bøger, som passer til hans alder og udvikling.

Når I taler om dagen, så er det en god idé at sætte ord på alt det, som er sket - både det, som har været sjovt og også det, som måske har været lidt svært. Ikke for at hænge fast i det svære, så meget gerne italesætte det med en positiv løsning "Av, du faldt i vuggestuen, det gjorde ondt, så blev du ked af det" - og supplere med "men så kom den voksne og trøstede dig, og så fik du plaster på, og så kunne du lege igen", så I får bearbejdet den episode og husker tilbage på, at det endte godt.

---

---

---

Jo mere I kan hjælpe ham med at bearbejde dagens forskellige oplevelser, før han skal sove, jo mindre vil hans tankemylder og drømme sandsynligvis blive.

Derudover, så er det vigtigt, at I medtænker, hvilke signaler I sender omkring natten og de mareridtlignende drømme, som I oplever, at han har. Det er vigtigt, at I signalerer, at drømme er helt normalt, og at han ikke behøver være bange for sine drømme. Måske kan I finde bøger, der handler om drømme og læse om andre børn, der drømmer. Så han får en oplevelse af, at det netop er naturligt. Disse bøger, skal læses om dagen og ikke før sengetid.

Jeg forstår som nævnt godt bevæggrundende for at sove sammen med ham. Men nogle gange så kan det, at I lægger jer med ham og sover sammen med ham, holder om ham osv. være med til at forstærke følelsen af, at drømme er noget, man skal beskytte sig imod, eller at det er helt rigtigt, når han føler sig bange - og at I passer på ham, når han er bange. Men det vigtige er her, at han jo slet ikke behøver føle sig bange. De drømme og tanker, han har, er fuldstændig harmløse, der sker ham ikke noget - og derfor er der egentlig ikke grund til, at I er der.

Det er altså vigtigt, at I beroliger og betrygger, uden at forstærke hans angst for drømme, så han føler sig afslappet og rolig før sengetid og stille og roligt finder ud af, at han godt kan trøste og berolige sig selv - han er ikke afhængig af jer og jeres trøst om natten. Det lyder for mig som om, at fordi det har stået på igennem et år, så har han lært, at han har brug for jer, for at kunne sove - og nu skal han stille og roligt lære, at det har han faktisk ikke.

Det vil naturligt i tiden frem kunne opstå nætter, hvor han har brug for jer, og her vil han naturligt så kunne kalde på jer, og I kommer naturligt ind til ham, eller han kan stige ud af sin seng og søge jer. I er der jo hele tiden, bare i et andet rum:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele. Det lyder som om, at I har en rigtig dejlig dreng, der er rigtig godt med og som udvikler sig i rigtig god retning:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---