Annonce

Annonce

Svar: Behov for godnathistorie?


6. maj 2023

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Det lyder som om, at I har et rigtig fint putteritual - og det fungerer bare super godt. Jeres datter falder i søvn i egen seng, og hun sover ofte i løbet af 5-10 minutter - det er ligesom det skal være, og jeg kan godt forstå, at du derfor bekymrer dig lidt omkring, hvad udtrapning af flaske mon vil betyde :)

Det er rigtig godt, at jeres datter får en godnatgrød, sammen med denne må du meget gerne tilbyde hende mælk. Det kan være lidt erstatning lige nu, men stille og roligt må du gerne begynde at give hende lidt letmælk af en kop - det kan gives koldt eller lunt, som hun nu bedst kan lide det. Og det vil på sigt erstatte mælken, som hun lige nu får i flasken.

Det vil være rigtig godt, at du i løbet af den næste måned eller to trapper ud af flasken og således giver mindre og mindre, så hun gradvist vænnes til, at hun ikke behøver mælk af flaske, før hun sover. I stedet tilbydes hun som sagt mælk af kop sammen med godnatgrøden, og på skødet kan hun måske en overgang få lidt vand.

Har hun en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende? Det kan også være en god erstatning for flaske og for dig - og det kan gøre det lettere at flytte hende fra din favn og ned i egen seng, hvis hun har noget at putte sig med. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en substitut på denne måde, og ofte introduceres denne før godnathistorien.

Mange har også glæde af en godnatsang. Du kan måske sidde og synge lidt for hende, eller du kan tænde for lidt stille musik. Eller du kan introducere en godnathistorie. Det kan både være en historie, som du læser op, eller det kan være en godnathistorie, der handler om hende, og den dag I har haft - så du via lidt historiefortælling får gennemgået dagen og alle oplevelserne og på den måde hjælper hende med at koble fra og finde ro.

Men måske bliver hun forstyrret af din stemme. Det ...


Annonce

... lyder som om, at jeres putteritual lige nu er uden lyd - du sidder med hende, lader hende finde roen i din favn imens hun får sin flaske, og derefter lægges hun over i sin seng - så hvis du pludselig begynder at synge eller læse for hende, så vil hun måske blive forvirret af dette og vil ikke kunne finde ud af, om hun skal sove, eller om hun skal pludre med dig... Derfor er en godnathistorie ikke altid nødvendig - det kommer meget an på situationen, og det enkelte barn.

Hvis du tænker, at det vil være godt med en godnathistorie, så kan du f.eks. læse lidt højt for hende, imens du har hende i din favn, eller du kan putte hende over i sengen og læse lidt for hende, imens hun ligger der. Læse, vise billeder, læse lidt igen. Det skal være meget simpelt og næsten uden tekst, når hun er så lille, som hun er.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Men, som du fortæller det, så tænker jeg, at I lige nu skal prøve, om hun ikke blot kan puttes i sin seng og falde i søvn med dine beroligende hænder osv. som I plejer at gøre - så du ikke ændrer for meget, men forsøger at holde fast i alt det gode, som I allerede har fået skabt. Hun vil måske have glæde af en puttebamse, putteklud eller lignende, hvis hun ikke allerede har noget sådan.

På sigt kan det sagtens tænkes, at hun vil have glæde af en godnatsang og/eller en godnathistorie eller snak om dagen. Men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt lige nu, faktisk tværtimod. Det lyder som om, at I er nødt til at prøve jer lidt frem. Hvis hun kan puttes uden, så er det helt fint - du behøver ikke læse godnathistorie. Men det kan sagens være, at hun om 3-6 måneder pludselig vil have stor glæde af det. Hun bliver jo ældre og hendes søvnrutiner og behov vil naturligt kunne ændre sig - så at godnathistorien lige nu ikke er nødvendig betyder ikke, at den ikke kan blive det:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce