Svar: Aften- og natamning ved 9 måneder
Kære Maria Louise
Tak for dit brev :) Jeg er ked af at høre, at I har været så ramt af sygdom, men det er dejligt, at det nu går lidt bedre!
Det er helt rigtigt at prioritere amningen under sygdom, - det er blot med til at sikre jeres lillebror mere ro, gøre ham mere tryg ved det hele og også sikre ham tilstrækkeligt med væske :)
Når det så er sagt, så er det naturligvis en rigtig god idé, at du forsøger at trappe ned i antallet af amninger igen, nu hvor sygdomsperioden er ovre. Han har brug for rigtig mad, og mælken skal ikke udgøre for stor en del af hans indtag med den alder, han har nu.
Det vil ofte dække hans behov for mælk, hvis han ammes 3 gange i døgnet. Jeg anbefaler normalt, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Som alternativ til amningen før middagsluren, kan han evt. tilbydes mme af en kop eller flaske. Du kan også vælge at amme om eftermiddagen - så når I mødes efter at have været adskilt, så bringer amningen jer sammen. Det kan hos jer måske være en god måde at gøre det på lige nu, fordi han så ikke skal undvære brystet hele dagen.
Når han bliver 10 måneder, vil det ofte være passende med 2 amninger, og det kan så være amning aften og sen aften. Det er ofte en god idé ikke at amme tidlig morgen, fordi mælken på dette tidspunkt vil kunne mætte for meget og dermed fjerne appetitten fra morgenmåltidet. Det betyder, at han faktisk slet ikke behøver brystet mellem midnat og indtil næste aften - lige nu altså en gang i løbet af dagen - men ellers vil det være fint, hvis han begynder at kunne undvære brystet hele dagen...
Det er rigtig godt, at han spiser løs af familiemaden. Du skal endelig give ham mad, som I andre også spiser, og ikke lave specielle retter til ham. Naturligvis skal grød, som kun er til ham, tilsættes mme, og maden skal også i konsistens osv. passe til ham og hans mundmotoriske evner, hånd-øje-koordination, fingerfærdighed osv. Men udgangspunkt bør være familiemad, og det lyder rigtig lækkert med grøntsagsomelet og blomkålssuppe:)
Grøntsagsmos kan ...
... f.eks. bruges som smørbart pålæg på brødhapsere, så på den måde kan I måske få ham til at spise lidt mere mos - bare en idé :)
Hvis godnatgrød ikke fungerer lige nu, så kan du forsøge med lidt moset banan. Banan indeholder tryptofan, som stimulerer til dannelse af søvnhormoner, så det kan være godt, før han skal puttes til natten.
Han må også gerne få lidt Tykmælk, Acodophilus og lignende nu. Det skal være neutralt og med 3.5% fedtindhold. Han må få ½ dl. f.eks. med lidt frugtmos eller banan. Det kan være med til at stabilisere maven lidt efter sygdom:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han søger brystet, så er det vigtigt, at du anerkender hans behov - både behovet for nærhed og behovet for at få noget at spise og drikke. Giv ham derfor masser af tæt fysisk kontakt, kys, kram og kærtegn, så han mærker, at du stadig er der for ham - uden at tilbyde ham brystet. Og giv ham vand, mme, lidt mad osv. så han får noget at drikke og noget at spise - og dermed et alternativ til brystet. Det er vigtigt, at han føler, at du stadig lytter til ham og hans behov, og at han ikke føler, at du ignorerer ham, selvom du ikke længere blot tilbyder brystet. Selvom han nu skal undvære brystet, så skal han ikke undvære mor, du er der stadig:)
Hvis han bliver rigtigt ked af det, fordi han ikke længere ammes så meget, så vil du naturligt kunne være nødt til at give ham brystet. Prøv her at afkorte amningen, så han ikke fylder sig med mælk, men netop blot finder trøst og ro. Det er vigtigt at mælken ikke fylder så meget, at det tager pladsen op for den rigtige mad - for det er vigtigt, at han spiser nok af den rigtige mad, for ikke at efterspørge brystet. Du skal derfor prøve at finde balancen her:)
Det er dejligt, at han begynder motorisk at rejse sig og så tydeligt kaster sig mod maden - det skal I virkelig nyde, og lad ham endelig smage fra jeres tallerken. Vær opmærksom på, at det anbefales, at man sætter forlængerskinner/extended gliders på Tripp Trapp stolen, så den ikke vælter:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.