Svar: Specifikke ingredienser/krydderier i mad til baby
Hej med dig
Tak for dit brev - og øv, jeg er ked af at høre, at I døjer med mellemørebetændelse, håber at lillebror snart bliver rask igen..:)
Jeg synes ikke, det lyder som om, at lillebror er for tyk. Hvis han måler 73 cm og vejer 9.5 kg, så ligger han lige under/ved 75 percentilen, og ud fra de billeder jeg har set af ham, så er han helt perfekt!
Det er så skønt, at han er glad for mad, og I skal endelig fortsætte med at lade ham spise al familiemaden - det lyder lækkert med bolognese med grøntsager, hvidløg og rent hakkekød fra slagteren - mums!
Bladselleri - ja i små mængder. Børn under 6 måneder må ikke få selleri, hverken bladselleri eller knoldselleri, men fra 6 måneders alderen kan det gives i små mængder. Selleri indeholder nitrat, som i blodet kan omdannes til nitrit, så blodets hæmoglobin ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen. I alderen 6-12 måneder, bør de nitratrige grøntsager derfor kun udgøre ca. 1/10 af portionen. Udgør grøntsagerne en større del af måltidet, bør de kun gives til barnet en gang imellem f.eks. med ca. 14 dages mellemrum.
Spidskommen - ja, du må gerne krydre maden med lidt spidskommen, som variation med andre tørrede krydderier. Hvis I bruger spidskommen i familiemaden f.eks. i kødsovs eller lignende, så kan han fint spise med uden problemer.
Bouillon - ja, men vær særlig opmærksom på saltindholdet. Bouillon indgår ofte i suppe eller kan bruges til at give lidt ekstra smag, hvis du f.eks. koger bulgur eller lignende. Bruger du bouillon bør du dog ikke også tilsætte salt - har I voksne behov for at maden bliver yderligere saltet, så brug bordsalt, så lillebrors saltindtag ikke bliver for stort.
Gurkemeje og muskatnød kan også fint bruges i madlavningen :)
Komælk i madlavningen - ja. Selvom han er under 1 år, så må han gerne få komælk, når det indgår som del af en ret - f.eks. i en frikadellefars eller i lidt karrysovs, fordi I spiser boller i karry. Han bør dog ikke få komælk som drikkemælk af kop. Komælk har et meget højt indhold af protein og et lavt indhold af jern. Derfor bør børn under 1 år ikke drikke komælk, men lidt via familiemaden er okay. Den grød og mos, som du laver udelukkende til jeres dreng bør laves med modermælkserstatning. ...
...
Havredrik, mandeldrik, soyadrik og risdrik - nej. Disse drikke har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som erstatning for modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Hvis man har et barn, som er mælkeallergiker kan man dog bruge lidt havre- eller mandeldrik i sammenkogte retter eller sovs.
Risdrik frarådes helt på grund af arsenindholdet. Det gælder også riskiks og større mængder af ris. Risgrød bør f.eks. heller ikke gives dagligt. Arsen kan være kræftfremkaldende.
Cashew - jeg har ikke set cashewdrik i Danmark, og jeg kan ikke se, at Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt har nogen retningslinjer i forhold til dette. Internationale retningslinjer siger, at man ikke bør give børn under 12 måneder cashewmælk/cashewdrik - med samme begrundelse, som at de ikke må få havre- og mandeldrik - det indeholder ikke nok protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Internationale retningslinjer siger, at man dog godt give babyer cashewnødder, hvis man sikrer sig, at de ikke er saltet, og hvis man knuser dem godt. De kan f.eks. være med til at tilføre lidt ekstra fedtstof i en grød. Til børn i alderen 6-12 måneder, har jeg fundet retningslinjer der siger 2 knuste cashew nødder dagligt, og at man bør variere med andre former for nødder - så knuste cashewnødder er okay f.eks. i en grød, men det bør være i små mængder.
Safran - ja. Safran indgår ofte som krydderi i mellemøstlig mad og kan gives som variation med andre krydderier f.eks. løg, hvidløg, kardemomme, spidskommen, paprika, gurkemeje... Det lyder lækker med safranris - men det er som sagt godt, hvis I ikke spiser ris dagligt på grund af arseninholdet.
Jordskokker - ja, han må gerne få jordskokker. De kan f.eks. indgå i en grøntsagsmos eller de kan bages i ovnen og f.es. bruges som pålæg skåret i skiver på brød sammen med lidt ærtemos eller lignende.. Og ja, jordskokker indeholder et sukkerstof, kaldet inulin, som giver en sød smag - også til de fødevarer, som man spiser efter jordskokkerne. Og inulin kan godt give luft i maven og ekstra prutter.
Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit! Og god bedring med lillebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.