Annonce

Annonce

Svar: Baby 5 måneder sover dårligt om natten


22. februar 2023

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

I fortæller, at lillebrors søvn bliver dårligere og dårligere, og I nævner blandt andet, at han er født knap 4 uger før tid. Man er i dag ekstra opmærksomme på, at børn født mellem uge 34-36+6 godt kan have lidt særlige behov og f.eks. have ekstra behov for hjælp, når de skal sove.

Det, at han bliver ældre, gør naturligt, at han er langt mere bevidst omkring verden, og hvad der foregår omkring ham. Han følger langt mere med i ting, han ser længere, og han fornemmer mere og mere tydeligt, om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor, far, en bedsteforældre eller andre. Det er helt naturligt, men når han samtidig er født lidt for tidligt, så kan han godt blive en lille smule overstimuleret. Han kan få sværere ved at koble fra, finde roen og falde i søvn - eller han kan som hos jer - få sværere ved at sove sammenhængende, fordi alt, hvad han oplever, skal bearbejdes, og han har derfor ekstra meget drømmeaktivitet og mental uro.

Måden han falder i søvn på kan også spille ind. Det har noget at sige, om han f.eks. falder i søvn i favn og med mors bryst i munden, eller om han falder i søvn i sin seng. Det er vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og ikke falder i søvn i favn og derefter flyttes sovende til egen seng. Det er vigtigt, at han når at følge med i, hvor han rent faktisk puttes. Hvis han falder i søvn i favn og flyttes sovende til egen seng, så vil han vågne op efter f.eks. 45 minutter, vil registrere, at han ligger et andet sted, det vil være utrygt for ham, og han vil vågne mere og mere op, og vil så ikke kunne sove videre, før han atter kommer op i favn og atter tilbydes brystet. Derfor skal bryst, favn og søvn nu adskilles mere og mere.

Som jeg læser jeres brev, så sover han godt om dagen, og I kan derfor overveje, om I har nogle rutiner her, som er genkendelige og trygge - og som kan overføres til aften og nat. Hvis han om dagen f.eks. puttes i en sovepose, som omslutter ham og giver ham følelsen af at blive holdt, så kan I prøve også at putte ham i soveposen om aftenen. I skal naturligvis så justere hans påklædning, ligesom I skal sikre jer, at temperaturen i soveværelset ikke er for høj, så han ikke får det for varmt. Men soveposen vil godt kunne erstatte jeres favn og dermed hjælpe ham til større ro - også indendøre.

Det er også en overvejelse værd, om ikke han skal have lidt mere mad. Det, at han er begyndt at søge brystet hyppigere om natten, kan godt være tegn på, at han er mere sulten. Ved at die hyppigere, så øges din mælkeproduktion, og han får på den måde mere at spise, hver gang han dier. Men - det betyder naturligvis også, at der så ikke er så meget plads til grød og mos i maven, hvis han har diet mere eller ...


Annonce

... mindre hele natten, og at lysten til skemad derfor heller ikke er så stor. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at give ham skemad og samtidig også amme ham, som han naturligt stadig har behov for.

Jeg vil anbefale jer, at I forsøger med grød til frokost og lidt grøntsagsmos til aften. Jeg vil også anbefale jer, at I starter med at give ham lidt mad i hånden, som han kan sidde og sutte lidt på. Det vil være naturligt, at han stadig ikke helt kan koordinere sine bevægelser, men så må I gerne hjælpe ham med at sidde og sutte på noget, som I så holder for ham. Det, at han kan starte med at sutte, slikke, smage, vil gøre ham opmærksom på, at det er spisetid og dermed blive mere parat til skeen, når I så kommer med den.

Jeg tænker, at han nok ikke helt kan sidde i højstol endnu, så derfor vil det være godt, hvis I kan sidde med ham, når I giver ham skemad. I kan evt. forsøge i weekenden, at den ene af jer sidde med ham, og den anden giver ham maden - så kan han spejle sig i den, som sidder med skeen i hånden, åbne munden osv., og den der giver ham mad kan motivere med lyde, mimik osv.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, ammes ofte igen kortvarigt, når dagen begynder, og I står op.

Formiddag 09-09.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Tilbydes lidt bløde frugtbåde, agurk, rugbrødsbjælker eller lignende at sutte på, og I følger efter med lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping. Hvis han virker meget sulten her, fordi han har sovet en meget lang formiddagslur, så må han gerne blive ammet kortvarigt, når han vågner, så han har lidt mælk i maven og derfor har mere overskud til at forsøge med skemaden, når I så tilbyder den. Han tilbydes vand af kop sammen med grøden.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur.

Aften 18: Tilbydes igen lidt agurk, rugbrødsbjælker, bløde frugtbåde, og I følger efter med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Nat 03: Ammes og sover videre. Denne amning trappes ud i 6 måneders alderen i takt med, at han tilbydes skemad flere gange, spiser større mængder og også drikker mere vand af kop. Lige nu er det helt normalt, at han stadig har brug for mælk midt nat, og at et søvnstræk f.eks. er ca. 3.5-4 timer uden mælk.

Og når alt dette er sagt, så kan sygdom, forkølelse, problemer med ørerne, tandfrembrud osv. også spille ind og give urolig søvn. Nogle gange så afløser tingene hinanden, så først er det forkølelse, så er det ørerne, og så er det tænderne... men det føles som om, at nætterne generelt bare er dårlige, forklaringen er dog lidt forskellig:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce