Svar: Når han skal sove ude
Kære Nikoline
Tak for dit brev :)
Nogle gange er den bedste løsning, som du selv skriver, at tage hjem før jeres dreng skal puttes, så han kan sove hele natten i egen seng - uden opvågninger. Andre gange, er det naturligt rigtig dejligt, hvis I kan blive og spise til aften og være sammen med familien - også selvom det så passerer jeres drengs puttetidspunkt - og her er der lidt forskellige muligheder.
Det kan være en rigtig god idé at tage klapvognen med, da han kender den og er vant til at sove i den. Han vil højst sandsynligt have lettere ved at falde i søvn, hvis han puttes i den, og han kan her naturligt blive puttet, som han plejer f.eks. i den sovepose eller med den dyne osv. som han normalt puttes med - og er han lidt urolig på grund af alle aktiviteter, og at I er et fremmed sted, så kan han blive trillet lidt og dermed blive hjulpet til at overgive sig og falde i søvn.
Samtidig er det måske heller ikke så uvant at blive vækket og flyttet, hvis han har sovet i klapvognen, da han jo, som du skriver, er vant til at sove kortere lure her. Og naturligt nogle gange sandsynligvis har oplevet at falde i søvn, når I har været på tur og så er vågnet op igen.
Jeg tænker dog ikke, at hans krop tror, at det blot er en lur, hvis det er om aftenen, at han puttes. Så vil hans indre ur være indstillet på et længere søvnstræk. Men, han kan naturligt godt vågne op, fordi han jo ikke er puttet, som han plejer, og også vil kunne høre og fornemme aktivitet, grin osv. omkring sig - det er naturligt noget andet at sove fremmede steder, og det kan godt give mere afbrudt søvn.
Hvis I er et sted, hvor der er mulighed for, at I kan låne en dobbeltseng, så kan det også være en god idé, at I lægger jer sammen med ham der, og hjælper ham med at koble fra, finde roen og falde i søvn sammen med jer. Den fysiske kontakt kan godt gøre det lettere for ham at overgive sig til søvnen, når han ligger et fremmed sted. I skal naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, han må ikke kunne trille ned af sengen eller kunne kravle ud af sengen, ud af rummet, falde ned af en trappe eller lignende, når og hvis han vågner og bevæger sig rundt - det kan naturligt ske, når man pludselig sover andre steder, som man ikke lige kender. Men det kan hjælpe ham at ligge på et værelse, som er afsides i forhold til, hvor I opholder jer, ...
... og hvor I naturligt stadig kan holde øje med ham.
Og så er der også den mulighed, at I køber en rejseseng til ham. Hvis han er vant til at sove i egen seng og forbinder det at sove med et ritual, hvor han har sin egen seng, så er dette ofte en god mulighed. En rejseseng kan således medbringes uanset, om I er hos venner, familie, i sommerhus eller andre steder - og han vil altid kunne blive puttet i denne seng, så den er genkendelig og dermed tryg. Hvis han aldrig har sovet i en rejseseng, så er der dog ikke nogen garanti for, at han pludselig vil det - børn er forskellige og reagerer også forskelligt, så hvor nogle børn føler sig trygge ved at være i en rejseseng (som har lukkede sider), så vil andre børn føle det klaustrofobisk og vil under ingen omstændigheder ligge i den. Så det afhænger nok meget af, hvordan han generelt puttes, om det vil være en løsning for jer :)
I skal ikke være urolige for, at han skal flyttes undervejs i søvnen. Nogle gange vil han kunne blive flyttet sovende over i sin autostol og så kan I køre hjem, og derfra flytte ham ind i seng. Andre gange vil han lige nå at vågne lidt op, når han bliver flyttet rundt, men vil så ofte kunne sove videre igen. Han tager ikke skade af at vågne op, når I kører hjem. Det er jo ikke noget, som sker dagligt :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé at sætte lidt ord på, hvad der skal ske, så I f.eks. siger "når vi kører hjem, så flytter jeg dig over i autostolen" eller lignende, så han har hørt dig sige det, og er forberedt på, at det vil ske, så når du flytter ham, så kan du sige "jeg flytter dig over i autostolen, sov du bare videre, mor passer på dig" eller lignende, og han således er helt tryg ved at blive flyttet. Dette bliver naturligt lettere i takt med, at han bliver ældre, får mere sprog osv. men der er intet i vejen for, at I også nu verbalt forsøger at tale lidt med ham om, hvad der skal ske, og gentager undervejs, netop for at berolige og betrygge.
Der er naturligvis altid den risiko, at børn vågner for meget op, når vi kører hjem efter en fest eller sammenkomst, og derfor ikke kan falde i søvn med det samme igen. Men mange gange vil de faktisk godt kunne sove videre uden større problemer - og har de været vågne på vej hjem, så sover de ofte fint sammenhængende, når de så puttes hjemme:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.