Annonce

Annonce

Svar: Baby sover kun ved bevægelse


17. februar 2023

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Karlas forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Det er helt normalt, at jeres datter har brug for hjælp, når hun skal sove. Hun er i en alder af 10 uger langt mere opmærksom på verden, hun kan se farver nu og får flere stimuli end tidligere, og det bliver naturligt derfor lidt sværere for hende at koble fra og finde ro, når det er sovetid. Derfor er det ikke unaturligt, at hun skal hjælpes i søvn, men det er naturligvis vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan I hjælper hende, da det er vigtigt at finde nogle rutiner, som både fungerer nu, men som også vil fungere fremover.

Det lyder rigtig fint med mælk, leg på maven, aktivitetstæppe, snak, pludren, ren ble - putning/svøb i dynen osv. Men det jeg især bider mærke i er, at hun har en rytme, hvor hun ammes, når hun vågner - og jeg vil faktisk anbefale jer, at hun ammes, som en fast del af sit putteritual. Det at få brystet, før hun skal sove, vil naturligt fylde hende ekstra op og dermed gøre hende bedre i stand til at sove et lidt længere søvnstræk og ikke kun 30-40 minutter af gangen, men det er også vigtigt i forhold til at finde ro og overgive sig til søvnen.

Når hun ammes, så frigives blandt andet hormonet oxytocin, som også kaldes kærlighedshormonet. Dette hormon frigives også ved berøring og massage, ved varme og ved sutning - at hun får en sut - og det vil alt sammen hjælpe jeres datter med at slappe af og falde i søvn.

Det hjælper hende også til ro at blive vugget og bevæget. Det er helt naturligt, at hun elsker netop bevægelse, at blive båret rundt, kørt i barnevognen eller puttet i slyngevugge med motor - da rytmen giver associationer til tiden i maven og dermed forbindes med tryghed - men på sigt kan hun godt blive så afhængig af bevægelse, at hun ikke bliver i stand til at sove uden, og i takt med at hun fysisk bliver tungere, sværere at bære rundt på, så bliver det naturligt så også sværere at putte hende, ligesom I har et ønske om, at hun fremadrettet gerne skulle kunne sove i en stillestående tremmeseng.

Dæmpede lyde kan derimod nogle gange også fungere. Det kan være lyden af en vaskemaskine eller en føntørrer, eller det kan være hjerte- eller livmoderlyd. Man kan også downloade det der kaldes hvid lyd/white noise... Nogle børn har også glæde af at man indføre en lille spilledåse eller lignende, som bliver genkendelig og dermed tryg.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I nu forsøger at skabe en rytme, hvor hun som udgangspunkt ammes, før hun skal sove - og ikke så meget, når hun vågner. Hun må meget gerne blive ammet, når hun vågner efter 1.5-2.5 times lur, fordi hun her naturligt er sulten, men så skal hun ammes igen, før hun atter puttes.

Jeg vil også anbefale jer, at I svøber hende, når I flytter hende fra favnen og ned, hvor hun skal sove. Dyne er fin, men måske har hun brug for et rigtigt svøb eller brug for at blive puttet i en sovepose som f.eks. voksi eller najell. Det at være svøbt vil give hende en følelse af at blive holdt og skiftet fra favn og ned i seng bliver derfor mindre voldsomt for hende. Samtidig har børn i denne alder nogle gange stadig en lidt kraftig moro-refleks, så de spjætter og får vækket sig selv, og det vil svøbet eller en sovepose kunne hjælpe på.

Så start med at skifte hende, svøb hende evt og læg hende så til brystet. Lad hende die godt, gerne fra begge bryster og bruger hun sut, så giv hende den her, som afslutning på amning. Bruger hun ikke sut, er det fint, men mælk skal indgå som en fast del af hendes ...


Annonce

... putteritual. Flyt hende så stille og roligt ned, hvor I ønsker, at hun skal sove.

Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke registrerer, at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt, og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket, fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt, at hun lige når at følge lidt med at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra jer, når I kan se, at hendes vejrtrækning er blevet roligere, langsommere, og når I kan se, at hun er lige ved at falde i søvn men endnu ikke sover tung. Stille og roligt puttes hun fra favnen og ned i sin seng. Hun er stadig svøbt, og hun har evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold hænderne roligt på hende, så hun fornemmer den der putter, og at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt tyngde på hendes krop, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, så hun på den måde lulles ind i søvnen.

Hvis hun puttes i barnevognen, så tril vognen lidt frem og tilbage, men uden at hun er i konstant bevægelse. Hvis hun puttes i slyngevugge, så vip den lidt frem og tilbage, men sluk motoren, så hun ikke er i konstant bevægelse...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover så vil jeg også lige kommentere lidt på jeres ønske om at ændre hendes rytme. Jeg kan sagtens forstå, at I gerne vil have, at hun fremadrettet sover mellem kl. 19-20 og ikke først kl. 22, og det kan også sagtens være, at det lykkes for jer.. MEN, det er vigtigt at I ved, at børn i 3-4 måneders alderen faktisk ofte har en sen rytme, hvor de ikke sover før sen aften. I den alder vil de ofte trives rigtig godt med en rytme, hvor de sover f.eks. 10 timer om natten - f.eks. fra kl. 22 til 08 - og 5 timer om dagen - fordelt på 3 lure. Det er helt naturligt og hører alderen til, og det ændrer sig ofte igen omkring 5-6 måneders alderen. Derfor er det ikke sikkert, at I kan ændre hendes rytme med den alder hun har - og det er ikke sikkert, at I skal gøre det... Når hun bliver 6 måneder, vil hun højst sandsynligt have en rytme, hvor hun går til ro for natten omkring kl 19.30-20...

Det lyder som en rigtig god idé med babysvømning. Prøv om hun her kan blive ammet lidt før I skal i vandet, og så især amme hende rigtig godt efter svømning, og før hun så puttes til en længere lur. Hvis hun ammes godt efter svømning og puttes i sin barnevogn her, så kan det godt være med til at skabe en rytme med den lidt længere lur, hvilket vil være rigtig dejligt og også lyder som noget, der kan fungere for jer fremadrettet.

Hvis I bor så tæt på svømmehallen, at I kan trille derhen med barnevognen, kunne det være en god idé. Hvis I er i bil, så kan hun evt. flyttes sovende fra autostolen over i barnevognen, når I kommer hjem. Måske vil hun have brug for en ekstra lille amning, idet hun flyttes, netop for at holde hende sovende i lidt længere tid, men det vil også være helt okay. I må forsøge jer lidt frem for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer her. Det gør dog ikke noget, hvis hun begynder at kunne sove to lidt længere lure om dagen (samt en 3. kortere lur), og så sover en lidt kortere nattesøvn, det vil være rigtig fint i forhold til hendes alder.

Det var lidt tanker herfra, som jeg håber, at I kan bruge lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og god fornøjelse med babysvømningen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce