Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor vil han ikke sove alene?


30. januar 2023

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Nikoline

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse og alle dine tanker - også omkring de uenigheder, man naturligt godt kan have som forældre :) Det er meget normalt, at mor og far ikke altid er enige om, hvad der er det rigtige at gøre alt sammen naturligt ud fra, at I begge ønsker at hjælpe jeres dreng til gode søvnvaner, men begge er i tvivl om, hvordan det gøres bedst. Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig/jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Du stiller spørgsmålet "hvorfor vil han ikke sove alene?", og jeg tænker, at flere faktorer spiller ind her - det overordnede svar er dog, at han lige nu går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase, som gør, at han har ekstra meget brug for jer. Især i 13-15 måneders alderen oplever man ofte, at børn har svært ved at finde ro, koble fra og falde i søvn - og også svært ved at sove sammenhængende. Og det er her vigtigt at anerkende dette udviklingstrin og give den nærhed og tryghed, som der er behov for, samtidig med at det naturligt også er godt at skabe nogle vaner og rutiner, som kan fungere for hele familien fremadrettet.

Det handler blandt andet om søvnassociationer, som er de vaner og rutiner, I giver jeres dreng i forbindelse med, at han skal sove. Der er gode og mindre gode søvnassociationer...

Gode søvnassociationer er f.eks.:

Putteklud, bamse, godnathistorie, godnatsang, beroligende ord, kærtegn..

Mindre gode søvnassociationer er f.eks:

Bryst, flaske, sut, blive vugget i søvn i favn, hoppet med på pilatesbold og lign.

Når søvnassociationer er gode, så er det fordi, de lærer jeres dreng at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng, og han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør jeres dreng afhængig af jer.

I skal derfor være opmærksomme på, hvor og hvordan han falder i søvn. Det er rigtig godt, at han puttes i sin egen seng og på sit eget værelse, da han så naturligt lærer at forbinde dette med søvn. Det er også rigtig godt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden eller i jeres favn. Det er de gode vaner :) Det er også helt fint, at han får en sut at falde i søvn på - men I bør dog passe på ikke at komme sutten i munden på ham, hver gang han har en opvågning. Så langt så godt :)

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at du sidder hos ham, når han skal sove. Det kan godt være med til at gøre ham tryg ved at overgive sig til søvnen, og du fortæller, at han altid har virket til at kæmpe mod søvnen, selvom han tydeligt har været træt. Det er rigtig godt set, for nogle børn er faktisk ængstelige ved at skulle overgive sig til søvnen. Når de mærker, at søvnen nærmer sig og roen falder over dem, så protesterer de, så begynder de at græde, og her er det rigtig vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer. Vi kan nemlig godt komme til at signalere en uro, fordi vi bliver bekymrede, når barnet græder - og det kan være med til at forstærke barnets uro og utryghed ved søvnen.

I en sådan situation er det derfor ofte en god idé at sætte ord på situationen. Man kan f.eks. sige "jeg ved godt, det er svært, men alt er okay. Jeg er lige her, jeg passer på dig, det er okay at finde ro nu" osv. Det kan både hjælpe barnet og en selv at sætte ord på, så barnet føler sig tryg og mødt, der er styr på det. Tale med stille, lidt dyb stemme, ro på, uanset om det er til et lille barn uden egne ord, eller et barn i jeres drengs alder, der begynder at forstå mere af det talte sprog.

Det er meget vigtigt, at det at komme i seng forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, og det skal være dejligt at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Jo mere tryg barnet er ved at komme i seng, jo bedre vil barnet naturligt kunne falde i søvn, og jo bedre vil nætterne også forløbe.

Derfor er jeg ikke tilhænger af, at man går fra barnet, hvis det er ked af det. Man kan godt gå fra et barn, som hygger sig i sin seng, og som måske har brug for lidt tid til at tumle rundt og få brændt lidt overskudsenergi af, hvis barnet i øvrigt er glad og har det godt, men et barn som er ked af det, skal man lytte til, reagere på og ikke gå fra. Derfor er jeg naturligvis ked af at læse, at I har fået rådgivning om at gå fra jeres dreng, selvom han græder ulykkeligt.

Som nævnt gennemgår jeres dreng en stor udviklingsfase netop nu. Han er igang med at bevæge sig mere og mere ud i verden, tager de første skridt ud i verden på egen hånd, og i den forbindelse har han brug for at føle, at hans base er sikker, at I er der for ham. Derudover, så er de fleste børn omkring 16 måneder, før de egentlig begynder at forstå, at vi er der, selvom vi ikke kan ses. Indtil da så har de brug for at se os, for ikke at føle sig forladt og alene. Når I går fra ham, forstår han ikke, om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, han mærker bare, at I forsvinder - og derfor bliver han ulykkelig.

Der er naturligvis forskel på gråd. Han kan godt smågræde, som en protest mod søvnen og hvor han måske er ...


Annonce

... lidt overtræt. Her vil han ofte falde i søvn inden for få minutter, hvis man bliver siddende hos ham, holder hænderne på hans krop, synger en sang osv. Men, når han rejser sig, rækker armene op mod jer, så signalerer han "tag mig op, gå ikke fra mig", og det er vigtigt at lytte til dette og derfor blive hos ham, tage ham op, berolige og betrygge og derefter så forsøge at putte ham tilbage i egen seng igen.

Det er vigtigt, at I nu kommer tilbage til at gøre ham tryg ved at sove. Hvis I gennem længere tid har praktiseret at gå fra ham, så han er blevet ulykkelig og utryg ved søvnen, så tager det naturligt tid at få ham gjort tryg igen - og derfor skal I være der.

Når det så er sagt, så forstår jeg dog godt, hvis det ikke fungerer at bruge en time på putning om aftenen, og det er faktisk vigtigt for både ham og jer, at putningen ikke varer så længe hver aften. Men - det handler om hans rytme, og her tænker jeg, at I også er nødt til at ændre lidt på nogle ting...

I fortæller, at han "ikke har noget skema som sådan for dagen, fordi det er forskelligt fra dag til dag, hvad tid han vågner" - og det første I bør gøre er at skabe et fast stå op tidspunkt. Det er vigtigt, at han kommer op til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen, og det er vigtigt, at I forsøger at få kørt en fast rytme ind. Den faste rytme for måltider, aktiviteter og søvn vil påvirke hans indre ur - og dermed hans fornemmelse for træthed og dermed parathed til at kunne sove. Det er vigtigt for at ramme hans puttetidspunkt om aftenen og dermed vigtigt for at putningen ikke varer en time.

I skal gå ud fra, at han har behov for at sove ca. 13.5 time i døgnet. Han har stadig brug for to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Sammenlagt vil han have behov for ca. 2-3 timers dagssøvn og det vil sige, at nattesøvnen skal vare 10.5-11 timer, så han samlet når op på de ca. 13.5 time.

Mit forslag til en dagsplan, som jeg tænker kan passe både med jeres og også vuggestuens dag ser således ud:

Vågner ca. 6.30 - hvis han ikke vågner af sig selv, så vækker I ham stille og roligt.

Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. kl 9, sover måske en time her...

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager, frikadelle (kød/fiskedelle), ½ hårdkogt æg, lidt pasta eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.. Vand eller letmælk af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur - tidspunktet vil naturligt variere efter, hvor lang formiddagsluren har været. Sover måske 1.5-2 timer her..

Eftermiddag 15-15.30: ½ bolle med lidt smør, ost, frisk frugt. Evt. lidt tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad: Tilbydes lidt gnavegrønt og vand

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, hapsere og større stykker, men også stadig mos. Frikadellen kan gives i stykker og kartoflerne moses med sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt babymassage osv.

Tilbydes en godnatgrød, banan eller lignende ca. kl. 19.30 og får herefter børstet tænder.

Puttes til natten ca. kl 19.45-20 - får lige nu flaske her, men denne skal stille og roligt trappes ud, lige nu er den dog god at have :)

Hvis han sover mere end f.eks. 2.5 time samlet om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være kortere - og modsat, hvis han sover mindre, så vil nattesøvnen være lidt længere, men jeg håber at min dagsplan giver lidt idé til, hvordan jeg tænker, at rytmen kan skrues sammen - og lykkes for jer, da jeg naturligt har taget udgangspunkt i jeres nuværende angivne tider:)

Så for at opsummere: Jeres dreng kan godt lære at sove på eget værelse og i egen seng. Jeres putterutiner med læsning på skødet, flaske, nussen på ryggen, kærtegn, musik osv. lyder rigtig fint. Det må I gerne holde fast i. Det kunne være en god idé at introducere en puttebamse, fordi den kan fungere som substitut for jer fremadrettet - den er en god søvnassociation.

Det er vigtigt, at han gøres tryg ved at skulle sove, så det forbindes med noget dejligt og rart at komme i seng. Derfor er det vigtigt, at I lige nu sidder hos ham, og han ikke længere græder sig i søvn. Det er vigtigt at anerkende hans alder og den udvikling, som han går igennem, så han ikke føler sig alene og forladt.

Det er vigtigt, at I nu arbejder bevidst på at skabe en fast dagsplan og rytme, så hver dag ligner hinanden, hvad angår tidspunkter for mad, aktiviteter og søvn. Det er vigtigt, at I får indstillet hans indre ur, så han føler sig parat til at blive puttet om aftenen, når I putter ham og derfor kan falde lettere og mere roligt i søvn. Han skal sandsynligvis puttes lidt senere, end tilfældet er lige nu jf. mit forslag til dagsplan:)

Jeg håber, at dette hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce