Svar: Putning, opvågning, middagslur og natmad
Kære Stina
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om, at de udfordringer I har, handler om jeres drengs rytme. Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at rytmen varierer meget alt efter, om det er hverdag eller weekend - og jeres drengs indre ur kan ikke finde ud af den forskellighed.
Vi har alle sammen et indre ur, det der også kaldes vores cirkadiske rytme. Dette ur bestemmer, hvornår vi er trætte, hvornår vi er vågne, føler os sultne osv. Den cirkadiske rytme styres af mange ting, og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt, hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Hos os voksne kører den cirkadiske rytme ofte uden problemer, men hos børn skal den hjælpes lidt på vej. Det betyder, at børn har brug for, at vi hjælper dem med at få skabt en rytme, hvor døgnet er inddelt i aktive, vågne perioder, perioder, hvor barnet skal spise og drikke, og også perioder, hvor barnet skal hjælpes til ro og til at sove.
Lys påvirker også vores rytme og fortæller os noget om, hvornår vi skal være vågne, og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid, og det er godt med lys om morgenen, hvor dagen skal begynde.
Aktiviteter har betydning for vores rytme. Det er rigtig vigtigt, at vi hjælper vores børn med at bruge sig selv både motorisk og mentalt. Jeres dreng skal aktiveres godt i sine vågne perioder, så han føler en naturlig træthed i kroppen efterfølgende. Ligesom tidspunkter for aktiviteter, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme, hvornår vi er vågne. Derfor er det vigtigt, at I lægger aktivitet ind i løbet af dagen.
Maden vi spiser har også betydning for vores indre ur. Det har også betydning for, at vi føler os i balance og generelt har det godt og visse måltider hører bestemte tidspunkter til. Visse fødevarer kan også hjælpe os med at finde roen og falde i søvn, når det er sovetid - og derfor kan f.eks. en godnatgrød eller f.eks. en banan være godt, før jeres dreng puttes. Samtidig har indtag af mad betydning for evnen til at kunne sove - man sover naturligt bedst med mad i maven.
Det er på samme måde vigtigt, at maden serveres på nogenlunde faste tidspunkter, fordi det også er med til at påvirke det indre ur. Det giver samtidig en fornemmelse af sult og mæthed og er dermed med til at sikre, at jeres dreng spiser nok i løbet af dag og aften og derfor ikke længere behøver vågne om natten og være sulten der.
Derudover så er det vigtigt at se på det samlede søvnbehov, og for børn på ca. 3 år er det gennemsnitlige søvnbehov ofte ca. 12 timer i døgnet. De fleste børn har i den alder stadig glæde af en middagslur, men behøver måske blot at sove en times tid, så nattesøvnen skal måske vare ca. 11 timer f.eks. fra kl 19.30 til 06.30 og så kan middagsluren f.eks. ligge mellem 12.30-13.30...
For at hjælpe jeres dreng er mit forslag derfor, at I nu forsøger at skabe så fast en rytme som muligt. Det betyder, at I skal starte dagen mellem 06-07 uanset om det er hverdag eller weekend. Selvom det er dejligt at sove længe i weekenden, så dur det ikke, hvis I vil have skabt ændringer hos jer og skruet putteseancen ned. I er nødt til at starte dagen tidligt.
Når man ser på hans søvnbehov, så må hans puttetidspunkt meget gerne ligge omkring 19.30, som nu. Og så skal hans middagslur afkortes. Og her kommer så udfordringen, for normalt skal man jo ikke vække børn, der sover - han sover naturligt, fordi han har brug for den søvn, og han vågner naturligt, når han ikke har brug for at sove mere...
Derudover så har I det problem, at putningen om aftenen ofte tager 2-3 timer. Det betyder, at han har lært, at det at komme i seng består af et ritual, hvor han skal kravle op og ned, putte sig med sine pattedyr, lege med lyset, få læst bog, få lidt at spise og drikke, blive lagt ned igen, få læst en bog mere osv. osv. Han føler sig ikke træt nok til at sove, når han puttes - hans indre ur kan ikke mærke træthed, fordi han ikke er parat, og hans indre ur indstiller sig på at skulle hoppe rundt, lege osv.
Jeres dreng har ikke særlig godt af, hvis I fra den ene dag til den anden afkorter hans middagslur med 1-2 timer. Det vil være rigtig hårdt for hans indre ur og hans krop. Jf. et af mine tidligere svar til jer, så er løsningen faktisk at putte ham så sent, at han er parat til at sove, indføre det putteritual, som I ønsker fremadrettet f.eks. puttedyr, godnathistorie og sang - et ritual der varer 10-15 minutter, og han så sover.
Når hans ...
... indre ur begynder at indstille sig på, at kunne sove på denne måde og på dette tidspunkt, så kan I begynde at rykke hans puttetidspunkt frem - dette gøres med små skridt, ca. 15 minutter af gangen og samtidig med at I gør dette, så kan middagsluren afkortes gradvist. Det er vigtigt, at I hele vejen igennem holder fast i hans stå op tidspunkt. Det er meget vigtigt, at I ikke tænker "han sov så sent i går, at han hellere må sove længe til morgen". Det ødelægger jeres planer, og det I arbejder på at ændre, og det er hans stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen.
Jeg kan godt forstå, hvis I synes det er uoverskueligt og tænker, om I mon ikke bare kan udfase middagsluren - og det er naturligt også den vej det går. Men, det er som sagt ikke nogen god idé at fjerne for meget af luren på en gang, det er bedre, hvis I kan tage det af små skridt. Når det så er sagt, så forstår jeg godt, hvis det er svært for jer, og der kan være mange gode grunde til, at I ikke har fået dette gjort...
Mit forslag til jer nu er derfor, at I holder fast i et stå op tidspunkt omkring kl. 06.30 uanset om det er hverdag eller weekend. Da han trives med 2 timers lur i hverdagen, hvor han netop ofte kommer op om morgenen omkring dette tidspunkt, så vil jeg anbefale, at I tilbyder ham 2 timers lur - og når han har sovet 2 timer, så vækker I ham stille og roligt. Jeg tænker, at det godt kan forsvares, fordi han trives med dette i hverdagen og naturligt ofte vågner af sig selv efter de 2 timer. Hans udregnede puttetidspunkt om aftenen vil så være kl 20.30 og ikke klokken 19-19.30 som I forsøger nu.
Når denne rytme fungerer - og I må meget gerne køre denne rytme de næste 2-3 uger, så kan I begynde at rykke puttetidspunktet om aftenen frem og gradvist afkorte middagsluren yderligere. Faktisk er det ikke sikkert, at han vil behøve vækning af sin middagslur, hvis han gradvist vænnes til at sove tidligere og tidligere og på den måde naturligt og af sig selv forlænger sin nattesøvn, men måske vil han have brug for lidt hjælp. Det vil sige, at han kan begynde at sove f.eks. 1.5 time til middag og blive puttet kl. 20 i stedet... og i takt med at han måske ikke længere behøver middagslur, så vil luren om dagen blive kortere og kortere, han vil protestere over søvnen og vil så kunne tage sine 12 timer om natten alene - og vil så her skulle puttes lidt før, og kan også sove lidt længere om morgenen, men ikke før :)
Det er, som sagt en god idé at give ham natmad, så længe hans rytme ikke kører fast. Det er med til at sikre, at han ikke vågner, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Men - det er ikke nogen god idé at give ham mad om natten, da han så vil blive ved med at vågne, fordi hans indre ur har lært, at han er sulten på dette tidspunkt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er heller ikke nogen god idé at give ham godnatmåltid lige efter aftenmaden, da han har en alder, hvor han naturligt let kan lære, at han kan afvise aftensmaden og få godnatmad i stedet - og det ønsker I jo ikke at lære ham. Derfor er det godt f.eks. at lægge et bad ind mellem aftensmad og godnatmad, ligesom det kan være en god idé at servere rester fra aftensmaden. Har I f.eks. fået frikadeller, kan han få et stykke rugbrød sammen med en frikadelle som godnatmad :) Andre dage er det naturligvis også okay, at han får havregryn med lidt rosiner eller lignende som nu...
Da han lige nu skal puttes senere, så tænker jeg, at der er tid til både at spise aftensmad, komme i bad, få godnatmåltid og blive gjort klar til natten med tandbørstning osv.
Når han har fået godnatmåltid og fået børstet tænder - så kan han ikke få yderligere mad eller mælk, men han må gerne få lidt vand at drikke, hvis han er tørstig. Det er vigtigt, at han ikke tilbydes mad eller mælk, efter tandbørstning, netop for at passe på hans mælketænder.
Da han skal skifte institution om en måned, så er det ikke nogen god idé at fjerne middagsluren fuldstændig lige nu. Det vil være rigtig godt, hvis han til den tid stadig kan sove bare en times tid til middag. De fleste 3 årige har som sagt stadig behov for dette og samtidig vil det hjælpe ham at få dette afbræk i løbet af dagen, når han skal vænne sig til alt det nye.
I takt med at han bliver kørt ind i den nye institution, må de så vurdere, hvorvidt han kan begynde at springe middagsluren helt over. Det kan godt være, at han kan - det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer på institutionsskift og start i børnehave. Nogle børn bliver ekstra trætte og har naturligt brug for at sove mere, andre børn bliver mere energiske og har på ingen måde roen til at tage en lur, men begynder så at sove mere om natten. I må her se, hvad tiden bringer.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med projektet:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.