Svar: Amning som vinden blæser
Kære Maria Louise
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dejlige lillebror :)
Tandfrembrud, forkølelse, start i vuggestue - det kan naturligt alt sammen gøre jeres lille dreng lidt ekstra tryghedssøgende og også brystsøgende lige nu. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at give ham brystet og den ekstra nærhed, som brystet naturligt er, men også forsøger at holde igen, så han ikke fylder sig med så meget mælk, at det går ud over hans interesse for skemad...
Det lyder rigtig fint med de 3 skemåltider, og det er helt okay, at han ikke spiser store portioner. Det er bedre, at han spiser lidt og tit, og nu skal han også igang med mellemmåltider. Det er på samme måde vigtigt, at du holder igen med mælken om natten, fordi han gerne skal igang med at spise morgengrød :)
Jeg vil anbefale dig, at du starter med at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte, gumle og gnaske på. Det kan være med til at gøre ham opmærksom på, at det er spisetid, han bliver stimuleret mundmotorisk begynder at danne mere spyt osv. og vil naturligt så være mere klar til skemaden, når du tilbyder denne. Start derfor med at sætte ham i den høje stol, giv ham lidt i hånden som han selv kan sidde og sutte på, imens laver du skemaden klar og så tilbyder du ham skeen. Sammen med sin mad skal han have vand af kop.
Får han flaske i løbet af dagen? Det er rigtig godt, hvis de i vuggestuen kan give ham en flaske, før han skal sove til middag. Det vil hjælpe ham med at falde i søvn på dette tidspunkt, pædagogerne vil lettere kunne putte ham, og det vil også sikre, at han ikke søger brystet ekstra om natten, fordi han ikke har drukket nok hele dagen igennem. Det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære både mælk og vand om natten, at han har drukket nok hele dagen og ikke kun om aftenen...
Hvis han drikker og spiser nok hele dagen igennem, så vil han ernæringsmæssigt ikke have behov for hverken vand eller mælk om natten. Han kan dog stadig have behov for den tryghed, som brystet giver - og her skal du så forsøge at berolige med dine hænder, kærtegn, stillingskift osv. Lige nu er det rigtig fint, hvis der går 3-4 timer mellem amningerne, men stille og roligt skal han lære at sove igennem uden. At sove igennem i denne alder vil normalt være at sove 5-6 timer uden mælk.
Når det så er sagt, - hvis det lige nu kan hjælpe at give ham lidt vand om natten, og han derved kan sove videre uden brystet, så kan det nogle gange godt være en løsning. Vand mætter ikke helt så meget som mælk og kan derfor godt give bedre plads i maven til morgengrøden. Men - det kommer meget an på, hvor meget vand han drikker, for meget vand er heller ikke godt. Det skal være små slurke, netop fordi det er meningen, at han skal lære at sove om natten og indtage sit behov for væske i løbet af dag og aften:)
En dagplan kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes (eller flaske) ...
... og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes brødskorper, agurk eller lignende i hånden, og der følges efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 14-14.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til dagens 3. lur, måske omkring kl 15.30-16...
Aften 18: Tilbydes brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca. kl 19-19.30

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 22.30-23: Ammes rigtig godt fra begge bryster eller tilbydes drømmeflaske.
Nat: Har lige nu stadig behov for mælk midt nat, men i takt med at hans indtag af skemad og vand øges om dagen - og han om dagen naturligt også stadig får mælk, så vil hans behov for mælk om natten trappes ud.
Da han lige nu går i seng kl. 19, så vil han naturligt kunne have brug for mælk igen kl 22 og vil kunne have svært ved at vente yderligere en time her, som foreslået i min plan... det vil naturligt også gøre, at han ikke kan sove helt til kl 05 om morgenen, men måske kan han så blive ammet kl. 04 i stedet og derefter ikke ammet yderligere, men i stedet komme op og få morgengrød. Det vil sige, at han fremadrettet skal have mælk kl. 22 og 03/04 og dermed springe kl. 01/02 og 05/06 over. Det kan også være en måde at gøre det på, og han ved jo ikke hvad klokken er;)
Du kan også overveje, om en flaske sen aften vil gøre en forskel hos jer, da modermælkserstatning nogle gange mætter mere end modermælk. Samtidig kan far give flaske, og det giver dig mulighed for at gå tidligere i seng... bare en tanke :) Jeg ved fra dine tidligere breve, at I har haft et ønske om at give flaske, men jeg ved ikke, hvordan dette går.. nogle gange er drømmeflasken netop måden at vænne barnet til flasken på, fordi den kan gives mere eller mindre i søvne og derfor accepteres bedre.
Jeg vil også lige nævne, at når han bliver 7 måneder, så vil det ofte være passende med 4 mælkemåltider i døgnet, og disse ligger ofte godt placeret: Tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Så uanset om du ammer eller giver flaske, så vil det være rigtig godt med mælken her. Det betyder igen, at amningerne formiddag og eftermiddag og nat forsvinder. Så på den måde er det også godt, at du forsøger at komme væk fra "amning som vinden blæser", men forsøger at skabe en rytme for hans mælkeindtag, som også kan fungere for jer fremadrettet:)
At han ofte vågner med et hyl eller med gråd kan skyldes smerter f.eks. fra tænder eller ører. Men det kan faktisk også nogle gange skyldes, at han vågner direkte op fra den dybe søvn. Det er ofte noget, som børn vokser fra... Derudover tænker jeg, at han naturligt lige nu oplever rigtig mange nye stimuli, da han er begyndt i vuggestue. Det giver naturligt ekstra drømmeaktivitet og dermed også nogle gange skrig og gråd undervejs i søvnen. Det vil igen ofte forsvinde i takt med at han bliver ældre og vænner sig til den nye hverdag - det kan dog stadig komme i perioder, hvor der sker rigtig meget både motorisk og mentalt:)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.