Svar: Sut om natten - 5 mdr.
Kære Marie
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter er ved at udvikle det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Vanebetinget afbrudt søvn opstår, når vi forældre (ofte i bedste mening) kommer til at give vores børn en vane, som gør barnet afhængig af os om natten. Og det er ofte sutten.
Det er her vigtigt at skelne mellem, hvad der giver vanebetinget afbrudt søvn, og hvad der ikke gør...
Det er helt naturligt, at små børn har mange opvågninger i løbet af en nat. De kan sagtens vågne 10 gange natten igennem - det gør vi voksne ofte også. Vi vågner lidt op, registrerer, at alt er, som da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre.
Når børn har disse opvågninger, så skal vi nogle gange lade dem finde videre i søvnen på egen hånd, og andre gange er vi nødt til at hjælpe dem ved f.eks. at lægge en beroligende hånd på dem, hjælpe dem om på den anden side, putte dynen omkring dem osv. Det er helt naturligt, at vi skal hjælpe det lille barn med stillingsskift og berolignende hænder, ligesom små børn ikke selv kan tage dynen på, hvis de har fået den sparket af... men vi skal passe rigtig meget på, at vi ikke per automatik kommer en sut i munden på barnet, hver gang barnet hjælpes med stillingsskift osv...
Det hjælper rigtig mange børn til at finde ro, når de efter at have fået mælk, får en sut og puttes. Det er rigtig fint og ofte et godt ritual. Men det er helt naturligt, at når jeres datter sover, så vil sutten falde ud af munden på hende. Når hun sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemusklen - og sutten falder derfor ud. Når hun så vågner op i søvnstadie, sover lettere, så mærker hun, at sutten ikke længere er der - og det skal være okay. Hvis du per automatik kommer den i munden, hver gang hun har en af disse små opvågninger, så vil det kunne give jer problemer. Så lærer hun, at hun ikke kan sove uden at have sutten i munden, og hun vil begynde at vågne op igen og igen, når hun mærker at sutten mangler, og hun vil lære, at du så putter sutten tilbage i munden, hvorved hun så kan sove videre.
Det er derfor uhensigtsmæssigt for jer begge to, fordi du får afbrudt ...
... din søvn igen og igen, og fordi jeres datter også vågner for meget op igen og igen natten igennem. I har begge glæde af sammenhængende nattesøvn....
Det er ikke på samme måde problematisk at hjælpe hende med at skifte stillling, for hun lærer dette i takt med, at hun motorisk bliver stærkere og hendes behov for din hjælp til at dreje sig omkring, bliver således mindre og mindre. Men at finde sutten er rigtig svært! De fleste børn vil ikke kunne det, før de er mindst 10 måneder og ældre - og det vil sige, at du får givet dig selv fast arbejde om natten i hvert fald det næste halve år...
Da hun godt kan sove uden sutten om dagen, så kan hun naturligt også lære det om natten. Det vil naturligt tage tid at lære, men det kan godt læres:
- Det er en god idé, hvis du kan forsøge at putte hende helt uden sut i munden. Hvis hun kan falde i søvn uden sut om dagen, så prøv om ikke hun også kan det om aftenen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Det er en god idé at koble hendes sut til kluden. Så hun både har sut og klud ved sit ansigt. Kluden kan nogle gange være med til at støtte sutten, så den ikke falder så let ud af munden - og samtidig kan hun vænnes til at nøjes med sin klud ved ansigtet.
- Det er en god idé, at du hjælper hende med stillingsskift, beroligende hænder, beroligende ord osv. - men uden at give hende sut i munden. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du om dagen ofte hjælper hende med stillingskift undervejs i søvnen. Hun har ofte tendens til at vågne efter en times tid, hvor du så vender hende rundt og putter hende igen - og det kan være nødvendigt, at du lige nu gør det samme om natten.
- Det kan nogle gange være nødvendigt at skære gradvist ned for behovet af sut, så hun lige nu får den hver 2. gang hun vågner og ikke hver gang, og du således gradvist forsøger at forlænge tiden mellem sutterne mere og mere...
- Det er også en god idé, at hun ikke falder i søvn med flaske i munden. Hun skal i det hele taget lære at falde i søvn uden at have noget i munden, men blot puttet med kærtegn, beroligende hænder, sin klud, dyne osv.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt forklaring på, hvad det måske handler om hos jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.