Svar: 5 år, og toiletvægring ved afføring
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen, siden jeres datter var lille, og at I nu selv har fået lyst til at skrive til mig - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)
Først - prøv at lade være med at slå jer selv oven i hovedet med, at I har gjort noget forkert eller har "fejlet som forældre". Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind, og som I skriver, så elsker I naturligt jeres børn højt og vil dem kun det bedste - nogle gange er det bare rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, og jeg kan sagtens forstå, at I synes, det her er svært:) Så ro på her :)
I fortæller, at jeres datter er en særdeles klog og dygtig pige. Hun har et veludviklet sprog, er opfindsom og fantasifuld - og I fortæller også, at hun selv er meget opmærksom på renligheden. Hun ved godt, at hun bør lave på toilettet, men det er rigtig svært for hende og hun giver faktisk også udtryk for, at hun gerne så det anderledes. Hun siger jo direkte "det er besværligt" og "jeg ville ønske man aldrig skulle lave lort". Hun er helt klar over situationen, og hun synes det er rigtig svært. Det er også derfor hun bliver frustreret og får nedsmeltninger omkring det - hun føler jo ikke, at hun kan leve op til det, hun skal, det der kræves, hun føler sig naturligt ikke god nok, og det er ikke nogen rar følelse.
Jeg tænker, at I skal inddrage hende i den her proces. I skal sætte jer ned og tale med hende om, hvorfor det er vigtigt, at hun nu begynder at lave på toilettet. I må meget gerne læse bøger om kroppen, hvordan kroppen fungerer. I kan læse om hvordan maden vi spiser bliver til urin og afføring, I kan også læse om andre dyrs afføring - fugleklatter, hundelorte osv. så I får en naturlig snak omkring det hele.
I skal sætte ord på, at I godt ved, at det her er rigtig svært for hende, men at I er der, støtter og hjælper hende hele vejen, så det til sidst lykkes for hende. I må gerne sætte ord på andre situationer, som også har været rigtigt svære, men som hun jo nu mestrer rigtig godt. Det er svært at lære at gå, svært at lære at hoppe på et ben, svært at lære at cykle, svært at lære at kaste og gribe en bold osv. Men det er alt sammen ting, som hun har lært - også med jeres hjælp og støtte - og på samme måde kan hun nu lære at gå rigtigt på toilettet.
I skal lade hende komme med forslag til, hvordan det kan foregå, samtidig med at I naturligt også stiller lidt krav. At hun f.eks. skal på toilettet hver dag - og igen, at I godt ved at det er svært, men at I hjælper hinanden med at det lykkes. Hvis hun har forslag til hvordan det kan lykkes, så lyt endelig og anderkend hendes forslag, så hun naturligt føler sig inddraget og lyttet til.
Hun kan godt have behov for afføringsmiddel i en periode, hvis hun går og holder sig i flere dage. Det er vigtigt at afføringen er blød og let at komme af med, det må ikke gøre ondt at presse afføringen ud, det må ikke føles ubehageligt. I skal også være opmærksomme på, om hun har små rifter eller lignende ved endetarmen, som naturligt vil være smertefulde og som derfor skal behandles.
Afføringsmiddel kan være laktulose, det kan købes i håndkøb og skal drikkes. Hun skal derfor naturligt være indstillet på dette, men det er noget klistret sukkerstads, så tænker hun vil kunne lide det... Det at få laktulose skal naturligt være en den af den plan og den aftale I laver med hende, når I har jeres snak om, hvordan I griber det hele an nu. I kan f.eks. fortælle hende, at laktulosen vil hjælpe hende med at komme af med afføringen, så det ikke gør ondt og er lettere for hende. Hun skal vide, at ...
... det netop hjælper hende, så det ikke er "så besværligt" mere.
Det er vigtigt, at I ikke giver hende så meget, at hun pludselig får tynd mave. Det vil sandsynligvis være fint med 5-15 ml 1-2 gange dagligt. I kunne f.eks. starte med 5 ml 2 gange dagligt, og se om det hjælper, og ellers kan hun øges lidt i mængde eller skrues ned til 1 gang dagligt... alt efter hvordan hun reagerer på det. Jeg tænker, at det kun er noget, hun skal have i denne periode, og indtil hun kommer ind i en rytme med at gå på toilettet.
Samtidig er det vigtigt, at I hjælper hendes mave med at blive holdt igang naturligt. Det betyder, at hun skal drikke masser af vand og også spise fiberrig kost. Giv hende gerne fiberholdigt brød og boller (gå efter fuldkornsmærket). Giv hende også grove grøntsager som broccoli, blomkål, gulerødder. Spis også varieret mad, gerne mad med sovs og krydderier, som naturligt også kan sætte lidt gang i maven. Hun må også gerne få lidt yoghurt eller surmælksprodukt f.eks. når hun kommer hjem fra børnehaven om eftermiddagen, gerne med lidt mysli eller revne æbler eller pære på...
I skal bruge tid på toilettet, når I fornemmer, at hun måske har afføringstrang og godt kan komme af med noget. I kan sætte jer og læse en bog eller andet, så det er hyggeligt at bruge tiden - og så I kan minde hende om at presse eller prutte, så afføringen kan komme ud. Igen en del af jeres aftale... Hvis det lykkes, er det godt, hvis det ikke lykkes, så roses hun for at forsøge, og så prøver I blot igen lidt senere. I har måske allerede nu en fornemmelse af, hvornår på dagen hun ofte har afføring, og hvornår toiletbesøget derfor bedst ligger... måske er det om eftermiddagen, når I kommer hjem, måske er det om aftenen, måske om morgenen... Lige nu skal det nok ikke være, imens hun er i børnehave, men har hun lavet afføring der, er det naturligt noget, I skal tage hensyn til.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt, at hun sidder godt på toilettet og ikke sidder og spænder. Kan hun nå at støtte med sine fødder - har hun en skammel, vil det være rigtig godt. Hun føler sig nok for stor til en potte, men I kan spørge hende, om hun vil bruge dette. Her er det vigtigt at lytte til hendes forslag og give hende en følelse af at have medindflydelse på, hvordan det hele nu skal foregå. I skal bruge det, som hun selv giver udtryk for, at hun gerne vil forsøge sig med og har det bedst med.
Nogle børn har glæde af, at man taler om "drillenumse" og "drilleblære". Når I taler om, og læser om hvordan kroppen fungerer, og at man har en blære, som rummer tis og en numse eller tarm, som afføringen skal komme ud af, så kan det nogle gange være godt at sætte ord på, at det nogle gange driller. Det er med til at fjerne skyld. Det er ikke fordi, hun gør noget forkert eller ikke kan finde ud af det, det er hendes numse, der driller, og sammen vil I hjælpe numsen med ikke at drille, så det er hende, og ikke numsen der bestemmer:)
Så, I forældre skal altså tage en beslutning om, at nu vil I hjælpe jeres datter igennem dette, og I skal tro på det :) I vil naturligt støtte hende, og I skal sammen finde ud af, hvordan I tænker, det lykkes bedst. Derefter skal I sætte jer ned og tale med jeres datter om, hvad der nu skal ske, hvorfor og hvordan. I skal anerkende, at det er svært, og I skal møde hende, lytte til det, vise omsorg og forståelse, men det lyder som om, at det er helt okay, at I nu også stiller lidt krav til, at det godt kan lade sig gøre også at lave afføring på toilettet. Sammen kan I godt nå i mål:)
Jeg håber, at mine tanker hjælper jer videre på vej :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt og knus med på vejen herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.