Svar: Sensitiv baby?

---

Hej med dig

Tak for dit brev, dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille pige og alle dine tanker :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet vil naturligt knytte sig til forældrene, som er de personer, der er omkring barnet hver dag.

De første tegn på, at jeres datter er igang med at knytte sig til jer er, at hun følger jer med øjnene, at hun smiler mere til jer end til fremmede, at det er jer, som trøster hende bedst osv. Et vigtigt tegn på, at hun er trygt tilknyttet er, at hun bruger jer forældre som en sikker base, hvorfra hun kan udforske verden. Når hun sidder i jeres favn og på jeres skød, så føler hun sig naturligt tryg og sikker, så herfra tør hun smile, charmere og kikke mere på andre... Når hun sidder hos jer, så kan hun være lidt mere modig:)

Derfor er det rigtig godt, at hun f.eks. starter med at være i jeres favn, når I er et fremmed sted eller har gæster. På den måde vil hun kunne studere omgivelserne, de andre børn og voksne, bedsteforældre osv. som tager kontakt til hende - samtidig med at hun hele tiden kan observere dine (jeres) reaktioner og søge tilflugt netop i jeres favn, når og hvis det hele bliver lidt overvældende.

Man kan sagtens opleve et øget behov for nærhed og tæt kontakt fra forældrene allerede i 3-4 måneders alderen. I denne alder begynder hun at kunne se længere, fornemmer rummet hun er i på en anden måde, hun bliver langt mere bevidst om, hvorvidt hun er hjemme eller ude, i favn hos mor, far eller fremmede - og det gør hende naturligt ekstra tryghedssøgende. Og i takt med at hun motorisk bliver stærkere og kan bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd, begynder at krybe, kravle osv. så vil hun ofte blive mere tryghedssøgende.

Især i 8-10 måneders alderen (nogle gange tidligere og senere) taler man om separationsfasen, hvor hun meget tydeligt viser ekstra behov for fysisk nærvær og kontakt. I denne alder vil mange børn kunne blive kede af det, hvis man f.eks. går på toilettet uden at tage dem med, eller hvis andre kikker på dem, snakker med dem osv.

Det er altså en naturlig del af det lille barns udvikling, at separationsangst kan fylde lidt, og at det i nogle perioder kan være voldsommere end i andre perioder. Det bedste man kan gøre er at lade barnet få den tryghed og ro, der er nødvendig. Det vil sige lade jeres datter være i favn, berolige og betrygge og gradvist hjælpe hende med at få modet til at turde lidt på egen hånd - og ikke f.eks. presse igennem, at andre skal holde hende eller lade hende gå fra arm til arm, fordi bedsteforældre og andre insisterer på, at de vil holde, lege osv.

Det hjælper naturligt også, at man er sammen med bedsteforældre tit, så hun lærer dem at kende (og de lærer hende at kende), og trygheden derfor naturligt skabes, ligesom det er rigtig fint, at I forældre forsøger at være ved siden af, opmuntre osv. når bedsteforældrene er der, så hun igen og igen kan observere jeres reaktioner og føle sig tryg ved situationen. Genkendelighed, tryghed og tillid opbygges stille og roligt af, at man er sammen over tid :)

Når det så er sagt, så er der også børn, som har et lidt umodent sanseapparat. Det ses især hos børn, der er født for tidligt, men det kan også ses hos børn, der er født til tiden. Det lille barn oplever verden med alle sine sanser og nogle gange har barnets nervesystem og hele det sansemotoriske fundament brug for lidt ekstra tid. Vores hjerne modtager hele tiden sanseindtryk, som skal bearbejdes. Det er lyde, ting vi ser, mad vi smager, dufte vi møder og også berøring. Alle indtryk skal sorteres i vores hjerne og bearbejdes.

Hvis du f.eks. har tv tændt, så kan du godt lukke af for lydene og lyset. Du kan godt tømme opvasker eller lave andre praktiske ting, imens fjernsynet kører - og du ser kun på skærmen, hvis noget pludselig fanger din interesse. Det kan små børn f.eks. ikke. De kan ikke på denne måde "lukke til og fra", men de hører alt. På samme måde kan nogle børn have svært ved berøring eller har det svært med vaskemærker på tøjet. De føler at tøjet kradser, eller de bryder sig ikke om kærtegn eller om at være i bad.. Nogle børn har problemer med smag og konsistens af mad, de har svært ved at bearbejde maden i munden, ...

---

---

... tygger rigtig længe eller har svært ved at synke maden. Andre børn har det rigtig svært med kraftige lugte, og nogle børn har det svært med lys...

Der findes ergoterapeuter og fysioterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sansemæssige udfordringer, hvis du skønner, at noget sådan kunne spille ind hos jer.

Så er der også de børn, som er det man kalder "særligt sensitive". Det handler ikke om et "umodent sanseapparat", men derimod om, at de genetisk bærer et gen, som giver en særlig sensitivitet. Da det er genetisk, ses denne sensitivitet ofte også hos den eller begge forældre, bedsteforældre, søskende..

At være særligt sensitiv betyder, at man bearbejder indtryk med større dybde. Det vil sige, at barnet reagerer med særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Særligt sensitive børn bliver også let påvirket af andres følelser, og jeres datter vil derfor kunne reagerer på, hvordan du og din kæreste har det. Er hun særligt sensitiv, vil hun meget let kunne blive "smittet" med jeres sindsstemninger - både jeres ro og jeres glæde, men også jeres uro, evt. stress osv.

Derfor skal I naturligvis medtænke, hvordan I har det, når I nu har en erfaring med jer om, at hun ofte bliver rigtigt ked af det, når I er sammen med nogen og nogen forsøger at tage kontakt til hende. Ligesom du skal være opmærksom på, om du nogle gange reagerer lidt for hurtigt med at tage hende op i din favn, hvor det måske kan være okay, at hun beroliges med dig ved siden af sig. Det er naturligt hele tiden en balance:)

Særligt sensitive børn har også et højere arousal niveau, hvilket betyder, at de ofte kommer hurtigt op i gear, og de bliver let overstimuleret. Det betyder også, at de ofte har brug for lidt ekstra tid til at tilpasse sig forskellige situationer...

---

---

---

Så er der også de børn, som man kalder for "high need" eller "signalstærke". Disse børn virker ofte meget krævende sammenlignet med jævnaldrene børn. De har f.eks. brug for hjælp til at spise og brug for hjælp, når de skal sove. Der går ofte ikke ret lang tid fra at have det godt og være ovenud glade til, at de pludselig græder, og de så igen bliver hurtigt glade. Deres humør og overskud kan skifte meget og hurtigt, og ofte er de også meget intense i deres følelser - enten er de helt ulykkelige eller jublende lykkelige...

Disse børn sover ofte også mindre end andre børn. De sover kortere lure, og deres nattesøvn er ofte også kortere. De har ofte svært ved at sove for sig selv og sover bedst i mors favn, og de kan blive helt ulykkelige, hvis andre forsøger at tage over og hjælpe dem til ro - f.eks. hvis far forsøger sig. Som forælder kan det være rigtigt frustrerende, fordi man føler, at det er rigtig svært at hjælpe - og ofte har disse børn heller ikke glæde af genkendelighed. Det der virker torsdag virker ikke lørdag, så som forældre forsøger man ofte flere forskellige ting i håb om, at noget vil virke.... Og man er her faktisk nødt til at gøre det, som virker bedst i den pågældende situation...

Så er det også vigtigt at nævne, at hele dagens rytme naturligt også kan spille ind på jeres datters overskud og humør. Det er vigtigt, at hun spiser godt og varieret og naturligt får både grød, grøntsager, kød, fisk osv. nu. Det er rigtig godt, hvis hun stille og roligt trappes ud af sine flasker, så mælken gradvist fylder mindre og mindre og den rigtige mad mere og mere, ligsom det er vigtigt, at hun får de lure i løbet af dagen, som hun naturligt har behov for osv. Men alt det ved jeg jo, at I er opmærksomme på :)

Jeg er ikke så meget for at sætte prædikater på børn, for det kan være lidt problematisk, hvis børn bliver betegnet som "sensitive", "særligt krævende" osv. men jeg nævner alt det ovenstående, fordi jeg ved, at det ofte hjælper forældre at vide, at børn naturligt er forskellige, de kan have forskellige personligheder, og der kan være forskellige udfordringer, som ikke handler om, at I gør noget forkert... og måske er der noget af ovenstående, som du tænker måske kunne forklare lidt hos jer.

Du kan evt. læse lidt forskellige bøger om nogle af emnerne f.eks. "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke" af Lise og Martin August, "Dit sensitive barn" af Anne-mette Sohn Jensen og "Særligt sensitive børn" af Elaine N. Aron. Du kan også læse bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen. Eller "babykaos - sådan overlever du din high need baby" af Tine Schrøder Lunø. Sidstnævnte er fra 2012, men kan lånes på biblioteket.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---