Svar: Svær at putte og vågner mange gange
Kære L's mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, hendes rytme og alle dine tanker - og velkommen til :) Jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er, som jeg ser det, især to ting, som spiller ind hos jer - det ene handler om et øget behov for mere mad i løbet af dagen, og det andet handler om jeres datters søvnbehov:)
Du fortæller, at I er begyndt med grød og mos og også har udforsket lidt forskellig mad. I har ikke haft en fast rytme, men har hver dag givet enten grød eller mos. Det er rigtig fint, men nu hvor jeres datter er 6 måneder gammel, så er det vigtigt, at hun tilbydes skemad flere gange dagligt.
Det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at hun får både mad og væske nok hele dagen igennem. Det er også vigtigt, at hun tilbydes mange forskellige fødevarer - grød, grøntsager, kød, fisk, frugt m.m. - og at hun nu får mad, der tager mere og mere udgangspunkt i den mad, som I forældre spiser.
Med den alder hun har nu, så kan I gå ret hurtigt frem. Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om hun tilbydes skemad 1 eller 2 gange dagligt, men hvis hun kun tilbydes skemad en gang dagligt, så er det vigtigt, at I nu øger hende til to gange (frokost og aften). Når hun har fået dette i ca. 3-5 dage, så øger I hende til 3 måltider dagligt (morgen, frokost og aften), og derefter så skal hun også tilbydes mellemmåltider.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at variere hendes indtag, så hun gradvist får grovere grød. Det vil sige, at hun stille og roligt skal tilbydes f.eks. øllebrød og havregrød. De grovere grødtyper mætter lidt mere og giver også maven lidt mere at arbejde med.
På samme måde skal hendes grøntsager også varieres, og hun må nu, hvor hun er 6 måneder gammel tilbydes stort set alle grøntsager: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem.
Selleri, spinat, rødbede, grønkål og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen, ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe eller mos, hvor selleri udgør en stor del af retten, så må hun gerne få det, men så skal der gå ca. 14 dage inden hun tilbydes noget lignende igen.
Det er vigtigt også at tilbyde hende kød og fisk i grøntsagsmosen. I starten ganske lidt, men stille og roligt øges mængden. Kød og fisk skal koges eller laves i ovn, og også her må du gerne tage udgangspunkt i den mad, som I voksne spiser. Det er godt at starte med de lyse kødtyper som f.eks. kylling og kalkun, og du må gerne koge lidt torsk, rødspætte og lignende. Laver I f.eks. lidt ovnbagt laks, må hun meget gerne få lidt af dette.
Hun skal også tilbydes mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte, gnaske og gumle på. Det er rigtig dejligt, at hun er nysgerrig og opmærksom på verden, det skal I virkelig udnytte i forbindelse med spisningen. Hun må gerne få ristede rugbrødsbjælker, en agurkering, et stykke blødt frugt som f.eks. en appelsinbåd eller lignende. Hun skal altid være under opsyn, når du giver hende mad i hånden, og hun må ikke få hårde ting som f.eks. æblebåde eller gulerod. Det kan være farligt!
Sammen med maden skal hun tilbydes vand af kop. I takt med at hun bliver bedre og bedre til at drikke vand, så vil dette naturligt begynde at fylde lidt mere af hendes væskebehov, og stille og roligt trappes antallet af flasker ned. De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 5-6 flasker i døgnet, og i 7 måneders alderen vil det ofte være passende med 4 flasker.
Det vil være rigtig godt, at I forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner sammen med vand, og så tilbydes flaske, før hun skal sove. Det giver bedst plads i maven til begge dele, og det er stadig vigtigt, at flasken indgår som en fast del af hendes putteritual.
Det leder så videre til næste problematik - nemlig hendes protester mod at sove om aftenen, og det tænker jeg handler om hendes søvnbehov. Det gennemsnitlige søvnbehov i 6 måneders alderen er 14.5 times søvn i døgnet. De fleste børn trives rigtig godt, hvis de sover f.eks. 10-11 timer om natten og 3-4 timer i løbet af dagen.
Du fortæller, at jeres datter ofte sover 2-3 timer + 1.5 time om dagen og ofte sover 3 lure, det vil sige, at hun ofte sover måske ½ time mere. Samlet sover hun altså 4-5 timer om dagen, hvilket hun meget gerne må. Det betyder dog, at hendes ...
... nattesøvn naturligt vil skulle være lidt kortere og måske være ca. 9.5-10 timer. Da hun ofte står op kl 7.30-08, så vil hendes puttetidspunkt altså være omkring kl. 21.30-22. Når I putter hende kl. 20, så er hun altså ikke parat til at sove og bliver derfor ekstra frustreret og ked af det - og putningen ender med at trække ud og vare flere timer. Mit umiddelbare råd til jer vil derfor være, at I prøver at putte hende senere, så I rammer det rette tidspunkt.
Det er vigtigt, at hun puttes, når hun er tydeligt parat til at sove. Og det er vigtigt, at I ikke kæmper med hende, da hun naturligt så vil begynde at forbinde det at skulle sove med noget, som ikke er rart - hvilket vil forstærke hendes uro og gråd. Samtidig har måden hun falder i søvn på betydning for, hvordan hun sover om natten. Jo mere trygt og roligt hun falder i søvn, jo mere roligt vil hun også sove natten igennem.
Hendes rytme hele dagen igennem har derfor stor betydning. Det er vigtigt, at hun får mere at spise for at sikre, at hun ikke vågner om natten og søger flasken, fordi hun naturligt er sulten. Det er også vigtigt med rytmen for at sikre, at hun rent faktisk er parat til at sove, når hun puttes.
Det lyder samtidig som om, at jeres datter har en sen rytme - altså at hun står sent op og derfor naturligt også sover sent hele dagen igennem, hvilket man naturligt også bør anerkende. Den sene rytme kan dog give lidt udfordringer i forhold til de 3 lure, så nogle gange vil hun måske kunne nøjes med de to længere lure og helt springe 3. lur over - andre gange vil den 3. lur være nødvendig, men så vil puttetidspunktet til natten ligge det senere.
Der hos jer flere mulige dagsplaner, men hvis vi skal tage udgangspunkt i, at hun står op kl. 7.30-8, og har brug for at sove 3 lure dagligt, hvoraf de to lure er gode lange lure, så vil mit forslag til en dagsplan, som I kan arbejde hen imod i løbet af de næste ca. 2 uger, se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden at sutte på og lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske 2.5 time (det lyder som om, at hun sover sin længste lur om formiddagen)
Frokost 13: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes et mellemmåltid omkring kl. 14.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl. ca. 15.30 - sover her måske 1.5 time. tidspunktet afhænger naturligt af, hvor lang formiddagsluren er.
Aften 17.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Vand af kop.
Flaske og tager evt. en powernap omkring kl. 19... vågner igen og er med resten af aftenen...
Sen aften 22: Flaske og puttes til natten
Nat 02: Flaske, som stille og roligt trappes ud i takt med at hun indtager mere mad dagen igennem...
Denne plan giver hende 3 lure dagligt, den første lur er 2.5 time, den anden lur er 1.5 time og den sidste lur ½ time. Det vil sige, at hun sover samlet ca. 4.5 time i løbet af dagen og om natten skal hun så sove ca. 10 timer - disse ligger fra kl 22 til 08...
En drømmeflaske vil hos jer være flasken kl 22. Det vil sige den sidste flaske hun får, før natten rigtigt starter. Når det kaldes en drømmeflaske, så er det fordi barnet ofte får denne mere eller mindre i søvne - altså hvis barnet puttes f.eks. kl 19.30-20, så gives drømmeflasken omkring kl. 23.30, og herefter sover barnet så igennem om natten og til næste morgen tidlig, hvor der gives flaske igen. Jeres datter har dog på nuværende tidspunkt ikke denne rytme, så for hende vil drømmeflasken være hendes sidste flaske, før hun puttes til natten - og hun vil være vågen, når hun får den:)
Med den alder hun har, så kan man godt forsøge at ændre på hendes rytme, så hun står tidligere op og derfor også sover tidligere hele dagen igennem - men i første omgang tænker jeg, at I skal forsøge at skabe en rytme med mere skemad og lidt mere struktur og så ud fra dette kan vi så tale om, hvorvidt der skal rykkes på noget :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale jer to af mine bøger: "Helens bog om børn og mad", som guider jer i igennem måned for måned, der er dagsplaner, opskrifter, og I kan slå fødevarer op, hvis I er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan. Og "Helens bog om børn og søvn", hvor I kan læse meget mere om søvnen i forskellige aldre, hvad I kan forvente osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgaver af begge bøger - mad 2021 og søvn 2022.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder