Svar: Baby er sulten hele tiden og bliver aldrig mæt
Kære mor
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - og stort tillykke med den lille pige:)
Jeg kan godt forstå, du synes, det har været rigtig hårdt og stadig er det. Det er naturligt svært med indlæggelse og efterfølgende amning, udmalkning, supplering med flaske - og en evig bekymring for, om lillepigen nu får, hvad hun har brug for, og om du gør det godt nok. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i :)
Jeg er dog ikke i tvivl om, at du gør det rigtig godt. Og det er vigtig for mig at sige, at amning ikke kun handler om, at du gerne vil det, det handler også om, at barn og bryst skal fungere.. og der er rigtig mange forskellige faktorer, som spiller ind her. Det lyder som om, at du har forsøgt rigtig mange ting - udmalkning, supplement, du har set ammevideoer, du har fået hjælp på sygehuset, du er opmærksom på sutteteknik, at hun skal have bryst nok i munden, du har forsøgt forskellige ammestillinger osv. osv. Og det hele har efterhånden mundet ud i revner, sår, smerter og gråd hos både mor og barn...
Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i hjertet. Og man er altså en lige så god mor, selvom man ikke ammer sit barn! Jeg siger ikke, at du skal give op, for du skal naturligt mærke efter, hvad du har lyst til, overskud til og behov for, så du også har det godt - men jeg vil gerne sige, at det også er helt okay at gå over til flaske. Du fortæller jo, at efter at I har givet flaske i weekenden, så har I fået en meget gladere baby, og en baby som tilmed pludselig sov langt bedre og ikke længere var så vågen og pirrelig. Og det er jo vigtigt! Det er rigtig vigtigt, at I også kan nyde hinanden og den lille familie, som I nu er.
Hvad vejer lillepigen? Hvis hun vejer ca. 5000 gram, så lyder det rigtigt, at hendes udregnede behov er ca. 850 ml, og fordelt på 7 flasker godt 120 ml i hver flaske. Vejer hun mere, vil hendes behov dog være større... Vi kan dog godt være enige om, at en ...
... flaske på 200 ml nok er for meget, men måske skyldes hendes sult lige nu, at hun måske har behov for at indhente lidt, så hun faktisk er lidt sulten, og så skal I naturligvis give hende det, som hun viser behov for. Men dermed ikke sagt, at I så bare skal give overfyldte flasker igen og igen....
I skal medtænke, at når hun spiser af en flaske, så løber mælken lettere til hende, hun bliver ikke så træt, som når hun skal die ved brystet, og måltidet varer ikke så lang tid, som en amning normalt varer. Derfor får hun heller ikke sit suttebehov dækket helt på samme måde. Det betyder, at hun kan have glæde af at få en sut i forbindelse med sin flaske. Det vil sige, at når hun har tømt sin flaske og fået sit mælkebehov dækket, så kan I tilbyde hende en narresut, som så kan stimulere hendes suttebehov - men uden at hun får ekstra meget mælk i maven.
Da hun er så lille og ny, som hun er, så vil hun naturligt have svært ved at holde sutten i munden, men her må I så hjælpe hende med jeres hænder på sutten, indtil hun stille og roligt har fundet ud af teknikken. Sutten kan med fordel kobles til en klud, der f.eks. dufter af mor og lige nu også af mors mælk :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er svært at sætte tid på, hvor længe et flaskemåltid varer - det afhænger helt af, hvilken type flaske og flaskesut man bruger og også af, hvordan barnets sutteteknik og evne til at danne vakuum er. Men generelt vil jeg sige, at så lille et barn vil bruge et sted mellem 15-20 minutter på at tømme en flaske.
Nogle børn har brug for en pause undervejs, hvor de lige bøvser af og derefter spiser videre. Andre børn har mere glæde af at få lov til at spise færdig og så bøvse efterfølgende. Nogle børn bliver irriterede, hvis de ikke får lov til at spise færdig af én omgang.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen - stort knus herfra, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.