Svar: Tilpasning af madplan - 4 måneder

---

Kære Maria Louise

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad :)

Mine dagsplaner er et forslag til, hvordan en dag kan skrues sammen, så barnet sikres både skemad, vand og mælk nok - og søvnen passes ind. Men I kan altid rykke på tidspunkterne for både mad og søvn, så det passer ind i jeres familie:)

Når det så er sagt, så er det ikke umiddelbart nogen god idé at starte med at introducere grød om morgenen. Jeg vil anbefale, at I tilbyder smagsprøver på grød til frokost i stedet - og om morgenen giver mælk. Når I begynder at introducere skemad to gange dagligt, så kan I tilbyde grøntsagsmos om aftenen og her tage udgangspunkt i den mos, som I andre naturligt spiser - og først når det 3. måltid skal introduceres, vil det være om morgenen.

Til den tid, vil det sandsynligvis passe rigtig fint med grød kl. 07-07.30, da lillebrors rytme her naturligt vil være en lidt anden. Han vil til den tid sandsynligvis have en lidt tidligere rytme, end tilfældet er lige nu. Min dagsplan for 6 måneder burde også meget gerne være lavet sådan, at der ligger et morgenmåltid omkring kl. 7.30 og et mellemmåltid omkring kl. 09 (+/-) :)

Og for at springe til dit spørgsmål 4. så vil det derfor ofte være sådan, at jo yngre jeres dreng er, når I begynder med skemaden, jo længere tid vil introduktionen af skemad vare. Det vil sige, at når I starter i 4 månedersalderen (han skal være mindst 17 uger gammel og virke parat), så vil introduktionen og overgangen tage længere tid, end hvis I starter, når han er knap 6 måneder. Det betyder i praksis, at hvis I giver grød til frokost i 4 måneders alderen, så kan I ofte introducere grøntsagsmos om aftenen omkring 5 måneders alderen, og så introducere morgengrød omkring de 6 måneder.

Ad 3) Det vil være en god idé at tilbyde smagsprøver. Det er ofte en god idé ikke at give mere end 3-5 skefulde i starten og gå meget langsom frem - også selvom han måske gladeligt åbner munden, og du føler, at du nærmest bare kan "skovle ind". Det er vigtigt at tage det roligt, så I sikrer, at hans mave kan følge med, og så han ikke pludselig føler sig så proppet, at han lukker munden sammen...

Det er en god idé at starte med lidt grød af majs, hirse, boghvede, ris... Det er alt sammen milde grødtyper, og du må gerne variere mellem dem. Risgrød bør dog ikke gives dagligt. Du kan lave grøden med udmalket modermælk eller bruge modermælkserstatning i skemaden. Nogle gange er det en fordel at give tynd grød i begyndelsen og så gøre konsistensen lidt fastere hen af vejen... du må her forsøge dig lidt frem:)

Du må også gerne starte med en mild grøntsagsmos f.eks. lavet af kartoffel og gulerod og så stille og roligt variere ved at tilsætte f.eks. blomkål, broccoli, squash og lignende. Der er ingen der siger, at du SKAL starte med grød. Når jeg ofte anbefaler at starte med en grød af f.eks. majsmel eller boghvedemel, så er det fordi, det minder lidt mere om mælk... I begyndelsen er det godt, hvis maden er cremet, og hen af vejen kan så bruges f.eks. hirseflager eller boghvedeflager, der gør grøden mere "fnugget", ligesom f.eks. broccoli også vil give en kartoffelmos lidt mere struktur...

Stille og roligt, så øger I mængden af skemad, og når han kan spise ½-¾ dl. grød til frokost, og maven følger godt med, så vil det ofte være rigtig fint at starte op med lidt grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at I giver ham ½-¾ dl. skemad to gange dagligt, end at han får 1-1.5 dl. skemad på en gang i starten. Det vil være med til at holde maven igang, det sikrer, at der stadig er god plads til mælken, og så giver det naturligt også lidt variation af netop både grød og mos.

I begyndelsen skal han have samme mængde mælk, ...

---

---

... som han plejer at få. Det er vigtigt, at skemaden kommer ud over hans vanlige indtag, og sammen med skemaden skal han også tilbydes vand af kop. I takt med at han begynder at spise skemad flere gange dagligt og også kan spise større portioner, vil mængden af mælk naturligt nedsættes, men lige nu vil antallet af amninger ofte være det samme.

Du kan i princippet malke ud, når som helst på dagen - som du nu kan passe det ind. De fleste kvinder oplever dog, at de har lidt mere mælk først på dagen, og at det derfor kan være lettere at malke ud her. Derfor kan du f.eks. malke ud, når lillebror sover formiddagslur, når I er kommet hjem efter at have afleveret storebror i skole, og du måske føler, at der er mest tid og ro til det. Mælken dannes hurtigt, så vågner han efter 1.5 time og har brug for brystet, så vil der være mælk at komme efter, selvom du har malket ud...

Nogen udnytter også amningen og malker ud, imens barnet spiser - altså ammer fra det ene bryst og malker ud fra det andet. Nogen udnytter at nedløbsrefleksen er sat igang og malker ud lige efter amning. Du kan i princippet gøre det, som du fornemmer, vil fungere bedst for jer og ind i jeres hverdag:)

I begyndelsen kan det være en god idé at bruge udmalket modermælk i grød og mos - det er med til at give genkendelig smag og kan også gøre, at maven tager bedre imod den lidt fastere føde.. Du nævner dog, at du gerne vil lave "et lille lager til grød og til vuggestuen" - hvornår regner du med, at han skal i vuggestue? Du skal naturligt prioritere dine kræfter efter, hvad der praktisk er muligt, og hvad der er vigtigt for dig - ligesom du også skal medtænke, at hans behov for modermælk naturligt bliver mindre i takt med, at han bliver ældre. Det er ofte ikke nødvendigt at malke ud til vuggestuen, da du på sigt ikke vil skulle amme så mange gange dagligt, og han derfor kan få sit mælkebehov dækket hjemme - selvom han er i vuggestue om dagen.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med ca. 6 amninger i døgnet, i 7 måneders alderen ca. 4 amninger, i 8-9 måneders alderen er 3 amninger ofte passende, og i 10-12 måneders alderen vil det være rigtig fint med 2 amninger.

---

---

---

Og til sidst lige en kommentar omkring interesse og parathed :)

Det lyder som om, at lillebror mentalt er parat. Den mentale parathed handler netop om, at han skal vise interesse for jeres mad. Når I sidder med ham på skødet, og du selv sidder og spiser, så skal han følge din mad med øjnene, prøve at række ud efter din mad, han skal virke søgende, smaske og med sit kropssprog vise dig, at det her synes han er rigtigt spændende.

Han skal også være fysiologisk parat. Det betyder, at hans mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde, hans afføring skal være blød, og han må ikke have hård mave. Han kan godt have længere tid mellem afføringerne, men der skal være gode tarmlyde, og han skal prutte godt :)

Han må også meget gerne begynde at savle og vise tegn på ekstra spytdannelse. Det er også vigtigt, at han kan holde hovedet selv, og at han kan dreje sit hoved bevidst efter skeen, ligesom han skal være i stand til at åbne munden og tage imod skeen.. Det kan du f.eks. se, hvis du giver ham d-dråber på en ske...

Et godt tegn er også, hvis han ikke længere virker til at blive mæt af modermælken. At han f.eks. begynder at melde sig hyppigere, vågner og søger brystet hyppigere om natten.. I første omgang er det derfor ofte godt, hvis du kan starte med at tilbyde ekstra amning og se, om det vil mætte lidt ekstra, og på den måde så rykke tidspunktet for at starte med skemaden et par uger...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med projekt skemad, rigtig god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---