Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn - hvad er holdbart i længden?


18. oktober 2022

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Nattesøvn - hvad er holdbart i længden?

Hej Helen,

Så er der opstået en ny situation med lillebror og søvn.

Vi havde 6 mdr., hvor han næsten uden undtagelser kun ville sove 38 min. ad gangen (én søvncyklus), og så vågnede han op hvis vi ikke gik med ham (nogle gange vågnede han alligevel).

Jeg har siddet ca. 4 mdr. på en havestol ved siden af barnevognen, så jeg var klar i det øjeblik jeg kunne høre vejrtrækningen ændre sig, og så var vi ude og gå. Til sidst kunne jeg trille vognen lidt frem og tilbage og så fandt han ro igen. Dette kunne tage ca. 20 min - meget stædig lille dreng.

Vi anskaffede os en SleepyTroll, da han blev 8 mdr., og jeg aldrig rigtig fik noget ro i løbet af dagen. Det har gjort, at han sover mellem 1,5 og 3 timer ad gangen - stor fordel. Den har et sensor-mode, så den kun starter, når han siger noget eller bevæger sig. Altså bør den ikke være i bevægelse under hele luren.

Han har altid været god til at falde i søvn uden bevægelse, og klarer det uden problemer i barnevognen, og han kan også godt lægges i seng uden at der er bevægelse eller andet. Han har faktisk aldrig haft behov for bevægelse til at falde i søvn - kun til at blive i søvnen.

Han har indtil nu fået flaske liggende i sengen, som du anbefalede tidligere. Dog er det ikke altid han falder i søvn med flasken og andre gange puttes han helt uden.

Han bliver dog ked af det ret konsekvent mellem 22-23 og igen 01-03. Her er det rigtig svært at trøste uden at give flaske. Derudover bliver han urolig og får vækket sig selv mellem 4-5.30, hvis vi ikke er i værelset og kan hjælpe ham videre.

Han tager sutten, men om natten har den ingen/lille effekt.
Han har aldrig rigtig ville ligge i armene og ...


Annonce

... vugges til ro, så for at dagen ikke skal starte kl. 4, og da vi samtidig har fjernet den ene af 2 natflasker, så har vi fundet ud af, at han falder til ro, hvis han kommer ned og ligger med en af os på madras på hans værelse. Der finder han rigtig god ro, og kan både undvære natflaske og sover længere.

Spørgsmålet er bare om hvor holdbart det er i længden, og hvad vi kan gøre i stedet?

Hans dag ser ud som følger;

vågner mellem kl. 6-7.30 (hvis vi hjælper ham på madrassen. Ellers hedder den nærmere kl. 5)

morgenmad mellem kl. 7-8

snack omkring kl. 9

sover som regel fra kl. 9/9.30 og alt fra 45 min til 3 timer.

frokost tidligst kl. 11.30

2. lur varierer jo rigtig meget afhængigt af hvor længe han sov til formiddag. og har det været en lang lur tager han enten 40 min eller springer den helt over.
Men er han vågnet tidligt, så sover han ca. kl. 13 og et par timer frem.
Tager han en lang lur sover han først igen ca. 15/15.30 og kun 30-40 min.

Han kan sagtens være vågen fra kl. 13.30-19.30, hvilket jeg synes er længe i forhold til hans alder.

snack kl. 15.30/16

aftensmad kl. 17/18

aftengrød ca kl. 19

flaske (200ml) til natten ca. 19.30/20. Han får den delvist i armene, delvist i sengen. Vi hører hans godnatsang/melodi fra Norly, som han har hørt det sidste 6 mdr. - det har en beroligende effekt på ham - også om natten.

flaske (200ml.) omkring kl. 23

flaske (100ml) kl. ca. 2/3 (det er denne vi er ved at fase ud)

Et par input til hvordan vi kan hjælpe ham med nattesøvnen vil være rigtig dejligt. Vi er meget bange for at få skabt (flere) dårlige vaner, som kræver vi skal være på hans værelse om natten.

Mor til Lillebror

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce