Svar: Hvor længe skal vi tilføje MME i maden?
Kære Lucas mor
Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord - jeg er kun glad for at kunne hjælpe, og stort tillykke med 1 års fødselsdagen:)
Nu hvor Lucas er blevet et år, så vil det være rigtig fint at stoppe med modermælkserstatning. I stedet kan du stadig amme ham, og så kan han tilbydes letmælk af kop. Han bør dog kun få ca. 100 ml komælk dagligt lige nu, men i løbet af de næste par måneder kan han gå helt over til komælk - både drikkemælk og yoghurt og kan på den måde spise fuldstændig ligesom I andre. Da du fortsætter med at amme, og det lyder som om, at du planlægger at amme 2-3 gange dagligt lidt endnu, så kan du også uden problemer lave hans grød med vand og uden mælk, og han vil stadig få sit mælkebehov dækket via dig.
Du kan derfor bruge den modermælkserstatning, som du har indkøbt, men når der ikke er mere tilbage, så vil det være fint, at du stopper helt med erstatning og holder dig til at amme ham - og så naturligt sikre ham kalk og jern via en varieret kost.
Han får f.eks. kalk via grove og grønne grøntsager som broccoli, grønkål, bønner, rød- og hvidkål, persillerod, pastinak, selleri og porre... Han får også kalk via havregryn, fuldkornsgrød, fuldkornsbrød, fuldkornspasta og lignende, ligesom der også er kalk i fisk med små ben f.eks. makrel og ...
... marinede sild - og også kalk i ost.
Jern får han, når du tilbyder ham nogle af de samme ting - f.eks. grove grønne grøntsager og fuldkorn, men også via æg, kød (herunder indmad som lever) og fisk. Der er også jern i f.eks. spinat, rødbeder og rosiner... (han må dog ikke få for mange rosiner).
Det anbefales, at børn fra 1 års alderen tilbydes min 350 ml mælk og max 500 ml mælk dagligt. Der bør gives letmælk af kop, og der kan også gives yoghurt, som bør være af sødmælkstypen, A38 (3.5%) eller tykmælk. Produkter som skyr, fromage frais, ymer og ylette bør tidligst gives fra 2 års alderen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Amning kan bibeholdes så længe, at både mor og barn trives med det. Der er ingen problemer i, at du stille og roligt sløjfer natteamning og f.eks. bibeholder amning, før han puttes til natten. De fleste børn vil trives rigtig godt med amning én gang i døgnet, og det kan netop være en dejlig måde at sige farvel til dagen på. Får han et glas letmælk til sin grød om morgenen eller til godnatgrøden, måske lidt havrefras med letmælk på, en portion yoghurt om eftermiddagen, lidt sovs til sin mad om aftenen - og spiser han generelt varieret med udgangspunkt i jeres mad, så vil han være rigtig fint dækket ind.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig god appetit :)
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder