Svar: Amning før og/eller efter søvn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres lille dreng er blevet ret god til at regulere sit behov og naturligt selv siger fra, når han ikke har behov for brystet - og du behøver ikke amme ham to gange mellem hver lur. Du kan tilbyde ham brystet, men afviser han, så er det helt fint:)
Det vil være bedst, hvis du kan amme ham før søvn, så mælken indgår som en fast del af hans putteritual. Det vil hjælpe ham med at koble fra, finde roen og bedre kunne overgive sig til søvnen, og samtidig sikrer det, at han kan sove et lidt længere søvnstræk, før han vågner og naturligt er sulten eller tørstig igen. Har han pludselig sovet en lang lur på 3 timer, når han vågner, så skal han naturligt have mælk der, men så vil han ofte også kunne være vågen i lidt længere tid, før han så kan ammes igen og puttes til næste lur:)
Derudover så har han en alder nu, hvor han i løbet af den næste måned eller to stille og roligt skal igang med skemad. Og det vil være rigtig godt, hvis du hen af vejen kan skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur - og så stadig får mælk, før han skal sove. Det giver bedst mulig plads i maven til begge dele, og mælken vil hjælpe ham til ro, ligesom mælken efter skemaden kan være med til at holde maven naturligt igang.
Så amning før søvn vil være min anbefaling, og det vil fungere rigtig godt i forhold til at han snart skal igang med grød, mos og også lære at drikke vand af kop.
Du har helt ret i, at hans tarme gennemgår en modning, og at det godt kan spille ind på det ændrede afføringsmønster. Du vil ...
... sandsynligvis også se, at han måske begynder at savle mere, hvilket også er tegn på enzymændringer, som gør ham i stand til at kunne bearbejde og nedbryde fastere føde.
Tegn på, at han ikke får nok mælk eller snarere, at mælken ikke længere er tilstrækkelig for ham er blandt andet, at han begynder at melde sig hyppigere. At han gerne vil die hyppigere hos dig, søger brystet mere.
Det er også et tegn, at han virker interesseret i den mad, som du spiser. Når han sidder på dit skød, så skal han følge din mad med øjnene, forsøge at række ud efter maden, virke søgende og med sit kropssprog vise dig, at han synes det er spændende.
Det er også vigtigt, at han kan holde hovedet selv, og er i stand til selv at dreje sit hoved efter skeen, ligesom han skal åbne munden og tage imod skeen - det kan du f.eks. se, når du giver ham d-dråber på en ske.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ud fra det du fortæller, så tænker jeg, at han lige nu får sit behov fint dækket hos dig, og han er også blevet fysisk stærkere og tager derfor bedre fra, spiser mere effektivt, når du lægger ham til brystet, så han får sandsynligvis en del mælk fra dig. Du fortæller jo, at han virker til at være i trivsel og sundhedsplejersken har vurderet en fin vægt. Du må derfor stole på, at han er god til at regulere sit behov :)
Samtidig skal du også holde øje med hans signaler og være opmærksom på, hvornår det er tid til at starte med skemad. Du bør tidligst starte, når han er 17 uger og senest begynde når han er 6 måneder.
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.