Svar: Søvn - 6 uger
Kære søde du
Tak for dit brev, velkommen tilbage og kæmpe stort tillykke med den lille pige:)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig. Som jeg læser dit brev, så er jeres datter meget vågen - hun ligger og kikker, har store opmærksomme øjne, men hun græder ikke? Hvis hun var meget grædende kunne hun have ondt, men det lyder ikke sådan. I stedet kan det handle om, at hun måske har brug for lidt mere mælk eller måske hjælp til sin spiserytme:
Det er vigtigt, at hun får mælk lige før, hun skal sove. Mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual, og du skal netop udnytte, at hun falder til ro, når hun ligger i dine arme, holdes tæt, hører din hjertelyd, mærker din vejrtrækning, din varme - og får mælk.
Du må meget gerne svøbe hende, det vil give hende følelsen af at blive holdt, og det vil være trygt og dejligt for hende, da det minder om at ligge i din mave. Samtidig kan svøbet gøre det lettere at flytte hende fra din favn og ned i seng eller barnevogn, så hun ikke oplever skiftet for voldsomt og derfor måske bliver ked af det og ikke kan sove videre.
Du skal regne med, at hun skal spise ca. hver 3-3.5 time, og som sagt altid før hun skal sove. Start med at skifte hende, gør hende klar til putning - og svøb hende evt. i forbindelse hermed. Og så sætter du dig og ammer hende eller giver hende en flaske - og når hun sover eller næsten sover, så flytter du hende fra dig og lader hende sove. Hvis du putter hende i barnevognen, så tril denne lidt, putter du hende i en lift, så sving liften lidt, så du på den måde luller hende ind i søvnen.
Du skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner eller tro, at du forkæler hende ved at holde hende. Det er vigtigt, at hun får lov til at mærke dig tæt på, fordi der så udskilles hormonet oxytocin, som hjælper hende med at koble fra, finde roen og falde i søvn. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet.
Det er også vigtigt, at hun får mælk lige før, hun puttes, fordi hun sover bedst på fuld mave. Samtidig sikrer det, at hun ikke vågner efter kort tid, fordi hun reelt er sulten og har brug for mælk igen. Mælk i maven er altså forudsætning for at kunne sove et lidt længere søvnstræk.
Uanset om du ammer eller giver flaske, så skal mælken altså indgå som en fast del af hendes putteritual. Hvis du giver flaske, så ved du præcist, hvor meget hun får, og du skal naturligt give hende en mængde, der passer til hendes udregnede behov. Det vil sige, at i takt med at hun øger sin vægt, så skal hun også have mere og mere mælk i flasken.
Hvis du ammer, så er det vigtigt, at du hjælper hende med at spise effektivt ved brystet. Det er rigtig godt, hvis du kan skifte ...
... mellem forskellige ammestillinger, og det er rigtig godt, hvis du kan sikre dig, at hun spiser så længe som muligt på et bryst af gangen. Det vil sige, at hvis hun f.eks. kan spise 20 minutter, så er det bedre, at hun spiser 20 minutter på et bryst, end at hun spiser 10 minutter på hvert bryst. Det kan også være, at hun spiser 17 minutter på et bryst og 3 minutter på det andet:)
Mælken består af forskellige dele, hvor den første del af mælken slukker tørsten, så kommer den egentlige mad, og til sidst kommer "fløden". Når hun spiser længe og fra et bryst af gangen, så får hun den fedeste mælk med ud, og den ligger tungt i maven og giver netop ro.
Hvis hun spiser rigtig meget hos dig og gerne dier hyppigt, så skal du naturligt lade hende få det, som hun viser behov for. Vil hun f.eks. gerne ammes to gange mellem hver lur, så er det dog stadig rigtig godt, hvis du f.eks. kan tilbyde det ene bryst, når hun vågner og det modsatte bryst, før hun skal sove. Og næste gang du ammer, så starter du der, hvor hun spiste sidst, lader hende spise godt i bund på den side og tilbyder så modsatte side, før hun så puttes igen.
Du skal regne med, at hun ikke kan være vågen i mere end max 2 timer af gangen. Nogle gange er hun måske kun vågen i 45 minutter, så har hun brug for mælk og skal puttes igen. Andre gange kan hun godt være vågen et par timer, men senest efter et par timer, bør du så atter hjælpe hende til ro ved at skifte bleen, amme og putte hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når og hvis hun sover kortvarigt, så lad hende komme op og brug så lidt tid på at pludre og snakke med hende. Læg hende også på maven, så du hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt, cykler lidt med benene, synger for hende osv. Og når I så har leget og hygget lidt sammen, så er hun sandsynligvis sulten og har brug for mælken, hvor efter hun så atter skal sove.
Med hensyn til motorisk uro, så er det helt naturligt, at hun nu bruger sin krop mere og mere. Hun bliver naturligt mere og mere strakt ud i kroppen og har derfor også mere og mere brug for, at I leger, tumler osv. Det er også helt naturligt, at hun sparker og flytter på sig under søvn og let får sig drejet ud af svøbet. Det er helt okay.
I kan evt. overveje, om hun vil have glæde af en sovepose. Det bliver gradvist koldere i vejret nu, og det kan være rigtig dejligt med en sovepose til efterår og vinter, som I kan putte hende i, når det er sovetid, og hun skal puttes i barnevognen - præcis som I bruger svøbet nu. På sigt vokser hun ud af svøbet, men soveposen kan hun bruge i barnevognen de næste mange måneder:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen.
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.