Svar: Hvilken uge?
Kære Maibrit
Hvor dejligt at de skrider fremad med graviditeten og at du nu har været til kontrol hos lægen, fået vandrejournal osv. :o)
NÅr man skriver uger, altså hvor langt du er henne og lægen skriver f.eks. uge 9+2, så betyder det at du er 9 fulde uger + 2 dage henne, altså i 10´ende uge. Håber det hjælper lidt med at forstå hvordan den beregnes og skrives.
Da din sidste menstruations første dag var den 29 august, så vil du den 1 november, altså idag være fulde 9 uger henne og dermed lige begydt på uge 10. Og din termin eller dit fødselstidspunkt vil være ca. den 5 juni (grundlovsdag) :o)
Med hensyn til ventetøj, så er det klart at det kan være svært at vente. Det er jo forskelligt hvor hurtigt maven vokser, hos nogle går det hurtigere end hos andre. Det vigtigste er naturligvis at du har det godt, men du skal ikke klemme maven sammen i et par bukser. Vælg derfor lidt tøj som ikke strammer for meget, uden at være decideret ventetøj. Det er en overgangsperiode og det er svært lige i den her periode, vhor du synes at de almindelige bukser strammer og samtidig ikke føler dig 'stor nok' til rigtig ventetøj. Måske kan du bruge en nederdel, eller nogle lidt mere løstsiddende bukser og så se hvad der sker i løbet af den næste måneds tid.
Ofte vokser man også i brystmål og derfor bliver din BH måske også hurtigt for lille. Nogle ...
... anbefales at købe ammebh allerede i graviditeten, men det er min erfaring at størrelsen sjældent kommer til at passe efter fødslen, hvor ammebh´en jo først rigtigt skal bruges, så derfor vil jeg foreslå at du køber en billigere BH, som du kan bruge her mens barmen vokser.
Folinsyre er vigtigt for at forebygge at barnet fødes med rygmarvsbrok og det er vigtigt også når man bor i Danmark. I princippet anbefales det allerede før graviditeten indtræder, men der er intet i vejen for at du begynder allerede nu. Du kan købe specielle vitaminer for gravide (f.eks. gravitamin) og på den måde sikre dig selv og dit lille barn det der er nødvendigt under graviditeten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til smertestillende og anden medicin, så bør du ikke tage dette uden at det er i samråd med lægen. Handler det om at du får hovedpine en enkelt gang under graviditeten og her tager to panodil, så sker der ikke noget ved dette, men hvis du generelt har brug for smertestillende på grund af jævnlig hovedpine, så er det vigtigt at du ses af lægen. Det er vigtigt at få afklaret om din hovedpine/mavepine kan hænge sammen med graviditeten og derfor bør du tjekkes og ikke bare spise piller. Hvis du har forhøjet blodtryk vil det f.eks. kunne give hovedpine og derfor bliver blodtrykket målt under graviditeten.
Rigtig meget held og lykke med det hele. Og husk at nyde maven og det spirende liv:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.