Svar: Dagsrytme og putning
Hej med dig
Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at I har fået en lillesøster - tillykke med det:)
Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte med skemaden, lillesøster tager fint imod og spiser ofte ½-1 dl. grød eller mos, det er super fint. Hun må meget gerne begynde at få 3 hovedmåltider nu - morgen, frokost og aften - og når hun bliver 6 måneder lige om lidt, så må du meget gerne begynde at tilbyde lidt mellemmåltider også, ligesom der skal begyndes at gives kød eller fisk i grøntsagsmosen. Du må også gerne begynde at introducere de lidt grovere grødtyper nu, ligesom hun også gerne må begynde at få lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte, gnaske og gumle på. Hendes indtag af rigtig mad øges altså virkelig nu. Ikke sådan, at hun skal spise meget store mængder, men så hun tilbydes flere små måltider hele dagen igennem:)
For at give plads til både skemad og mælk i maven, så vil det være rigtig godt, hvis du kan lave en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og mælk, før hun skal sove. Hvis hun er vant til at få ca 8 flasker i døgnet (fordi hun spiser hver 3 time), så vil hun nu sandsynligvis begynde at trives med 7 flasker. Og i takt med at mængden af skemad sættes op, og hun bliver bedre til at drikke vand af en kop, så vil du i løbet af den næste måneds tid trappe ned til 6 og derefter 5 flasker. I 7 måneders alderen vil 4 flasker ofte være passende...
Lige nu ser mit forslag til en dagsplan derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre indtil ca 6.30-7.30, hvor dagen begynder stille og roligt
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.45: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca. kl 9 som nu (denne flaske forsvinder i 7 måneders alderen)
Frokost 10.30-11: Øllebrød eller grøntsagsmos, der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl 12 som nu
Eftermiddag 14.30: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop.
Flaske og puttes til dagens 3. lur ca. 15.30 som nu (denne flaske forsvinder ofte i 7 måneders alderen, i stedet serveres et større mellemmåltid)
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad og der begyndes også her med lidt kød eller fisk i mosen. Suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten mellem 19-20 - tidspunktet afhænger af, hvorvidt hun sover 3 eller 4 lure i løbet af dagen..
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre
Lige nu har nu måske behov for en flaske midt nat, men i takt med at hun spiser og drikker mere hele dagen igennem, så kan flaske midt nat undværes, og det vil være et realistisk mål, at hun sover 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05...
At hun begynder at få mere mad i maven og får en rytme, hvor hun netop får skemad først, drikker vand af kop og så "toppes op" med sin flaske, vil sandsynligvis hjælpe hende med at overgive sig bedre til søvnen om dagen. På den måde tænker jeg, at tiden også arbejder lidt for jer.
Jeg forstår ...
... godt, at du gerne vil vænne hende til barnevognen, og det tænker jeg også er en rigtig god idé. Det bliver koldere i vejret, og stille og roligt vil det naturligt blive nødvendigt med en sovepose eller lignende, som hun puttes i, og hun vil på den måde kunne sove godt puttet i sin vogn - det vil være rigtig dejligt for jer begge. For at vænne hende til barnevognen tænker jeg, at det vil være en god idé at putte hende i barnevognen mindst en gang dagligt i løbet af dagen, så I får en fast rytme omkring dette også. Genkendelighed giver tryghed, og det vil også være med til at hjælpe hende med at overgive sig til søvnen.
Du kan naturligt blot forsøge at putte hende, som du gør nu - og så trille hende en tur og se om hun vil falde lettere i søvn, fordi hun netop fyldes op med mad og mælk. Det kan dog godt tænkes, at hun har brug for lidt mere tilvænningen først.
Derfor kan du starte med at lade hende sidde op i barnevognen, I kan trille en tur, kikke på ting, som I kommer forbi, hun kan sidde og mærke vinden i ansigtet, blive fyldt rigtig godt op med indtryk - og når hun så viser sig parat, så lægger du hende ned. Læg mærke til tidspunktet, fordi det kan give dig en idé om, hvornår hun reelt er parat til at sove og derfor bedst kan puttes.
Når hun starter med at sidde op, så er hun helt bevidst om, at hun netop sidder i sin barnevogn. Der er ikke noget pres om at hun skal sove, hun føler sig ikke puttet, men i stedet anerkender du hendes lyst til at opleve og mærke verden - og hun puttes, når hun naturligt føler sig træt og dermed parat. Det er en rigtig fin måde at vænne hende til barnevognen og til at skulle sove i barnevognen.
Du kan også vælge at give hende flasken direkte i barnevognen. Flasken ska naturligt indgå som en del af hendes putteritual, og det at være i vognen, drikke sin mælk, vil få hende til at slappe af, finde ro og bedre kunne overgive sig til søvnen. Og dermed igen vænne hende til, at hun fint kan sove i sin barnevogn, det er trygt og dejligt at være der.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Barnevognen har også den fordel, at den jo trilles og dermed er i bevægelse, og da hun falder bedst i søvn, når du vugger hende i dine arme, så kan du give hende lidt det samme ved at trille hende.
Jeg forstår godt, at det kan føles umuligt, hvis hun kun sover 45 minutter af gangen, men på sigt vil du ikke skulle gå med hende så længe, og det kan også sagtens tænkes, at hun stille og roligt vil begynde at sove lidt længere lure i løbet af dagen - det kommer dog naturligt an på, hvor lang hendes nattesøvn er, for hun kan naturligt ikke både sove mange timer både dag og nat :)
Du må også gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen - og også her skal hun så have sin flaske at falde i søvn på. Det er vigtigt, at du eleverer hendes hoved, så hun ikke ligger helt fladt, hvis hun får sin flaske liggende. Det er også vigtigt, at du arbejder bevidst på, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men at hun slipper den før hun sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor hun drikker sin flaske, slipper den, smiler til dig og triller om på siden og sover :)
Jeg håber, at mine tanker og dagsplan hjælper videre på vej og giver dig lidt idé om, hvordan du kommer videre herfra, og hvad der skal ske nu :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.