Svar: Vågner hver time om natten - 9 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder som om, at jeres datter har et søvnassociationsproblem - ikke om dagen, hvor hun fint falder i søvn uden brystet, og heller ikke om aftenen, hvor far nu kan putte hende uden større problemer. Men hun er afhængig af brystet i munden hele natten igennem for at kunne sove. Hun er ikke i stand til at komme fra et søvnstadie til et andet, uden at have brystet i munden.
Jeg kan til en vis grad godt forstå, når jeres sundhedsplejerske har sagt, at du skal pakke brysterne væk om natten. For når hun kan falde i søvn om dagen uden bryster og også kan om aftenen, så er der naturligt nogle vaner at bygge videre på her - og hun skal naturligt lære at sove uden at "bruge dig som sut", som du også selv skriver. Jeg er dog enig med dig i, at hvis du pakker brysterne fuldstændig væk, så har I en grædende pige hele natten og det kan ingen af jer holde til.
Du kan dog med fordel godt sove med en t-shirt eller lignende på, så hun ikke har fri adgang til brystet, men så du bedre kan styre, hvor tit hun lægges til.
Det kan også være en overvejelse værd, om ikke I kan arbejde på, at hun sover i sin egen seng. Hun må gerne sove i soveværelset, da det fungerer godt for jer. Men hvis hun ligger med mælkebaren lige foran sig, kan dufte din mælk osv. så er det naturligt sværere at holde sig fra brystet. Ligger hun i egen seng og dermed på afstand af dig, så er det måske lettere for hende at komme videre i søvnen.
Tror du, at hun ville acceptere at brystet ikke var en mulighed, hvis du slet ikke var der? Hvis du f.eks. sove et andet sted et par nætter og det kun var far, som var der til at putte og trøste om natten - ville hun så acceptere det eller ville det også blive med voldsom gråd og ulykkelighed?
Det er godt, hvis I kan undgå, at hun bliver fuldstændig ulykkelig over situationen, og du bør derfor trappe gradvist ud af behovet for bryst. Det vil være godt, hvis du kan starte med at lirke brystet ud af munden på hende, så hun kun får det ganske kort og derefter så sover ...
... videre - og hver anden gang så være heldig at hun helt kan undvære og på den gradvist trappe ud af hendes behov. Du kan samtidig med, at du lirker brystet ud af munden på hende sætte kærtegn, beroligende ord, en puttebamse eller lignende i stedet og bevidst arbejde på at disse ritualer tager mere og mere over i takt med at behovet for brystet trappes ned.
Det er også meget vigtigt, at tage hensyn til separationsfasen og hendes behov for at have dig og far nær. Det er her dog vigtigt at huske på, at hun begynder at have en alder, hvor hun så småt begynder at have fornemmelse for, at bryst og mor ikke er et hele, men at det er to forskellige ting. Og at du derfor skal arbejde bevidst på ikke per automatik at tilbyde brystet, men netop huske på, at hun stadig har mor, din nærhed, dine kærtegn osv. Selvom hun ikke får brystet, så er du der stadig for hende, passer på hende osv. Det er også derfor, at sundhedsplejersken sandsynligvis har sagt, at I skal tage en kold tyrker og måske lade far tage over - fordi han kan give masser af nærhed, tæt kontakt, kærlighed osv. Han kan det hele bare ikke amme.
Og så er det også meget vigtigt, at hun drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem. Jeg vil anbefale dig, at du køber en sugerørskop, drikkedunk eller lignende, som kan stå fremme med vand, og som hun automatisk støder ind i, når hun kravler rundt - så hun ser dem og hele tiden bliver opmærksom på at drikke. Camelbak laver blandt andet en Eddy+ kids, som har en gummitut, som hun trods sin alder, måske godt vil kunne finde ud af at sutte på.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at sikre sig, at hun ikke ligger med brystet i munden hele natten, fordi hun reelt har behov for væsken. Hendes væskebehov er naturligt stort, og hvis hun ikke drikker nok om dagen, så er hun naturligt nødt til at søge det om natten.
Selvom du oplever, at hun kun spiser 1-2 reelle måltider hos dig om natten, så får hun sandsynligvis en del mere væske fra dig, end du lige umiddelbart regner med:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre