Svar: Powernap - 2 mdr.
Kære A.
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har kunne bruge mit sidste svar - og det lyder som om, at det går godt med amningen igen, godt gået!
Det er naturligvis helt okay, at I vælger at supplere amningen med en flaske om eftermiddagen. Det, I skal være opmærksomme på er, at jo mere flaske han får - og jo mindre han kommer til brystet - jo mere vil din mælkeproduktion falde og jo større sandsynlighed er der for, at han vil foretrække flasken fremfor brystet. Sandsynligheden øges også, jo yngre han er og jo mindre veletableret amningen er.
Det betyder dog ikke, at det er forkert at give ham en flaske - det betyder blot, at I naturligt skal have lidt overvejelser med jer i jeres valg - og der er naturligt også fordele ved at give flaske. Far kan f.eks. også give mælk, og på sigt kan det være lettere for far eller andre at passe ham, hvis du starter på arbejde, og far f.eks. overtager en del af barselsperioden - og jeres dreng er vant til at få flaske.
I må gerne forsøge om en 3-lure-om-dagen kan fungere for jeres dreng nu, hvor han er 10 uger gammel. Måske kan det fungere - der sker ikke noget ved at prøve :) I skal dog være opmærksomme på, at hans søvnbehov vil være ca. 15 timer i døgnet, og hvis han ofte sover 12-13 timer om natten fra kl. 18 til 06/07, så er der naturligt ikke mere end 2-3 timers dagssøvn at gøre godt med. Det er derfor begrænset, hvor lange lure han kan forventes at tage. Modsat - hvis I kan vænne ham til at sove nogle lidt længere søvnstræk om dagen, så vil nattesøvnen ...
... naturligt også blive kortere, og hele døgnet vil sandsynligvis hænge bedre sammen for både jer og jeres lille dreng :)
Børn sover meget forskelligt i 2 måneders alderen, nogle børn sover 2 meget lange lure, andre børn sover 4 korte lure, og så er der også børn, som i denne alder begynder at have en rytme med 3 lure - så ja, I må gerne forsøge, og så må I se, hvad der sker:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan evt. forsøge at lægge et bad ind midt på dagen. Badet kan være med til at aktivere ham ekstra godt, så han bliver ekstra motorisk og mentalt træt, samtidig kan det forlænge hans vågenperiode lidt, så når han så puttes, vil han måske kunne tage et længere søvnstræk, før han så vågner igen. Især hvis han samtidig bliver ammet rigtig godt af, før han så puttes til sin lur. Han må faktisk gerne både få mælk, før han kommer i bad, så han har lidt at forbrænde af, og så fyldes op med mælk igen efter badet, altså lige før han puttes til sin middagslur.
Du må også gerne lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, hvis det kan gøre, at han så sover et lidt længere søvnstræk, eller du kan komme ham i barnevognen og trille ham en længere tur, for på den måde at holde ham sovende i mere end 20 minutter og stille og roligt komme ind i en rytme, hvor han netop vænnes til at skulle sove et lidt længere søvnstræk midt på dagen. Det handler om at få påvirket hans indre ur til netop selv at føle dette behov, så det bliver naturligt for ham på sigt :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.