Annonce

Annonce

Svar: 3,5 årig leger ikke rolleleg


18. august 2022

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse :)

Det er rigtig godt, at børnehaven har indstillet jeres dreng til børnepsykolog, for det er vigtigt at få ham vurderet. Børn vil normalt især i 2-3 års alderen udvikle rollelege, og gør de ikke det, så bør det føre til yderligere undersøgelse.

Når børn leger med roller, når de f.eks. forestiller sig, at de er far, mor, baby, så giver det dem mulighed for at afprøve forskellige hierakiske familierelationer. De kan øve at vise omsorg, putte den lille, give den lille mad, trøste osv. De kan også prøve at irettesætte og skælde ud... Og rollelege er på den måde en mulighed for at afprøve roller, som man normalt ikke har - f.eks. at være den søde, den dumme, den onde.

Rollelege styrker også fantasien og hjælper barnet til social forståelse. Rollelege kan være med til at bearbejde oplevelser f.eks. besøg hos lægen eller en indkøbstur, lege med køkken osv., og rollelege hjælper børn med at kommunikere deres tanker og følelser. De lærer at udtrykke empati, og de får også erfaring med sig om at sætte sig ind i andres følelser og behov.

Du kan læse meget mere om rollelege, og hvorfor de er vigtigt i min artikel "Rollelege - vigtige for barnets udvikling", som du finder i min artikelsamling fra 8. september 2021.

Der skal helst være en udvikling i børns rollelege, som ser nogenlunde således ud:

12-18 måneder: Barnet foregiver en handling på sig selv, lader som om, at det spiser, drikker eller sover.

18-24 måneder: Barnet foregiver simple handlinger på legetøj eller andre mennesker f.eks. "give dukken mad" med en ske, eller "give mor mad" med en ske.

24-30 måneder: Barnet begynder at kombinere handlinger - små rutiner - f.eks. gentages putterutinen, så dukken får en ren ble, puttes under dynen i dukkesengen, kysses godnat...

30-36 måneder: Barnet leger med temaer - f.eks. lege doktor, lege kok, ...


Annonce

... restaurant, købmand. Genstande kan i denne alder erstattes - så en klods bliver f.eks. brugt som bil, selvom den ikke er en bil.

3-5 år: Barnet leger med fantasifulde temaer som superhelt, prinsesser, skurke, pirater. Børnene tildeler hinanden forskellige roller i legen, sproget bruges mere og mere, og det ene barn siger f.eks. til det andet "vi siger, at jeg var lægen, og du er syg, ok?".

Rollelege er vigtige for børns udvikling, at kunne bruge sin fantasi er vigtigt - det er på grund af vores rollelege og vores evne til at tænke fantasifuldt, at vi som voksne er i stand til at opfinde nye ting, løse problemer, forstå andres perspektiver, lægge planer, komme med idéer osv. Og når børn, som jeres dreng, ikke leger rollelege, så skal man være ekstra opmærksom.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle børn vil på grund af sproglige problemer, være lidt længere om at udvikle rollelege - der kan godt være en sammenhæng mellem manglende rollelege og sproglige vanskeligheder. Jeg kan ikke helt ud af dit brev gennemskue, om de mundmotoriske udfordringer jeres dreng har haft, kan spille ind her. Du nævner også, at han har aktive primitive reflekser, nedsat muskeltonus og er udfordret på vestibulærsansen - og der kan også godt være en sammenhæng med dette og den manglende rolleleg... Jeg kan dog ikke herfra vurdere, hvad der helt præcist er tale om hos jer.

Som du selv nævner, så er forskellen mellem jeres ældste dreng og lillebror pludselig meget tydelig, og de ting du nævner, at lillebror kører rundt med biler, siger vrroom osv. er det man normalt ville forvente. Jeg kan derfor godt forstå, at du er urolig og bekymrer dig. Det er derfor godt, at I er opmærksomme, og at børnehaven også reagerer - og det er kun godt, at I nu får en børnepsykolog til at vurdere jeres ældste dreng. Det er den vej, som I lige nu skal gå :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre, og sender dig et knus med på vejen herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce