Svar: Søvn - 2 år, 6 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres datter har en sen rytme. Ligesom vi voksne kan være A- eller B-mennesker, så kan børn også være det - hos børn kalder vi det Lærker og Ugler - og jeres datter lyder til at være en lille ugle:)
At hun har en sen rytme, synes at aftenerne er den bedste tid på dagen og derfor protesterer mod søvnen på dette tidspunkt, betyder dog ikke, at I ikke kan arbejde på at ændre rytme, men det vil naturligt kræve lidt tid og I skal vide, hvad I gør og hvorfor. Det vil ofte også kræve et godt samarbejde med vuggestuen, da det kan være nødvendigt at vække hende fra middagsluren...
Og ja - du gør det ved at ændre på hendes stå op tidspunkt, for jo tidligere hun står op, jo tidligere vil hun sove lur i løbet af dagen, og jo tidligere vil hun også gå i seng. Det er dog meget vigtigt, at du holder fast i den rytme, som du ønsker, flere uger i træk, for at det kan lykkes. Det betyder, at stå op tidspunktet skal holdes, uanset om det er hverdag eller weekend - og tidspunktet for middagslur skal også holdes, uanset om det er hverdag eller weekend - ligesom det som sagt kan være nødvendigt at vække hende fra hendes middagslur, hvis hun ikke vågner af sig selv.
Det handler ikke om at fjerne søvn fra hende, men derimod om at hjælpe hende til en rytme, som kan fungere for både jer og hende, og som kan passe ind i vuggestuens rytme og den hverdag, som hun forventes at følge. Hun skal derfor ikke mangle søvn, men søvnen skal fordeles passende, så hun både får en god lang nattesøvn, men også får de ca. 1.5 times middagslur, som det lyder som om, at hun har brug for.
Du skal nok også regne med, at hun skal sove efter ca. 6 timers vågenhed. Det betyder, at hvis hun står op kl. 6, så skal hun puttes til middagslur kl. 12, og står hun op af sin middagslur ca. 13.30, så kal hun puttes om aftenen ca. 19.30. Det er naturligt en rettesnor, og børn er jo forskellige, så deres søvnbehov kan også variere, men jeg håber, at dette kan hjælpe lidt på vej.
Det er vigtigt, at du forsøger at holde ...
... nogenlunde fast i tidspunkterne, så hun får rytmen ind i kroppen, ligesom det er vigtigt ikke at passere det tidspunkt, hvor hun faktisk er træt og parat til at sove, når hun at blive overtræt, så tager det længere tid at falde i søvn, og så fungerer det ikke. Når det så er sagt - hvis du lige nu oplever, at hun ikke sove, før klokken er 22 om aften, så skal du ikke putte hende før kl. 22. Hvis du putter hende allerede kl 20, så lærer hun at hendes putteritual skal vare 2 timer, og at ritualet går ud på, at hun skal hoppe rundt, lege, du skal hente vand, dynen skal sparkes af osv. osv. Og det er jo ikke dette, som I ønsker at lære hende:)
Derfor er det vigtigt, at hun puttes så sent, at hun kan falde i søvn inden for ca. 20 minutter, og stille og roligt kan I så rykke puttetidspunktet frem - holde fast i samme rutiner, så alt er genkendeligt og trygt - men i stedet for at putte hende kl 22, så puttes hun 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45, 20.30... osv. indtil I rammer hendes egentlige puttetidspunkt - og samtidig med at I gør dette, så holder I stadig fast i dagsrytmen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Selvom hun sover sent, så er det altså stadig vigtigt, at hun vækkes om morgenen og kommer op kl. 06, ligesom hendes middagslur holdes på 1.5 times tid... igen ikke for at fjerne søvn fra hende, men for at sikre, at hun ikke forlænger søvnen om morgenen eller midt på dagen, men netop om aftenen. Og ja, de første par uger, vil hun komme i søvnunderskud, og det er okay. Stille og roligt skulle hun meget gerne begynde at fornemme behov for at komme i seng og føle det rart at blive puttet. Og således også blive parat til at falde i søvn.
Hun vil naturligt ofte blive ekstra træt, når I begynder at pille ved hendes indre ur, og I skal her være meget opmærksomme på, at hun ikke tager en powernap på vej hjem fra vuggestuen. Hvis hun falder hen på vejen hjem, så vil denne søvn "æde" af nattesøvnen og vil være en stor del af forklaringen på, hvorfor hun har så svært ved at falde i søvn om aftenen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"