Svar: Opfølgende spørgsmål på nat-ammestop og putning
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det faktisk går så fint med at sove uden amning om natten - det er et stort skridt fremad, og det er super godt gået! :)
Jeg kan sagtens forstå årsagen til, at du lige nu har valgt at amme ham i din seng og derefter gå til hans værelse for så at putte ham der. Det kan nogle gange fungere, men ofte ikke - for desværre så er det at skulle sove naturligt forbundet med adskillelse fra dig, og det at starte på et værelse og derefter gå til et andet værelse kan være med til at forstærke følelsen af adskillelse. Derfor kan det være et forsøg værd, at du i stedet prøver at amme ham på hans eget værelse og direkte derefter putter ham i seng.
Derudover så er jeres dreng i separationsfasen, hvilket ofte både giver en mental og en fysisk uro, når han skal sove. Mentalt er det rigtig svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, og fysisk er det svært at ligge stille. Han vil på grund af sin alder godt kunne have brug for at tumle omkring, rejse sig, lægge sig i kravlestilling og rokke frem og tilbage, og har på den måde brug for at komme af med lidt energi, før han er parat til at sove. Det er helt okay og en naturlig del af hans alder og den udvikling, som han går igennem - og du behøver ikke sidde og vente på, at han er parat til at sove.
Så.. hvis han virker til at vågne for meget op, når han skal sove, så kan det både handle om, at han måske skal ammes ved siden af sin seng og flyttes direkte fra favn og ned i sengen, i håb om, at han så ikke vågner så meget; men det kan også handle om, at du skal give ham lidt tid til at brænde lidt energi af, før han så er parat til at sove.
Hvis han ikke er ked af det, men blot tumler rundt, er i hopla og leger, så må du gerne gå kortvarigt fra ham og lade ham tumle. Efter et par minutter kan du så gå tilbage til ham igen og se, om han der er parat til at falde i søvn - evt. med sut, bamse, sutteklud, hvad han nu har. Måske skal trykmassagen gives på dette tidspunkt, fordi den så kan hjælpe ham med at slappe af i kroppen og bedre overgive sig til søvnen. Eller måske skal du starte med at lade ham brænde lidt energi af i sengen og først derefter amme ham og så putte ham tilbage i sengen.
Bliver han ...
... ulykkelig over, at du går, så skal du naturligt blive hos ham, give ham den nærhed, som han har behov for. Måske kan du have en stol på værelset ved siden af hans seng, hvor du kan sidde med ham, amme, synge lidt eller lignende, hvad der nu er behov for - og derefter så putte ham i seng, fortsat sidde der, synge lidt eller lignende.
Da I også giver flaske, er der også den mulighed, at han får sin flaske i sengen. Det vil sige, at han puttes i seng og tilbydes flasken, som han så kan drikke, imens han ligger ned og på den måde finder roen og finder ind i søvnen. Det kan også nogle gange fungere rigtig godt.
Drømmeflasken behøver ikke blive givet mellem kl. 23-24, for mange forældre er det for sent, og det kan være helt fint f.eks. at give flasken kl. 22, hvis det fungerer bedre for alle. Det er forskelligt, hvornår børn er parate til at få deres drømmeflaske - det afhænger af, hvornår de er gået til ro for natten og sidst har drukket mælk, og også af hvordan deres rytme generelt er.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har en tidlig rytme, står tidligt op, sover tidligt hele dagen og går naturligt derfor også tidligt i seng om aftenen og er derfor ofte parate til drømmeflasken tidligere. Andre børn har en senere rytme - og nogle børn vågner og søger først deres drømmeflaske kl. 01, hvorfor det i nogle familier kan virke rigtig dejligt, hvis den i stedet kan gives mellem 23-24, så man har en mulighed for at gå sent i seng og undgå vækningen først på natten. Men der er ingen faste regler, og I skal gøre det, som I synes vil virke bedst for jer:)
Nogle gange kan tidspunktet for drømmeflasken spille ind på tidspunktet for opvågning om morgenen, men ikke altid, så også her må I forsøge jer lidt frem og finde ud af, hvad der fungerer bedst for jeres familie:)
I er rigtig godt på vej. Han er allerede ved at få nye søvnassociationer, forbinde sin seng og sit værelse med stedet, hvor han sove. Det er super, at du nusser, giver trykmassage, synger et par sange.. Det skal du endelig blive ved med, der er allerede sket store fremskridt hos jer og husk, at det tager tid. Selvom det ofte kan føles som et skridt frem og to tilbage, så går det stadig fremad, bare langsomt... :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.