Svar: Mor kan ikke putte - del II

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og forklaring, det er rigtig godt, at I skriver tilbage :)

Det lyder som om, at situationen er en lidt anden hos jer, at det ikke kun drejer sig om putning, men i stedet drejer sig om, at jeres datter generelt gerne vil have far til at hjælpe hende og afviser mor... Det lyder rigtig hårdt, for det er naturligt ikke rart at føle sig afvist, og jeg kan godt forstå, at mor bliver ked af det, når det sker - og at situationen naturligt også påvirker far.

Det er naturligt, at børn i perioder kan foretrække den ene forælder frem for den anden, og man skal altid gøre sig lidt overvejelser omkring, hvilke kampe man vil tage. Måske er det bedst, at det f.eks. er far der putter i en periode, hvis mor så gør noget andet - men det afhænger helt af, hvordan hverdagen generelt fungerer, og hvordan I bliver påvirket af situationen, for det er naturligt vigtigt, at I begge kan hjælpe jeres datter.

Det er rigtig hårdt både at være den, som bliver afvist, og også være den, som bliver foretrukket, men det er også vigtigt at finde en balance, hvor der ikke bliver skabt magtkampe, men derimod ro i jeres hjem.

Jeres datter har en alder, hvor hun begynder at blive mere bevidst om verden omkring sig og gerne vil finde ud af sammenhænge. Hun prøver at finde ud af, hvordan ting foregår, og f.eks. hvilke reaktioner hun får i forskellige situationer. Derfor er det meget vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan I reagerer, når hun afviser mor og giver udtryk for, at far skal hjælpe hende.

Hvis hun f.eks. oplever, at mor bliver såret og ked af det, eller at mor trækker sig - så kan dette være spændende at udforske - ikke i nogen ond mening, men blot fordi hun er igang med at lære - og det kan faktisk være med til at forstærke hendes afvisning. Derfor er det til en vis grad vigtigt, at I ikke automatisk lader far tage over, men at I forsøger at signalere, at mor vil hende, og at far bakker op om, at mor kan lige så godt, som far kan.

I stedet for at mor trækker sig og lader far tage over, så kan mor forsøge at reagere modsat. Det afhænger naturligt af situationen, men nogle gange kan løsningen f.eks. være, at mor reagerer med "din lille bølle, skal du være fræk, så kilder mor dig", så mor giver hende ekstra fysisk kontakt og nærhed, ikke lader sig skubbe væk, men rent fysisk viser, at mor gerne vil hende - og reagerer med kontakt i stedet for, at mor signalerer, at hun føler sig afvist og dermed såret og ked af det.

Det er også rigtig godt, hvis far f.eks. siger "nu hjælper mor dig, jeg er lige her", så hun hører, at I godt ved, at hun l lige nu foretrækker far - at hun f.eks. vil have, at det er far, som tørrer hendes hænder og mund ved aftensmaden - men så hun også hører, at far bakker op om, at mor kan ligeså godt som han.

Det lyder for mig som om, at I allerede ved bordet om aftenen skal arbejde på, at mor gør visse ting - giver hagesmæk på, hjælper med maden, hælder vand i koppen osv. hvad der nu er behov for, så mor på den måde ikke afvises - og det lyder som om, at det er noget, I måske skal være opmærksomme på hele dagen, måske også ved bleskift, påklædning osv....

Det er også rigtig godt, hvis mor og datter kan lave ting sammen, som kun er for de to, og hvor far ...

---

---

... ikke er med. Det kan godt være badet om aftenen, men lige nu lyder det som om, at det er vigtigt, at det måske foregår uden for hjemmet. Det kunne være en tur i svømmehallen eller lignende, fordi netop dette er et sted, hvor der er masser af nærhed og tæt kontakt, og også lidt elementer af utryghed, hvor jeres datter naturligt vil skulle søge og bruge sin mor - og det kan være en god følelse for begge at opleve og have sammen.

Det er også vigtigt, at I forældre er opmærksomme på at fremstå som en enhed. At I f.eks. husker at give hinanden masser af knus, kram og kys - jeres datter må selvfølgelig gerne være med, hvis hun vil det, når hun ser, at I står tæt :) Det er vigtigt, at I forældre sidder sammen i sofaen, at I holder i hånden, når I går tur, at I fysisk signalerer, at I har noget sammen og på den måde signalerer, at I ikke kan skilles ad, så hun oplever, at I hører sammen, at I er en enhed, der ikke kan spilles ud mod hinanden:)

I skrev i jeres sidste brev, at det har været et problem siden mor for 6 måneder siden startede på arbejde - og måske er problemet blevet forstærket af, at I naturligt har ladet far tage over, fordi det har været lettest. Tingene forløber jo bedre og hurtigere, hvis "far bare gør det" - men problemet ved dette er, at I dermed kan få signaleret, at der faktisk er en måde, som er rigtig (fars måde), og en måde, som er forkert (mors måde), og at det derfor også har været med til at forstærke problematikken.

Det er helt okay, for I har naturligt gjort det bedste, I følte kunne i situationen, men det er mere for at sige, at når det har stået på så længe, så er det naturligt noget, som kan tage lidt tid at ændre, og I er nødt til at være tålmodige, men også nødt til at tænke på en ny måde, hvor I begge skal være opmærksomme på at give mor mere plads og bakke mor direkte op i, at hun naturligt kan. Så det bliver naturligt, at mor kan være en del af alt det, som foregår i hverdagen, og problematikken ikke bliver værre.

---

---

---

Det er en rigtig svær balance at finde, for I skal på en gang være glade for, at jeres datter har så tillidsfuldt et forhold til sin far, og far må på ingen måde føle sig forkert, og samtidig er det naturligt vigtigt, at mor også føler sig okay og har en oplevelse af, at jeres datter naturligt også bruger hende.

I skal også finde balancen mellem, at anerkende jeres datters behov for sin far, samtidig med, at I gerne må stille lidt krav og sikre, at mor naturligt også kan bruges, og det på en måde, hvor det ikke bliver en magtkamp, men hvor det bliver noget naturligt, en regel - for selvfølgelig kan mor tørre hendes hænder og mund, give hende bad osv. Det skal I begge kunne gøre, og det er helt okay, at I arbejder på, at få mor på banen her og bakker hinanden op i det:)

Det lyder for mig som om, at I generelt i hverdagen skal forsøge at lade mor gøre flere ting, det skal komme naturligt, og ikke som noget der skal diskuteres, men mor tager bare over og gør flere ting af sig selv - og protesterer jeres datter, så bakker far op om, at mor kan lige så godt som far, ligesom mor også gerne selv må bekræfte "jeg hjælper dig, du kommer over til far bagefter" eller lignende.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---