Annonce

Annonce

Svar: Sut ved brystet


18. juli 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god idé at forsøge med en sut. Som jeg læser dit brev, så får din dreng sutten som afslutning på amning, han sutter kortvarigt på den og falder så helt til ro og i søvn, og du kan flytte ham fra dig og så sover han dejligt videre :) Det lyder så fint.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt han har spist nok, så kan du naturligt prøve at lægge ham til brystet igen, men vil han ikke det, så har han sandsynligvis fået, hvad han har behov for. Du kan også prøve at se lidt på, hvordan han sutter på sutten - hvis han sutter meget effektivt på sutten og i længere tid, så er han nok mere sulten, men hvis han blot sutter lidt og falder til ro, så var det mere et suttebehov end et mælkebehov, som skulle dækkes, og så er sutten fin.

Det er som udgangspunkt rigtig godt at bruge sutten efter amning og i forbindelse med at jeres dreng skal sove. Det at sutte virker beroligende og hjælper ham netop med at koble fra og falde i søvn. Det er modsat ikke nogen god idé at bruge sutten, når han vågner og f.eks. græder, eller på puslebordet, hvor han græder, fordi han ikke har lyst til skiftning men har brug for brystet. Du bør altså ikke "holde ham hen" med sutten - hvis han har brug for brystet, så er det vigtigt, at han kommer til brystet og ikke bruger energi på sutten, så han ikke har energi til at die tilstrækkeligt ved brystet efterfølgende.

Børn, der får sut, vil generelt die lidt mindre ved brystet, end børn der ikke får sut. Det har ingen betydning, hvis barnet dier 10-12 gange i døgnet, men hvis man har et barn, der f.eks. kun dier 6-8 gange i døgnet, og som måske har svært ved at holde sin vægt, så kan det være problematisk, hvis barnet springer en amning over på grund af sutten. Da du ikke har den højeste mælkeproduktion, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvor meget du bruger sutten, og hvornår du giver den - og at han netop skal til brystet først.

Det er vigtigt også at sige, at når han "glider ud på spidsen af brystet", så kan det godt være, fordi han er træt, fordi det er hårdt at amme. Men så er det vigtigt, at du tager ham fra - og holder han vakuum, må du lirke en fingerspids ind i munden på ham, så vakuum løsnes - og så lægge ham til brystet igen, evt. i en anden stilling, så han får rigtigt fat. Hvis han dier for yderligt på brystet, så vil det for det første gøre ondt på dig, men det vil også kunne skabe sår - og vigtigst af alt - så vil han ikke kunne stimulere og tømme dit bryst tilstrækkeligt, hvis han ikke har rigtigt fat. Brystet kan evt. tørres af med en stofble, før du igen lægger ham til, så han bedre kan få fat igen:)

Og så lige lidt info i forhold til svamp i brystet. Når man har en svampeinfektion, så vil mælkeproduktionen ofte falde, og det kan godt kræve lidt ekstra indsats at få produktionen op igen, når infektionen er ovre. Derudover så kan svampeinfektionen også påvirke din nedløbsrefleks, så mælken ikke løber helt så hurtigt ud til din dreng, og måske vil han ikke die helt så effektivt, som han plejer - fordi han også selv er smittet. Hvis du har svamp i brystet, så er det meget sandsynligt, at han også har svamp i munden, og derfor skal I begge behandles.

- Du skal altså smøre brystet, men han skal også smøres i munden, ellers vil I blive ved med at smitte hinanden. Og du skal også tjekke, at han ikke har svamp i bleområdet, for så skal det også behandles.

- Det kan være en god idé at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Du kan med fordel også bruge lidt danskvand i din drengs mund, tag snippen af en stofble omkring din finger, dyp den i danskvand og drej den rundt på hans tunge, kinder og gummer, hvor svampen ...


Annonce

... sidder. Men brug endelig også medicinen fra lægen!

- Lad dine bryster få lidt luft i forbindelse med amning, og brug en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i, og det gør bomuld ikke.

- BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader.

- Vær meget omhyggeligt med hygiejnen og vask hænder både ved bleskift, toiletbesøg osv.

- Brug ammeindlæg, gerne engangs, som kan skiftes ud og kasseres mellem hver amning, så brystet hele tiden holdes rent og tørt. Nogle har stor glæde af ammeindlæg i uld, så det kan også forsøges, brug det, som du synes, virker bedst for dig.

- Undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg generelt de grovere brødtyper. Spis gerne syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk. De indeholder acidophilus kulturer, der gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

- Sut, ammebrikker, flaske, brystpumper osv. skal koges - det er ikke nok at skolde det, faktisk siger man, at alle dele skal koges i 10 minutter, for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da din dreng er den bedste til at stimulere dine bryster, så er det godt, hvis du kan blive ved med at lægge ham til - også selvom I nu har fået problemer med svampeinfektion. Du skriver, at du ammer ham ca. 2x15 minutter - og jeg regner med, at det er planen fra sygehuset, som du stadig følger, og hvis det fungerer for jer lige nu, så bliver du ved med at gøre sådan, det er rigtig fint. Det er vigtigt, at I også får ro på og styr på infektionen.

Men, når det så er sagt, så er det måske også okay, at du begynder at lade ham styre det lidt selv, så hvis han slipper lidt før, så er han måske færdig - og modsat - hvis han spiser effektivt og virker til at tage godt fra, så bør du lade ham spise færdig og ikke tage ham fra, selvom der er gået 15 minutter :)

Nogle gange kan det være en god idé at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så du starter med at amme ham fra det ene bryst, når han f.eks. vågner af en lur. Her skal du hjælpe ham med at spise godt fra den ene side, og når han så slipper, så lader du ham bøvse af, I pludrer lidt osv. Og her kan du så skifte ham - og så kan du enten lægge ham til samme bryst igen, evt. i en anden stilling, hvis du skønner, at han ikke er færdig med at spise, eller du kan tilbyde ham modsatte bryst.

Han kan også godt have glæde af at få fra det ene bryst, når han vågner og modsatte bryst, før han skal sove næste gang. Hvis han kan die 30 minutter, så kan det godt være sådan, at han f.eks. vil spise 20 minutter på et bryst evt. med stillingsskift undervejs, og så tager ham toppen på modsatte bryst, før næste lur. På den måde får du fyldt ham ekstra godt op, og du får stimuleret begge dine bryster mellem hver lur. Og når han så vågner, så starter du på det bryst, hvor han sluttede sidst, så han får "tømt" dette bryst rigtig godt, derefter skifter du ham, og I pludrer, leger lidt osv. og før han så skal sove, så tilbydes han modsatte bryst.. En sådan rytme kan måske også være god for jer, når du gerne vil øge din mælkeproduktion og samtidig sikre ham nok mælk i maven til at kunne tage lidt gode søvnstræk.

Det vil være rigtig godt at skifte mellem de forskellige ammestillinger, både for at stimulere dit bryst forskelligt, hjælpe din dreng med at tømme bedst muligt, men også for at aflaste dine brystvorter lige nu, hvor du har en infektion. Prøv derfor at starte med at lægge til i den traditionelle stilling og undervejs skifte til tvillingestillingen - og am f.eks. liggende om natten :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce