Svar: 3 måneder og spørgsmål om søvn
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har fundet en god løsning, hvor du starter med at amme jeres datter, og I så derefter topper op med udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Det er rigtig fint, for på den måde så sikrer I jer, at hun får, hvad hun har behov for af mælk og tager det på, som hun skal. Det giver langt bedre søvn og meget mere ro på jeres hverdag :)
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at lillepigen helst ikke skal bounces alt for meget, da det meget hurtigt kan blive en vane, som er svær at komme væk fra - og generelt så bliver behovet ofte større og større, så hvor I lige nu sidder og hopper stille, så kan I ende med at skulle hoppe temmelig voldsomt for at få samme effekt, og til sidst kan I ikke hoppe mere, og hun bliver også for tung...
Det er derfor en god idé at se, om ikke I kan finde et alternativ, som kan fungere bedre for jer alle fremadrettet - og her er barnevognen normalt god.. så selvom hun ikke er glad for sin barnevogn, så kan det være et forsøg værd en gang dagligt at afprøve denne for at få skabt lidt tryghed og rutiner omkring den vogn. Da hun får flaske, så er det faktisk en fordel, som I kan afprøve.
Du kunne f.eks. starte med at amme hende, og derefter gøre hende klar til putning med ren ble, sovetøj, dyne/tæppe eller hvad I nu truer - og så putte hende i barnevognen og give hende flasken der - så hun får lov til at falde i søvn i sin vogn og med flasken i munden, så det på den måde er trygt og dejligt at falde i søvn. Samtidig vil hun ikke opleve skiftet fra favnen og ned i vognen så stort og voldsomt, som hun måske oplever det lige nu og derfor protesterer imod.
Derudover så handler det ...
... meget om, at I forsøger at bounce mindre og mindre. Det vil sige, at I skal forsøge at sidde stille, når hun er stille og ikke siger noget. Hvis hun giver lyd fra sig, så bouncer I lidt igen, men så snart hun er stille, så holder I hende stille. På den måde kan hun lære, at det er helt okay blot at ligge og kikke, det er ikke farligt, der sker ikke noget slemt, og det er helt okay - hun behøver ikke skulle være i bevægelse hele tiden.
Når hun ligger i jeres favn, så kan hun dufte og mærke jer, og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan give hende en putteklud, der dufter af mor og/eller far. Det vil være rigtig godt, hvis kluden kan følge med hende ned i hendes seng eller barnevogn, fordi det vil give hende følelsen af, at I stadig er der tæt på hende og en fornemmelse af at kunne mærke jer.
Det kan også være en god idé at synge en lille sang, sige nogle bestemte beroligende ord, kærtegne hende på en bestemt måde osv. Alt sammen noget, som I kan lade følge med over i barnevogn, tremmeseng osv. så hun hele tiden har noget trygt og genkendeligt hos sig, som forbereder hende på at koble fra, finde roen og falde i søvn:)
Når dette er sagt, så husk dog også på, at hun for 14 dage siden kun kunne sove i jeres favn og nu sover hun faktisk i sin nest, så det er jo fremskridt, at I kan putte hende på afstand af jer. Det er rigtig godt, så det skal I naturligt holde fast i og glæde jer over, lige nu er næste skridt at minimere behovet for bouncing, så hun til sidst kan undvære det og med det samme komme fra jeres favn, og ned hvor hun skal sove :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at jeg også har givet lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







