Annonce

Annonce

Svar: Ikke gode venner med barnevognen


30. juni 2022

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Pernille

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :) Jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med dig igen.

Jeres dreng er stadig så lille og ny, at han har brug for at føle sig omsluttet og holdt, når han skal sove. Når han har ligget i din mave, så har han netop haft denne følelse, og hver gang han har bevæget sig, forsøgt at sparke med benene eller har flagret med armene, så er han stødt ind i noget. Derfor er det meget uvant for ham pludselig at komme ud og kunne bevæge sig frit - og det kan han i barnevognen også selvom han ligger i en sleepcarrier, selvom den naturligt hjælper ham.

Ligger han derimod i jeres favn eller bærer I ham i en strækvikle, så giver I ham netop følelsen af at blive holdt igen. Samtidig vil han i strækviklen blive vugget og opleve samme bevægelser, når I går rundt, som da han lå i din mave. Han vil også kunne høre hjertelyd, fornemme vejrtrækning osv. og det vil alt sammen være genkendeligt og dermed trygt for ham - derfor falder han betydeligt lettere til ro på denne måde, end han gør i sin barnevogn.

En måde at hjælpe ham til at sove i barnevognen er ved at bruge en sovepose, den sleepcarrier I har, eller ved f.eks. at svøbe ham, så han igen føler sig omsluttet og holdt. Problemet er dog, at det er alt for varmt for ham, som temperaturene er i øjeblikket. Der er lige nu ofte 22-24 grader i skyggen og en sovepose, dyne osv. vil derfor være for varmt for ham at ligge med. I stedet vil det være en god idé, hvis du kan putte ham med blot et tyndt bomuldstæppe, måske et dybebetræk eller lignende.

Det er som udgangspunkt bedst, at du giver ham lidt tøj på og så putter ham med et tyndt tæppe, dynebetræk eller lignende - fremfor f.eks. kun at give ham ble på og så putte ham under en stor dyne. Som vejret er lige nu, så vil det sandsynligvis være passende med en langærmet body f.eks. i silke (det laver f.eks. Minimalisma) eller bambus (det laver f.eks. Joha) og tilsvarende små bukser - gerne med lange ben, så længe han ikke er ældre. Det er vigtigt, at han ikke bliver kold og samtidig vil lange ærmer og ben beskytte mod solen, når I bærer ham fra et sted til et andet og ikke kan have ham i skygge hele tiden. Hvis vi i løbet af de næste uger får det yderligere varmt og dejligt i vejret, så vil han - også fordi han jo bliver ældre og får lidt mere fedt på kroppen - måske kunne have en kortærmet body på, et par shorts og et par små strømper. Hvis han sidder hos dig eller far, så får han også jeres kropsvarme...

Det er altid svært at finde ud af, hvor meget tøj han har behov for at have på. Men en god rettesnor for dig kan være, at du sætter dig på en stol, hvor han f.eks. skal sove og så vurderer du vejr, vind og temperatur. Barnevognen skal stå i læ og skygge. Hvis du sidder helt stille, og du kan mærke, at du har brug for et tæppe omkring dig, en trøje, lidt på fødderne eller lignende, så kan du være ret sikker på, at han også har brug for det.

Du skal naturligt også medtænke, at han godt kan have brug for lidt mere tøj end dig, da du naturligt også har det ekstra varmt, fordi du lige har født og stadig er påvirket af forskellige hormoner :) Derudover så er hans kredsløb også umodent, så han har svært ved at holde sin ...


Annonce

... temperatur - derfor er lange ærmer og lange ben normalt godt til børn i denne alder - alternativt korte ærmer og en lille trøje på de lidt køligere sommerdage og aftener. En lille trøje er også altid godt, når I bevæger jer rundt og temperaturen derfor skifter. Den kan kommes på, hvis der er lidt vind, og tages af, hvis han virker varm. Og ja, ligger han under et tæppe og sover udenfor i skyggen i det rigtigt gode vejr, så behøver han måske ikke bukser under tæppet... det må du prøve at vurdere.

Det er korrekt, at han skal mærkes i nakken, når du vil vurdere, om han har tøj nok på. Hvis han er fugtig i nakken og dermed sveder, så har han for meget tøj på, eller dynen er for varm.. Hvis han er kold i nakken, så har han brug for mere tøj - og virker hans temperatur fin, så har han det fint:)

De fleste spædbørn holder af og finder stor ro, når de vugges. Igen minder det om tiden i maven, hvor han naturligt er blevet vugget og bevæget, hver gang du har bevæget dig rundt, så for ham er bevægelse tryghed. Derfor må I naturligt gerne vugge ham lidt, når han skal finde ro, hvis det hjælper ham med at finde ind i søvnen...

Det lyder også som om, at I måske skulle forsøge at introducere en sut. Det lyder som om, at amningen går godt og din dreng spiser godt og effektiv ved brystet - det er naturligt super godt, og du skal endelig blive ved med at lægge ham til, når han viser behov, så han stimulerer til mælk og får det, som han har brug for. Men, du skal naturligt også kunne holde til det, og hvis han har tømt begge bryster og du har en god fornemmelse af, at han er fyldt rigtig godt op med mælk, så er det fint at tilbyde ham en sut i stedet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan også være en god idé at lade far holde ham, når han har spist godt hos dig. Når han ligger hos dig, så dufter han hele tiden din mælk og tror derfor, at han skal spise hele tiden. Men far dufter ikke af mælk, og derfor kan jeres dreng måske bedre finde ro og falde i søvn hos far. Det er bestemt et forsøg værd, så kan far bøvse ham af, og lade ham putte på sin brystkasse og så flytte ham over i seng, lift, barnevogn eller hvad han nu skal, når han virker parat til at blive flyttet.

I skal ikke tænke i dårlige vaner lige nu. I vil høre rigtig mange meninger om alt muligt, som I kan gøre forkert, eller som I kommer til at fortryde senere... prøv at glemme alle disse råd og gør lige nu det, som I naturligt fornemmer, at jeres dreng har behov for. Han er kun 2 uger gammel og så lille og ny, at intet er vigtigere, end at han har det godt, får sin mælk, bliver puttet, sover, vågner og får mælk igen, pludrer lidt med jer osv. I kan ikke give ham for meget kærlighed, nærhed og omsorg!

Når han bliver 2 måneder, så kan vi begynde at tale lidt mere om rutiner, og når han bliver 3 måneder, så kan I begynde at arbejde lidt mere på en fast rytme for dagen, men så længe han er så lille og ny, så skal I bare gøre det, som I fornemmer virker bedst og give ham al den kærlighed og nærhed I kan - og med ro i kroppen og uden at føle, at I gør noget forkert:)

Jeg vil anbefale jer at læse flere af mine bøger blandt andet "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og søvn" :)

Håber I er hjulpet lidt videre på vej og rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce