Annonce

Annonce

Svar: Ammestrejke på vej?


20. juni 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære nybagt mor

Tak for dit brev :) Og øv - hvor er det irriterende, at I alle har været syge med forkølelse og feber - du kan tydeligt fornemme, at det har nedsat din mælkeproduktion, og at det påvirker jeres lille pige og hendes motivation ved brystet....

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at du skal have øget din mælkeproduktion igen, og der er lidt forskelligt, som du kan forsøge, og jeg vil naturligt gerne dele lidt tanker med dig omkring det :)

Det er vigtigt, at du får stimuleret og tømt dit bryst hyppigere, når du gerne vil øge din mælkeproduktion. Der bør ikke gå mere end tre timer mellem amningerne, og timerne tælles fra en amning starter, og til en ny begynder. Du må meget gerne amme 8-12 gange om dagen.

Hvis din datter ikke vil die, så kan det være nødvendigt, at du stimulerer og malker ud med en brystpumpe eller med hænderne. Udpumpning/udmalkning kan være godt, hvis hun helt springer en amning over, men det kan også være godt, at du pumper ud efter hver amning, så dit bryst bliver tilstrækkeligt tømt. Tømning er vigtigt, for jo mere mælk der kommer ud af brystet, jo mere mælk dannes der.

Det kan være rigtig godt, hvis du kan bruge lidt varme klude eller lignende på brystet, og din mand må f.eks. meget gerne massere dine bryster, hvis du kan ligge ned, slappe af og føle det behageligt. Massage under amning kan også være en fordel...

Du skal passe på, at du ikke får træk - undgå træk på fødderne, pas på med at gå i bare tæer, pas på med at skrælle kartofler under rindende koldt vand, pas på med at fodbade i havet/fjorden. Sørg for at du har det varmt og brug gerne ammeindlæg i uld på dine bryster.

Det er en god idé at variere mellem forskellige ammestillinger, fordi din datter stimulerer og tømmer dit bryst forskellligt alt efter, hvordan du lægger hende til. Hvis hun lige nu kun vil ligge ned, så må du gøre det, men prøv om du ikke i løbet af dagen også kan få hende til at tage fat på anden vis.

Det kan også nogle gange hjælpe at skifte bryst flere gange under en amning, så når hun slipper brystet, bliver irriteret på det, så skifter du til modsatte bryst, og når hun irriteres her, så flytter du hende tilbage på det andet. Denne metoden er ikke god, når mælken igen er oppe at køre, men lige nu hvor du gerne vil øge din produktion lidt ekstra, kan det være et forsøg værd.

Du skriver, at hun "spænder op som en flitsbue", når du forsøger at lægge hende til, og det er nogle gange tegn på, at hun føler sig presset mod brystet. Vær derfor opmærksom på, hvordan du holder hende, når du lægger hende til brystet. Hvis du holder hendes hoved i dine hænder, så pas på, at du ikke har hånden på hendes baghoved, man hold i stedet nede om nakken. Prøv også at lægge hende på en ammepude, så hovedet støttes af puden eller af din arm, så hun ikke oplever ...


Annonce

... noget pres på sit hoved.

Udnyt at hun gerne vil ligge med dig i sengen og giv hende masser af hud mod hud kontakt. I må også gerne gå i badekar sammen, hvis I har et sådan. Jo mere hud mod hud I kan være, jo mere fri adgang til brystet hun har, jo bedre er det, og du skal endelig bare l lade hende smage, dufte, slikke... og tage fat :) Nogen vælger at gå 24 timer i seng med barnet og bare lægge sig og udnytte nærheden...

Hvis du kan presse lidt mælk ud, som hun kan smage, når du forsøger at lægge hende til brystet, vil det være rigtig godt. Du kan også tage en lille sprøjte med lidt udmalket modermælk eller lidt modermælkserstatning og dryppe det i hendes mund, når du lægger hende til, så hun kan smage, at der er noget at komme efter, og derfor tager fat, sutter og stimulerer.

Der burde ikke gå mere end 2-3 dage, hvis du stimulerer til ekstra mælk ved at lægge hende hyppigere til eller pumpe ud - enten med hænderne eller med en brystpumpe.

Og så skal du naturligt også huske at spise og drikke - det er vigtigt, at du får mad og væske, så du har noget at lave mælk af. Imens du har været syg, har dit indtag sandsynligvis også være begrænset, så det skal sættes op nu, og det er vigtigt og godt, hvis du kan spise små hyppige måltider og hvis du kan have et par flasker vand strategisk placeret rundt omkring, hvor du sidder og opholder dig, så du husker at drikke ekstra:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle kvinder har glæde af amme te - det er en blanding af forskellige urter - du skal dog være opmærksom på indholdet, da nogle teer også kan give maveuro hos barnet og hos nogle børn kan have "opkvikkende" effekt. Fødevarestyrelsen har i 2020 sendt en "advarsel" ud omkring brug af f.eks. kamillete og fennikelte til børn - og selvom det er dig, der drikker der, så skal du være ekstra opmærksom.

Nyere undersøgelser har også vist, at nogle kvinder producerer mere mælk, når de drikker øl. Det er dog vigtigt, at det er alkoholfri øl, du drikker - det er ikke alkoholen, der har effekt, faktisk kan alkohol have en hæmmende effekt på mælkeproduktion. Det skulle derimod være humle og også polysaccharider fra byg, der har god effekt. Så måske en alkoholfri Brown Ale ville være noget...

Et gammelt husmoderråd er også at lave en "mælkebombe-mysli":
25 gram smør eller kokosolie
25 gram durum (mel eller skåret)
25 gram usaltede pistacienødder eller græskarkerner
25 gram sesamfrø
25 gram mandler (de behøver ikke være smuttede, men det kan du også gøre)
25 gram kokosmel

Hak nødder og mandler
Ris durum i smør eller kokosolie på panden ved svag varme
Vend resten af ingredienserne i og rist let
Opbevar myslien i tætsluttende bøtte, helst i køleskab
Spis det f.eks på yoghurt - et par skefulde dagligt skulle kunne gøre det:)

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre, så din mælkeproduktion hurtigt kommer op igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce