Svar: Portionsstørrelser
Kære mor til madglad dreng :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det går så godt med skemaden, mad i stykker og mere og mere familiemad. Der er virkelig sket en ændring hos jer på kort tid, og det er bare super godt! Stort skulderklap - det er virkelig godt gået :)
Din dreng vil stadig have svært ved at fornemme mæthed og sult, og der går naturligt lidt tid, før mæthedsfornemmelsen melder sig, når han spiser. Derfor er det godt, at du ikke bare øger mængden af skemad og lader ham spise meget store portioner.
I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan supplere hans grød og mos med mere mad i stykker og mad i hånden, som han selv kan spise. Både fordi det styrker ham mundmotorisk, det styrker hans hånd-øje-mund koordination, det anerkender hans spirende selvstændighed og behov for at føle, at han har mere og mere styr på måltidet selv, det motiverer til at spise mere osv. osv. Og også fordi det vil forlænge hans måltider lidt, så mæthedsfornemmelse naturligt begynder at melde sig :)
Du kan f.eks. give ham bløde frugtbåde i hånden f.eks. appelsin, blomme uden skræl, melon, en meget moden eller let kogt pære - eller du kan give ham lidt bær - f.eks. blåbær, jordbær, hindbær skåret over, så stykkerne ikke er for store - eller du kan give ham lidt stenfri vindruer skåret i kvarte... Det vil han højst sandsynligt gerne spise, og det vil samtidig være super godt til også at øve pincetgreb:)
Du må også meget gerne give ham f.eks. kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, det kan også være kartoffelbåde (almindelige eller sweet potatoes), forskellige rodfrugter og lignende bagt i ovnen - tag udgangspunkt i de grøntsager og den mad, som du selv spiser.
Han må også meget gerne få f.eks. hårdkogt æg, lidt rejer og lignende. Ligesom friske grøntsager som avocado, peberfrugt, agurk, squash også må gives (og ja, jeg ved godt at avokado er en frugt, men vi spiser det som en grøntsag). Han må også gerne få syltede ting, som f.eks. rødbeder, asier, syltede agurker... Du kan også supplere med f.eks. godt kogte pastaskruer, som han også selv kan spise.
Det kan også være en god idé, at du bager grøntsagsmuffins, grødmuffins, laver klatkager eller grødpandekager eller lignende til ham - du kan evt. lave dem i weekenden og have dem liggende i fryseren. At sidde og ...
... gnaske sig igennem en form for grød- eller grøntsagsmuffin eller pandekage vil også øge måltidets varighed, styrke ham mundmotorisk, hans koordinationsevne osv. og være med til at mætte ham lidt ekstra:)
Så - han skal naturligt have, hvad han kan spise, og du skal ikke nægte ham mad, hvis han er sulten. Det er vigtigt, at han bliver mæt :) Men han skal ikke nødvendigvis have meget mere skemad, men i stedet mad, som han kan spise selv, og som naturligt vil gøre, at mætheden stille og roligt indfinder sig.
Du skriver, at du er opmærksom på hans vægt, hvilket naturligt er godt. Det er dog vigtigt, at du stadig energiberiger hans kost, så han ikke spiser "for sundt", når han ikke er ældre. Det betyder, at han stadig skal have fedtstof og mme i grød og mos, smør på brødet, sovs og lignende. Når du giver ham pasta, ris, bulgur osv. så er det godt at variere mellem fuldkornstyperne og de lysere typer. Det samme gælder, når du vælger brød og boller. Jeg ved ikke, hvor store skiver rugbrød du normalt giver ham, men han må gerne få en hel skive, hvis han kan spise det (svarende til ca. 45 gram).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er generelt svært at sætte mængde og størrelse på måltider til børn, da de skal have lov til at spise fleksibelt og have lov til at spise sig mætte - og børn spiser meget forskelligt, så nogle børn spiser meget og andre mindre. Det er en god idé at medtænke sammensætningen af madvarer, når du laver hans måltider. Det vil være godt, at kombinere følgende fødevaregrupper:
- Fuldkornsbrød og gryn, samt kartofler, ris og pasta. Det giver kulhydrat og kostfibre og skaber mæthed og stabilt blodsukker over længere tid.
- Frugt, bær og grønt. Det giver kulhydrater og kostfibre, samt en række gode vitaminer, og mange børn kan rigtig godt lide frugt og grønt som også tilfører fine farver til måltidet. Ligesom frugt kan fremme optagelsen af jern fra f.eks. en grød.
- Fisk, kød, æg, ost, mælk. Det giver ham især protein og fedt af forskellige slags.
- Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise, remoulade. Det giver alt sammen ekstra fedt, og det er godt at variere mellem forskellige typer af fedtstoffer.
Giv som udgangspunkt vand at drikke og også mælk - amning/flaske, mme af kop eller i eller på en grød.
Jeg håber, at du hermed er hjulpet lidt videre på vej - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to