Svar: Råd vedr lur og amning
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det lyder som en rigtig god plan igen at lære jeres dreng at sove middagslur i sin barnevogn. Han er nu blevet et år, og han har ernæringsmæssigt ikke behov for brystet før sin lur. Samtidig skal han i vuggestue til august, så det vil være rigtig godt at vænne ham til at sove uden bryst og favn og derimod sove i barnevognen - hvis han er vant til at sove i sin barnevogn, så vil det naturligt være lettere for pædagogerne at putte ham i f.eks. en krybbe eller lignende, og det vil være rigtig rart både for dem og for jeres dreng.
Det er en rigtig god idé at gå tilbage til jeres oprindelige løsning - sætte jeres dreng op i barnevognen og trille en tur, og så først lægge ham ned, når han tydeligt viser sig parat. Han skal naturlig have sele på, når han sidder op i vognen, og så må I aflede ham med lidt mad i hånden, og småsnakke om de ting, som I kører forbi, så han glemmer sine protester mod selen.
En sovepose bliver hurtigt for varm lige nu, selvom vejret og temperaturen varierer en del og nogle dage derfor godt kan virke lidt kølige, men en babydyne eller blot et tæppe vil være rigtig fint.
Det vil også være en rigtig god idé, at I indfører en putteklud, slaskedukke, bamse eller lignende, som på sigt vil fungere som substitut for jer forældre, og som også kan følge med ham i vuggestuen, berolige, når han skal sove der, og samtidig også fungere som bindeled mellem hjemmet og institutionen. Og de fleste børn er netop mellem 12-18 måneder, når de bevidst begynder at bruge en sådan bamse eller lignende.
Det er derudover vigtigt, at I ser på hele dagens rytme - herunder hvad tid han står op, fordi det er dagens stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen. Det har altså betydning for, hvornår han er parat til at sove lur.
De fleste børn er også mellem 12-18 måneder, når de går fra at sove 2 til kun 1 lur dagligt, og jeg kan ikke helt tyde af jeres brev, om jeres dreng nogle dage faktisk kan nøjes med en enkelt lur eller stadig har behov for 2 lure. I skal naturligt give ham de/den lur, som han har behov for og virker til at trives bedst med, det lyder dog som om, at han lige nu ofte ...
... fint trives med en enkelt længere lur.... I skal også være opmærksomme på, at behovet kan ændre sig, når han starter i vuggestue. Så selvom han måske nogle dage kan nøjes med én lur nu, så vil han ved vuggestuestart måske igen få behov for to lure, fordi alt er så nyt, og han naturligt trættes lidt ekstra.
I skal nok regne med, at han har brug for godt 13.5 times søvn i døgnet. Dette er ofte rigtig fint fordelt, hvis han sover ca. 11 timer om natten og 2.5 time om dagen fordelt på 1 eller 2 lure. Sover han mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og sover han mindre om dagen, vil nattesøvnen være længere. Nattesøvnen kan f.eks. ligge fra 20-07 og dagssøvnen f.eks. fra 9.30-10.30 og igen fra 13-14.30, eller det kan være en længere lur fra f.eks. 12-14.30...
Det er også vigtigt, at I søger for, at han får mange små måltider hele dagen igennem, så han får både morgenmad, frokost og aftensmad og også tilbydes mellemmåltider formiddag, eftermiddag og før sengetid. Det er vigtigt, at han tilbydes masser af vand af kop til alle måltider og som tørstslukker imellem måltiderne og så må du som sagt stadig meget gerne amme ham om aftenen, før han puttes til natten. Har han stadig brug for en ekstra amning, så kan denne ligge sen aften, som et drømmemåltid, og derefter skal han så sove igennem om natten og starte næste dag med morgengrød:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mellemmåltidet om formiddagen erstatter således amningen på dette tidspunkt, og samtidig er det som sagt en god idé at give ham lidt mad i hånden, når I triller en tur, og det er tid til at sove. Det at sidde med lidt frugt, en te-bolle evt. med rosiner eller lignende kan virke næsten meditativt og dermed være med til at gøre, at han får koblet fra og derefter bedre kan overgive sig til søvnen :)
Jo mere ens rytme I kan skabe, jo bedre vil det være. Både fordi genkendelighed giver tryghed, og han bliver forberedt på, at det er sovetid og dermed bedre kan koble fra, men også fordi han døgn naturligt bliver inddelt i aktive, vågne perioder, perioder hvor han spiser og så perioder, hvor han skal koble fra og hjælpes til at sove :)
Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.