Svar: Sidde oprejst
Kære Lucas mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål om at lade baby sidde :)
Din drengs ryg er blød og runder let, og det er vigtigt, at du passer rigtig godt på hans ryg.
De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen have styrke i ryggen til at sidde i længere tid, men det er stadig vigtigt, at du hjælper dun dreng med at variere sine stillinger. Jo mere han bevæger sig, jo bedre er det, fordi bevægelse styrker ryggens muskler, så den gradvist bliver stærkere.
Hvis din dreng f.eks. sidder på din arm, så vil han få en varieret påvirkning af ryggen, du vil flytte lidt på ham, og du vil naturligt bevæge dig rundt, hvilket giver naturlig bevægelse, og han vil hele tiden kunne læne sig fremover eller ind til dig og på den måde hele tiden få varierede bevægelser af ryggen. Samtidig er det begrænset, hvor længe du kan bære rundt på ham, hvis han blot sidder på din arm. Han bliver hurtigt for tung, hvorfor du naturligt vil flytte ham, evt. lægge ham på gulvet.
Hvis din dreng sidder i f.eks. barnevognen, så vil han have et fast tryk på sin ryg, og det vil være i en meget stationær stilling. Der vil ikke være ret meget bevægelse, og det kan gøre, at han kommer til at sidde og falde sammen i ryggens led. Det er ikke godt for hans ryg.
Han må gerne sidde i barnevognen, når I triller tur. Han vil elske at kunne sidde og følge med, men to timer er for lang tid. Jeg synes ikke, at han bør ...
... sidde i mere end 20-30 minutter, så bør du hjælpe ham med at læne sig tilbage eller komme helt ned at ligge, så ryggen kan blive aflastet, og når han så er parat, så kan han sidde lidt op igen. Så selvom I f.eks. er i Zoologisk have eller lignende og derfor går meget rundt, hvor han er i barnevognen, så bør du stadig hjælpe ham med forskellige stillingskift, og det vil også være rigtig godt, hvis du kan tage ham op på din arm og gå lidt med ham der, så han ikke kun er i sin vogn.
Samtidig vil han i løbet af de to timers vågenhed også have behov for mad og skal derfor også ud af sin vogn, når han skal spise. Her vil det være rigtig godt, hvis han kan sidde på dit skød, når du giver ham den medbragte mad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som udgangspunkt skal han ikke sidde i længere tid, så længe han ikke er i stand til selv at sætte sig op. Det vil sige, at han selv skal kunne komme fra maveliggende stilling op i kravlestilling og derfra op at sidde. Når han kan det, så er ryggen stærk nok til, at han kan sidde i længere tid, og han vil også på dette tidspunkt bedre selv kunne skifte stilling, når hans krop har brug for det, ligesom han måske vil begynde at beklage sig, hvis han fornemmer, at han har siddet for længe på samme måde, og har brug for stillingsskift. Det kan du ikke regne med, at han vil gøre nu, når han ikke er ældre:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig god fornøjelse med jeres ture rundt omkring:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.