Annonce

Annonce

Svar: Udfordring med søvn 5 uger - part II


23. maj 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for din tilbagemelding, jeg vil naturligt gerne uddybe :)

Jeg kan se, at jeg har lavet en skrivefejl - jeg mener faktisk +5 timer mellem lurene. Det, at jeres datter er vågen i så mange timer, og I ikke kan få hende til at falde i søvn ved hverken at vugge, trille, gå ture, amme osv. kan være tegn på, at hun har brug for lidt mere mælk...

Når det er sagt, så lyder det dog som om, at du har mælk til hende. Når du malker ud, så er der mælk til hende, og du oplever også, at hun har mælk i mundvigene, når hun spiser. Det er rigtig godt! Mælkeproduktionen kan naturligt variere alt efter tidspunkt på døgnet - men 125 ml lyder super godt! Jeg tænker dog, at hun måske har brug for at få sat din mælkeproduktionen lidt op, da hun ikke har taget helt så meget på de sidste uger...

Det kan godt være en god idé at amme hende af to omgang mellem hver lur. Det er nemlig sådan, at hyppigheden af amning øger din mælkeproduktion. Det vil sige, at det giver mere mælk at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det har ikke samme effekt f.eks. at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter.

Du kan derfor forsøge at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner. Og her meget gerne forsøge at lægge hende til først i den traditionelle stilling, hvor du sidder med hende i din arm (mave mod mave). Når hun så slipper, så lader du hende bøvse, og derefter lægger du hende til samme bryst, men i tvillingestillingen, hvor hun ligger med kroppen ud under din arm (som hvis du skulle have to børn liggende). På den måde får du stimuleret og tømt de mælkekirtler, der både sidder på ydersiden af brystet og ind mod kavalergangen.

Når der så er gået et par timer, og det er tid til at sove, så starter du med at skifte hende, så hun har en dejlig ren ble, måske får hun lidt nattøj eller lignende på og så lægger du hende til det bryst, hvor hun endnu ikke har spist. Her lader du hende spise det, som hun viser behov for der, nogle gange tager hun bare toppen og har ikke brug for mere. Derefter putter du hende ned i lift, barnevogn, seng... Du kan evt. svøbe hende, så hun stadig føler sig omsluttet og holdt. Det kan gøre skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove, mindre voldsomt for hende.

Når hun så vågner af denne lur og igen virker sulten, så starter du med at amme hende fra det bryst, hvor ...


Annonce

... hun tog toppen, før hun blev lagt til at sove. Her hjælper du hende med at spise godt igen, og derefter er I så aktive, pludrer, leger, hygger osv. Og når det så bliver tid til at sove igen, så gør du hende atter klar til putning, og så lægger du hende til modsatte bryst, hvor hun så igen spiser det, hun har behov for - og falder i søvn. Og når hun så vågner igen, så starter hun med at spise af dette bryst.

På den måde får du stimuleret begge brystet mellem hver lur, og du sikrer, at hun får spist godt i bund på begge sider, så hun er fyldt tilstrækkeligt op:)

Om natten, så er det meget fint, at du lægger dig ned og ammer - du må også gerne bruge den liggende stilling midt på dagen, hvis du selv har brug for et hvil. Når du ligger ned og ammer, så er det især mælkekirtlerne på undersiden af brystet, som du får stimuleret og tømt. Derfor er det godt at variere mellem liggende og forskellige siddende stillinger:)

Det er også rigtig godt, at du ammer om natten, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Det giver derfor ekstra mælk at amme nat.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som jeg læser dit brev idag, så lyder det som om, at der er stor sandsynlighed for, at du ved at følge ovenstående kan øge din mælkemængde og dermed få lillepigen mættet lidt mere. Det lyder faktisk ikke umiddelbart, som om, at du behøver supplere med en flaske. Jeg har en formodning om, at hvis du aktivt forsøger at øge din mælkeproduktion lidt, ved at amme fra begge sider mellem hver lur og ved at være opmærksom på ammestillingerne, så hun naturligt på den måde får lidt mere mælk, så vil hun begynde at finde mere ro og også sove bedre.

Det lyder umiddelbart som om, at du har fint med mælk til hende, men hun er måske blot ved at være så stor, at behovet nu har ændret sig - og det er helt naturligt. Prøv derfor også at få lidt ro på - og hold også fast i hun generelt virker rolig, glad og tilfreds. Hun har også fine tissebleer, og har jo ikke tabt sig, så det er rigtig fint :)

Husk også at få lidt hvile i løbet af dagen og sørg for at få lidt at spise og drikke, så du har lidt at "producere mælk af". Det er vigtigt, at du også har det godt og ikke stresser!

Hvis du følger ovenstående, så vil jeg umiddelbart tro, at I vil kunne fornemme en ændring i løbet af et par dage :) Og ellers så skriver I bare igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce