Svar: Mad - 20 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring familiemad og mos :)
Jeg er helt enig med dig i, at det er bedre, at din dreng spiser noget, som han kan lide, og som gør ham mæt, selvom konsistensen er mere moset, end andre børn i den alder ofte spiser. Det er vigtigere, at han er glad for mad og sætter sig glad til bordet, end hvorvidt kartoflerne er moset eller skåret i stykker..:)
Som jeg læser dit brev, så spiser han jo sunde fødevarer - han spiser faktisk både kartofler, gulerod, blomkål, pastinak og lignende - hvis blot det bliver moset. Han spiser også gerne lasagne, ligesom han gerne vil have fisk og også spiser det meste kød. Det er jo super godt.
Du spørger, om du gør ham en bjørnetjeneste ved at mose hans mad, og det tænker jeg, at du ikke gør, hvis du blot tager udgangpunkt i den mad, som du selv spiser. De fødevarer, som du nævner - kartofler, blomkål, gulerod, kød, fisk, ris, pasta mm., går jeg ud fra, at du selv spiser. Det er netop vigtigt, at I spiser det samme, og at han oplever, at måltidet er noget fælles, men du moser hans mad mere, end du moser din egen. På den måde ser han også, at du spiser din mad på en anden måde og hen af vejen kan det naturligt anspore ham til at spise på samme måde som mor.
Det er dog ikke en god idé, at du laver specielle retter til ham. Ligesom det kan være problematisk, hvis du altid "sørger for at der er rugbrød, han kan få, hvis I er nogen steder, og han ikke vil have maden". At agere på denne måde er med til at holde ham i en rolle, hvor han skal have specielle retter, og det behøver han ikke. De fleste retter vi spiser, også når vi er på besøg hos andre, kan serveres på en måde, som han også vil kunne spise, og er der ...
... flere børn til stede, så er der ofte taget særligt hensyn til dem, og han vil kunne spise de samme retter:)
Jeg går ud fra, at du moser hans mad med en gaffel, og at du ikke blender hans mad? Hvis du blender hans mad, så lyder det problematisk, og det kan være nødvendigt at få undersøgt, hvorfor han ikke kan spise mad med bid og tyggemodstand. Det må der i givet fald være en forklaring på, og det er vigtigt at finde ud af.
Derudover lyder det som om, at han måske er glad for sovs - så når du moser maden, så er det måske med lidt sovs, og her kan du også nogle gange mose med lidt smør, ketchup eller lignende, hvis I er et sted, hvor der ikke er sovs til maden, og han kan på denne måde stadig spise det samme som dig og de andre.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Retter som lasagne kan laves på mange måder, du kan f.eks. også lave lakselasagne. Der findes rigtig mange gryderetter, som man kan servere med kartoffelmos eller ris til, hvilket også kan være en idé for jer, netop for at lade familiemaden være mere og mere udgangspunktet. Hvis han ikke kan lide smagen af kogte ris, kan du lave blomkålsris i stedet. Laver du f.eks. kartoffelmos og millionbøf eller boller i karry, så vil I uden problemer kunne spise det samme. Og spiser I f.eks. frikadeller med grøntsager en aften, så kan du blot koge grøntsagerne og mose dem, som du gør nu, og så servere f.eks. frikadelle (kød eller fiskedelle) skåret i små stykker ved siden af, det er helt fint.
Så ja, han må gerne få f.eks. sine kartofler moset med lidt sovs og frikadellen skåret ud i mindre stykker eller moset lidt med en gaffel, hvis I så kan spise samme mad. Det vil være bedst, hvis det er familiemad, der er udgangspunktet for hans indtag :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.